Skørpinge Kirke

Skørpinge Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1274. De romanske kirker blev i overvejende grad bygget af natur- og teglsten, men i Skørpinge er kirkens romanske dele overvejende opført i teglsten, de såkaldte munkesten, som er af større format end nyere teglsten. Pga. brugen af disse munkesten dateres de tidligste dele til senromansk tid.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den nordlige dør er i dag forsvundet – revet ned ved nordkapellets opførelse, mens den sydlige dør er blevet omdannet i nyere tid. Koret har oprindeligt haft tre vinduer, et i hver ydervæg. Af disse kan man stadig skimte nordvinduet, mens østvinduet kan ses udefra. Det eneste bevarede af skibets vinduer sidder omtrent midt i sydmuren og er tilmuret udvendigt.

Produktionen af teglsten i løbet af middelalderen, gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Teglstenene, de såkaldte munkesten, som er lidt større end nutidens mursten, var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

I Skørpinge Kirke er samtlige af de middelalderlige dele opført af munkesten – også de romanske, som betegnes som senromanske af samme årsag. I sengotisk tid tilføjede man et tårn mod vest, et kapel på skibets nordside samt et våbenhus på skibets sydside.

Tårnet har gavle udformet i gotisk stil med trappeformede kamtakker. Vestgavlen er muret om i nyere tid, men østgavlen er bevaret og har blændingsdekorationer i form af spidsbuer og cirkler. Indvendigt dækkes tårnrummet af hvælv.

Kapellet på skibets nordside er opført på en syld, dvs. en underdel, af fremspringende kampesten. Gavlen er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og spidsbuede blændinger. Indvendigt er der i øst- og vestvæggen spidsbuede blændinger med indmuret bænk nederst. Rummet dækkes af hvælv, som er samtidigt med bygningen.

Våbenhuset er af samme materiale og konstruktion som nordkapellet. Gavlen er også gotisk udformet med trappeformede kamtakker og blændingsdekoration.

Trappehuset og ligkapellet er begge opført i slutningen af 1800-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Den er en monolit, dvs. den er hugget af én sten og er svagt formet som en firkløver.

Prædikestolen er udført i senrenæssancestil omkring år 1590. Prædikestolen er, typisk for perioden, inddelt i fire fag, dvs. sider, som inddeles af søjler. Flere dele af prædikestolen er fornyet i nyere tid, dog som kopier af det originale.

Altertavlen er udført i bruskbarokstil i 1646. Den er arkitektonisk opbygget med et storfelt, flankeret af nyere søjler. I storfeltet er der indsat et maleri af nyere dato (fra 1920’erne), som viser korsfæstelsen. På storfeltets sider er der sidevinger i bruskbarokke former, hvorpå der foroven er placeret figurer. Over storfeltet er topfeltet med skrifttavle og udskårne ornamentale detaljer. Topfeltet er også flankeret af en figur på hver side.

To enkle salmenummertavler er fra 1800-tallets første halvdel.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene er udført i 1850. På gavlene er der hvirvelrosetter.

I Skørpinge Kirke findes der i gulvet foran alteret en gravsten fra 1600-tallet.

Desuden er der i kirken et epitafium, dvs. en mindetavle, fra slutningen af 1700-tallet eller starten af 1800-tallet. Det er en enkel tavle af træ med sort ramme. Den er pyntet med arkader, guirlander og blomster.