Skibinge Kirke

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd, en dør mod nord og to vinduer i hver langmur. Af dem er bevaret den nordlige dør, som endnu er i brug, mens syddøren og vinduerne endnu kan ses i murværket som blændinger eller murnicher. Gavlen mod øst har runde blændingsfelter, dvs. dekorative murnicher, og et murbånd langs taglinjen.

Våbenhuset på skibets nordside har fået en ommuring af både døren og vinduet. Det har øverst på murene bloktandsgesimser (gesimser, der ligner trappeskift), og gavlen har dekorationer med trappeformede kamtakker og blændingsfelter.

Tårnet er bæltemuret og dets vægge næsten helt af kridtkvadre. Trappehusets fladbuede indgangsdør sidder i et spidsbuet felt. Øverst på murene er der mod nord, syd og vest et glamhul, dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Begge gavle har gotiske dekorationer med kamtakker og blændinger.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I skibet blev hvælvene opført omkring år 1400, mens krydshvælvet i koret er fra anden halvdel af 1400-tallet. Den romanske triumfbue mellem skibet og koret er fint bevaret, ligesom den gotiske spidse tårnbue. Tårnrummet har været overhvælvet.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en døbefont i kalksten i overgangsstil mellem romansk og gotisk. Den kan karakteriseres som en døbefont af bægerbladstypen, da den under kummen har en dekoration af bægerblade.

Der er ligeledes på en bjælke under skibets østlige hvælving et korbuekrucifiks fra anden halvdel af 1300-tallet.

Prædikestolen er i sengotisk stil fra midten af 1500-tallet fra et værksted i Køge. Den har fire fag med sirligt udførte udskæringer. De nederste har foldeværk af vekslende form, og i faget nærmest væggen ses den for værkstedet karakteristiske pil. Øverst er der gennembrudt, frit udarbejdet gren- og rankeværk, hvor enkelte slutter i dragehoveder. Både under gesimsen og under fodprofilen er der vedhæng med gotisk rankeværk i gennembrudt arbejde.

Kirkens bænke er fra omkring år 1630. Gavlene har over joniske brystpilastre, dvs. søjleformede fremspring, trekantfelter med tre spir, og alle dørene har arkadefelter. Sydrækkens detaljer er enklere, tungere og lidt mere gammeldags end nordrækkens, hvis ret naive fladsnit er barokagtigt med dragehoveder.

Altertavlen er et rigt, bruskbarokt arbejde med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er skåret i 1669 af Lorentz Jørgensen i Holbæk. Oprindelig stod den i Vor Frue Kirke i Odense, men den blev solgt fra i 1808.

I storfeltet er der en fritskåret fremstilling af nadverens indstiftelse. I feltet til venstre herfor ses korsfæstelsen, og i det højre er afbildet opstandelsen. Imellem felterne er der statuetter af evangelisterne. I topstykket ses en fremstilling af himmelfarten, der flankeres af to engle, og yderst står der figurer af Moses og Johannes Døberen.