Faktaboks

Sogn
Ibsker Sogn
Provsti
Bornholms Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Bornholms Regionskommune
Sankt Ibs Kirke

Sankt Ibs Kirke, også kendt som Ibsker, er en sognekirke, ligger næsten solitært omtrent midt i sognet. Kirken har navn efter sin værnehelgen Sankt Jakob, som navnet Ib er en form af. Foto: 2008.

Sankt Ibs Kirke
Af .
Sankt Ibs Kirke

Tårnet står svært og uden dekorationer. Det har mod vest to kvadratiske vinduer, og der ses i murværket enkelte murankre. Foto: 2008.

Sankt Ibs Kirke
Af .
Sankt Ibs Kirke

Kirken står i dag hvidkalket med blytage over skibet, koret og apsissen, mens der på de resterende bygningsafsnit er røde tegltage. Foto: 2008.

Sankt Ibs Kirke
Af .

Sankt Ibs Kirke, også kendt som Ibsker, er en sognekirke, ligger næsten solitært omtrent midt i sognet. Kirken har navn efter sin værnehelgen Sankt Jakob, som navnet Ib er en form af.

Kirkegården

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod nord og mod vest, og den indhegnes af en lav mur i kløvede marksten. Hovedindgangen med køreport er fra det sydøstlige hjørne.

I kirkegårdens sydlige mur står et ret anseeligt klokketårn, som er tre etager højt. Den nederste del er muret i rå og kløvede kampesten, mens den øverste er i sort opstolpet bindingsværk med hvidmalede tavl med et rødt tegltag. Tårnets underste etage har oprindeligt tjent som portgennemgang. Dets ældste dele kan være fra middelalderen.

Kirkebygningen

Kirkebygningen består af en romansk apsis, et kor og et skib samt et stort, kvadratisk vesttårn, som tilsyneladende stammer fra samme byggeperiode opført i rå og kløvede marksten. Foran syddøren er der et angiveligt middelalderligt våbenhus, og til skibets nordside har man i 1867 føjet en stor tværarm.

Kirken står i dag hvidkalket med blytage over skibet, koret og apsissen, mens der på de resterende bygningsafsnit er røde tegltage.

I den romanske kirke har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Dørhullet mod syd er stadig i brug, men det er hugget bredere, mens den nordlige portal næsten er forsvundet med opførelsen af korsarmen. Oprindeligt har der i apsissen kun været et vindue direkte mod øst, hvor der i dag er en i nyere tid gennembrudt præstedør. I koret ses ingen spor af de romanske vinduer, mens der i skibet kun kan påvises det østligste romanske vindue i sydmuren. Der har angiveligt været to i hver langmur.

Tårnet står svært og uden dekorationer. Det har mod vest to kvadratiske vinduer, og der ses i murværket enkelte murankre. De glatte kamme stammer fra 1880 og er kommet til med arkitekt J.D. Herholdts mellemkomst. Indtil da havde taggavlene klodsede fod- og toptinder, altså tinder på toppen og ved bunden af taggavlen, som muligvis var tilføjet i 1300-tallet.

Det ret store våbenhus foran syddøren er sandsynligvis middelalderligt, eftersom dets lave mure er i rå og kløvet kamp. Dets gavl blev ommuret i midten af 1800-tallet af små teglsten, hvor den fik sine dekorationer i form af blændinger, dvs. dekorative murnicher, og trappeformede kamtakker, som efterligner sjællandsk landsbygotik.

Tværarmen på skibets nordside er af mindre teglsten, og den er opført i 1867. Den enkle bygning har store rundbuede vinduer, et i hver langmur, og to i gavlen, som dog i dag er blændede. Det indre åbner sig med hele sin bredde mod skibet og har loft fælles med dette.

I det indre står kirken hvidmalet. Rummet bærer præg af det horisontale bjælkeloft og de afrensede sten omkring kor- og tårnbuer, hvilket formodentlig skete ved ombygningen 1867. Skibet afsluttes mod tårnet med en dobbeltarkade, båret af en lav kalkstenspille. Dobbeltarkaden er egentlig ikke nogen helt selvstændig konstruktion. Dens midtpille er den østligste af et par lige store, kvadratiske støtter, der sammen med to runde bueslag bærer en skillemur, hvormed tårnrummet deles på langs. Arkadens bueslag danner blot afslutninger ind mod kirken på to parallelle tøndehvælv, som dækker det toskibede tårnrum.

Apsissen har halvkuppelhvælv, mens koret har en høj tøndehvælving – og mod skibet har koret en slank triumfbue.

Inventar

Af middelalderligt inventar er bevaret den senromanske døbefont. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten, som tilhører den såkaldte bægerbladstype.

Fra et sidealter stammer antagelig en sengotisk Mariafigur i lübecksk tradition fra omkring år 1500. Den er ophængt på pillen mellem buerne til tårnrummet.

Ophængt på nordfløjens østlige væg er et korbuekrucifiks fra 1500-tallet. Det er antageligt fra perioden efter reformationen. Figuren har tornekrone, lukkede øjne og fyldigt skæg, og den sidder på et nyt, simpelt korstræ med skriftbånd.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den er enkel i komposition med fire arkadefelter, de radskilles på hjørnerne af pilastre, dvs. halvsøjler, med bladskede. I nicherne har der tidligere stået udskårne figurer, og siden 1964 har de været udfyldt med keramikrelieffer med de fire evangelister. De er udført af Lisbeth Munch Petersen.

Altertavlen er et maleri i olie på lærred, som forestiller Kristus i Getsemane Have. Det er malet i 1846 af C.W. Eckersberg og indsat i en samtidig, forgyldt ramme.

Kirkens bænke er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet. De er enkle, åbne bænke med glatte trekantgavle og røde hynder.

Ind mod skibet er i tværarmen et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri. Her er det brugt til orglet, hvorfor det kaldes et orgelpulpitur. Det er givetvis fra anden halvdel af 1900-tallet.

I kirken er ophængt et keramisk værk fra år 2000 af Gerd Hiort Petersen. Det afbilder skabelsen.

Gravminder

I kirkens våbenhus er to gravsten opstillet fra henholdsvis 1568 og 1615. På kirkegården og i kirken er desuden bevaret en lang række gravsten fra perioden mellem 1753 og 1848.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig