Sandby Kirke (Næstved Kommune)

Den romanske del af kirken har en ret skæv plan. Oprindelig havde den en dør mod syd og en mod nord. Den sydlige er ændret og stadig i brug, mens den nordlige kun er bevaret i tilmuret stand. Der var også to vinduer i hver langside samt et i hver af korets langsider. Af disse kan flere stadig ses tilmuret i murene.

I første halvdel af 1400-tallet forhøjede man skibet og gav dets østlige gavl en tinde på toppen. Samtidig murede man her hele den vestlige taggavl om i munkesten.

Også de to tilbygninger er begge i munkesten.

Det lave våbenhus er fra tiden omkring år 1500. Det har haft en fladbuet dør i spidsbuefelt, hvis top skar op i den usædvanligt formede gavl med tre blændinger omgivet af et smalt fordybet bånd, der følger konturerne af de fem trappeformede kamtakker. I dag er døren kraftigt udvidet, flyttet og gjort fladbuet, og selv det spidsbuede felt er væk.

Det er angiveligt fra årene 1510-1520. Under taget er der på siderne en bloktandfrise. Herunder er der på alle siderne fladbuede glamhuller til klokkernes lyd. Taggavlene har kamtakker og et sindrigt system af blændinger, dvs. murnicher, omkring blændingskors.

Alle vinduerne har spidsbuede trærammer fra 1854-1855.

Kirkerummet er hvidkalket og præges kraftigt af de murede, krydshvælvede lofter. Korets hvælv er fra første halvdel af 1400-tallet, og skibets to hvælv er fra tiden umiddelbart herefter. Tårnet har derimod et samtidigt krydshvælv.

Triumfbuen mellem skibet og koret er på et tidspunkt hugget om, så den er blevet spidsbuet, ligesom der ind til tårnrummet er en spids, gotisk bue.

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont bevaret. Den har en cylindrisk kumme, der forneden afgrænses af en svær tovstav. På siden har kummen smalle, fladbuede arkadefelter, hvorover der løber en spinkel tovsnoning.

Prædikestolen fra omkring 1610 er i højrenæssancestil, og den kommer fra Abel Schrøders værksted i Næstved. Den har fire fag med arkader, hvori der er figurer af evangelisterne. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne tro, håb, retfærdighed og styrke. En femte holder en palmegren. På himlen, hvis loft prydes af en sol med menneskeansigt, står der tre engle med lidelsesredskaber. Træværket er afrenset.

Stoleværket er fra 1635 og i stil fra den sene renæssance. Gavlene har vrængemasker, tvillingpilastre, dvs. halvsøjler, topornamenter, hvis kerubers hoveder nu alle mangler deres ansigter. Dørene er bruskbarokke med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter med arkader og svungne pilastre. Det skal her bemærkes, at der i tårnrummet står en herskabsstol, som har en ryg med et fint udskåret panel fra omkring 1575.

Altertavlen er i bruskbarok og kommer fra Abel Schrøders værksted omkring år 1640. De små billedfelter har meget kraftigt relief. Fodstykkets drapperier omgiver et relief af den sidste nadver. Storstykket har hermer, der forestiller håb, tro, kærlighed og retfærdighed. I det midterste felt er der afbildet en figurrig scene af korsfæstelsen. I de tværdelte sidefelter ses Kristus for Kaifas, judaskysset, hudstrygningen og korsdragningen. Det ornamentalt opløste topstykke fyldes af et kronet skjold med Christian 4.s monogram, og til siderne og ovenover ses figurer af de fire evangelister samt på toppen en lille kristusfigur med scepter og rigsæble. Træværket er afrenset.

På kirkegården står sandbystenen, som tidligere sad i skibets mur. Indskriften er ufuldstændig, men lyder: ”askl : sati st[in : Þa]si : at: tufa: bruÞr : sin : h .... in kru ....”. Det betyder: ”Askl satte denne Sten efter sin Broder Tove ........; men Gr...”.