Sevel Kirke

Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod syd, vest og nord, hvorimod flere udvidelser har fundet sted i østlig retning. Den ældste del indhegnes af stendiger med bøgehække og en supplerende række lindetræer.

Hovedindgangen befinder sig syd for kirken, hvor der er en grundmuret og hvidkalket køre- og gangport med fladbuede og falsede (dvs. at de har et retvinklet indsnit) åbninger. Den er første gang omtalt i år 1700, men kan sagtens være ældre.

Kirkebygningen er en romansk kvaderstenskirke, der består af et kor og et skib, hvortil der i 1554 blev tilføjet en vestforlængelse og et tårn, idet sidstnævnte dog først blev fuldført i 1577.

Våbenhuset er fra 1700-tallet, muligvis 1765.

Kvadermurene, der generelt er meget ombygget, rejser sig over en profilsokkel (bestående af en såkaldt hulkel over rundstav, som er et profileret bånd), på en del af skibet er soklen dog blot med skråkant. De oprindelige døre er tilmurede og befinder sig siden tilbygningen af vestudvidelsen nu omtrent midt i skibet, og af rundbuede vinduer er kun korets øst- og nordvindue bevaret, begge lettere ombygget. I det indre er koret og skibet dækket af flade bjælkelofter, mens den nuværende korbue er fra 1906.

Skibets vestforlængelse er fra 1554 og bekostet af Iver Juel (1494-1556), der på samme tid også igangsatte opførelsen af tårnet, som dog først blev færdiggjort i 1577. Til opførelsen kom byggematerialerne fra Trandum Kirke, som blev revet ned til det formål. Som en følge af udvidelsen blev en ny syddør etableret i den nye sektion.

Tårnet, der rejser sig i tre stokværk, dvs. etager, er opført i kvadre, munkesten og rå kamp. Tårnrummet har anlæg til hvælv i form af rundbuede skjoldbuer, men opførelsen blev formentlig aldrig fuldført. Rummet forbinder sig til skibet ved en rundbuet arkade med affasede vanger.

Kirkens ældste inventar er alterbordspladen med helgengrav og tilhørende dæksten samt granitdøbefonten, begge fra romansk tid. Kummen på døbefonten smykkes af en tætstillet arkaderække under en kraftig akantusranke.

Den senmiddelalderlige altertavle kan dateres til 1515 og viser centralt en korsfæstelsesscene, der nu er indsat i et renæssancerammeværk.

En større fornyelse af inventaret blev gennemført omkring 1600 under Kjeld Juel af Stubbergård (1549-1606) og Christence Hermansdatter Juels (1577-1658) ejerskab, hvorunder prædikestolen, altertavlens indramning, alterbordspaneler, herskabsstole og pulpituret kom til.

Et stort, kvalitetspræget maleri, ophængt på skibets nordvæg med fremstilling af korsbæringen er malet af en ukendt kunstner. Det blev skænket til kirken i 1878 og er nu i en kraftig ramme fra 1909.

Kirken var allerede fra 1500-tallet mausoleum for Stubbergårds ejere, Juel-familien, der blev gravlagt i en nu sløjfet krypt under koret. Tidligst blev Iver Kjeldsen Juel (1494-1556) nedsat her, idet de jordiske rester senere blev overført til en markeret grav i kirkegårdens sydvestside.

Et stort epitafium (dvs. et mindesmærke) af kalk- og sandsten over Kjeld Juel (1549-1606), der oprindelig var opstillet af enken, Christence Hermansdatter Juel (1577-1658), ved korets nordvæg, er efter en rekonstruktion i 1975 nu placeret i tårnrummet. Det monumentale mindesmærke består af en tværoval indskriftsplade indrammet af en bred bort af anevåben og flankeret af legemsstore, allegoriske kvindefigurer, "Troen" og "Håbet". Epitafiet kan formentlig tilskrives den fynske mester, Jørgen Stenhugger fra Odense.

Af gravsten findes bl.a. et enkeltmonument af mørk kalksten over Maren Iversdatter Juel (ca. 1549-1624), datter af Iver Juel. Stenen, der nu er indmuret i kortes sydvæg, måler i højden 2 meter og 29 cm og viser centralt Maren Iversdatter Juel i fodlang dragt stående under en arkade.

Derudover er flere kisteplader bevaret, indrammet og ophængt på væggen.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Juel

• Danmarks Kirker
• Sevel Kirke på sogn.dk