Stubbergård Sø, fredet sø mellem Holstebro og Skive; 1,5 km2 stor. Den 5 km lange, smalle sø har bugtede bredder og en ujævn bund, der når ned i indtil 10 m dybde. Søen har gennem den korte Stubber Å afløb mod nord til den større og ligeledes fredede Flyndersø, hvorfra vandet løber videre til Karup Å syd for Skive.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1638 som Stubbergaards Søe, 1. ord sammensat af bebyggelsesnavnet 1268 Stubthorp, af stub og -torp, og -gård, tidligere -kloster.

438 ha omkring Stubbergård Sø blev fredet i 1980. På et næs - tidligere en holm i søen - ligger resterne af Stubber Kloster, viet til nonner af Benediktinerordenen og opført i 1200-t. Her kan endnu findes vildtvoksende lægeplanter fra klostertiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig