Søborg Kirke (Gribskov Kommune)

Siden middelalderen er kirkegården tilsyneladende kun blevet udvidet mod nord. Rundt om kirkegårdens ældre dele er der murstensmure af betydelig alder. Der er enkelte yngre afsnit, bl.a. mod sydvest, hvor der er opført en mur af kløvede kampesten i 1953. Kirkegårdens hovedindgang er en muret portal med køreport, mens der er fodgængerlåge ved kirkegårdens sydvestre hjørne.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført af munkesten omkring år 1200. Hertil kommer et yngre, middelalderligt tårn, et gotisk sakristi og et våbenhus fra 1941. Flere bygningsdele er forsvundet i tidens løb, herunder fra romansk tid en forhal og et ældre tårn, et gotisk våbenhus, der blev nedrevet i 1863, og to andre tilbygninger, hvoraf den ene også kan have været et våbenhus, den anden kaldet ”geværkammeret”.

I kirkens ældste dele, dvs. koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. I koret er der blandt andet bevaret en oprindelige præstedør, som i dag fører ind til sakristiet. Af oprindelig fire vinduer i korets langmure er to bevaret, mens den lille niche i korets nordmur er en senere tilføjelse. En nævneværdig detalje på korets yderside er den fine frise med runde buer, som løber under taget.

Som alle andre middelalderkirker havde Søborg Kirke oprindelig to indgangsdøre, som fandtes mod henholdsvis nord og syd i skibets vestende. Af disse er den søndre delvis bevaret, men præget af senere tilmuring og følgende genåbning, mens den nordre er helt forsvundet. Af skibets ældste vinduer, hvoraf der var seks, er kun et enkelt mod sydvest bevaret. Den vestligste femtedel af skibet var noget usædvanligt oprindelig indrettet som en indgangshal, over hvilken der rejste sig et tårn. Allerede på et tidligt tidspunkt blev forhallen tilsyneladende fjernet og inddraget i det øvrige kirkerum, mens tårnoverbygningen blev revet ned.

Efter at have stået uden tårn i en kort årrække blev der ca. 1275-1300 opført et nyt tårn, som er det, der står i dag. Det anseelige tårn er opført af munkesten og har i dag to etager, oprindelig tre. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i nord og syd, som hver er udsmykket med 11 trappeformede kamtakker og fem spidsbuede blændinger samt to cirkelformede blændinger. Blændinger er dekorative murnicher. Under taget er der ligesom på koret og skibet en frise med runde buer, som sandsynligvis er oprindelige.

I 1300-tallet gennemgik kirken endnu en stor forandring, da de oprindeligt flade trælofter blev erstattet af de nuværende hvælv. På grund af skibets usædvanligt store bredde var det nødvendigt at sætte hvælvene på en søjlerække midt i kirkerummet, hvilket i dag giver kirken sit unikke udtryk.

Senere, i 1400-tallet, blev sakristiet på korets sydside opført. Som resten af kirken er bygningsdelen af munkesten og har en usædvanlig rigt dekoreret gavl med et utal af forskellige blændinger. Oprindelig havde bygningsdelen ingen vinduer. De blev indsat i 1700-tallet, hvilket også gælder døren i vest, der fører ud i det fri.

Våbenhuset på kirkens sydside blev opført 1940-1941 som erstatning for et våbenhus, muligvis fra 1400-tallet, som blev nedrevet i 1863.

Over koret findes der tagværker fra 1300-tallet, mens kirkens øvrige tagværker er fra nyere tid.

Indvendig er kirkerummet især præget af den særegne konstruktion med søjlerne ned langs midten af skibet, de hvælvede lofter og de hvidtede vægge. Kirkerummet udmærker sig desuden ved sine mange kalkmalerier.

Søborg Kirke rummer adskillige kalkmalerier, der betragtes som meget bevaringsværdige. De stammer fra perioden mellem 1125 og 1525 og forestiller bl.a. personer fra biblen, helgeninden Gertrud af Nivelles, våbenskjolde, indskrifter, masker, dyr og engle. På hvælvenes buer er der malet geometriske mønstre.

Kirkens ældste inventarstykke er døbefontens kumme, som dog først kom til kirken i 1873 fra Gilleleje Kirke. Den stammer fra romansk tid og er opsat på en fod fra 1873.

Alterbordet er middelalderligt og muret i munkesten. Bordpladen er af sort marmor og har tidligere indeholdt en såkaldt helgengrav, hvori relikvier kunne opbevares.

I kirken findes også et gotisk processionskrucifiks fra omkring år 1400, som er ophængt på et yngre kors.

Altertavlen fra 1592 blev oprindeligt udført til Sankt Marie Kirke i Helsingør og kom først til Søborg Kirke i 1637. Den ret lille tavle er centralt udsmykket med et maleri fra 1842 af den tolvårige Kristus i templet i Jerusalem.

Prædikestolen er i renæssancestil og stammer fra omkring år 1600. Den er sandsynligvis udført på samme værksted som prædikestolen i den nærliggende Vejby Kirke og er opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister og rigsvåbnet. På hjørnerne er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Over prædikestolen hænger en samling timeglas, som efter alt at dømme er fra 1740.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra en hovedrestaurering af kirkerummet 1940-1941. Gavlene er udsmykket med udskårne våbenskjolde tilhørende forskellige adelsmænd og slotsherrer på Søborg.

Gravminder er der mange af i og omkring kirken. Ved udgravninger 1939-1940 blev der fundet syv middelalderlige grave i og omkring kirken, ligesom der i kirken hænger to epitafier, dvs. mindetavler, fra henholdsvis ca. 1675-1700 og 1686 samt tre yngre mindetavler fra 1914, 1925 og 1920’erne. I og omkring kirken findes også fem historisk interessante gravsten fra perioden mellem 1200-tallet og 1729.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Søborg Sogns hjemmeside