Gilleleje Kirke

Omkring år 1900 blev den middelalderlige kirkegård udvidet mod nordøst. Rundt om kirkegården er der kampestensdiger og levende hegn, som brydes mod sydvest og nordvest, hvor der er porte. Mod nord på kirkegården står der et lille ligkapel i røde mursten, som er samtidigt med kirkegårdsudvidelsen. På kirkegården stod der indtil 1718 et klokketårn af træ, som var en midlertidig erstatning for en forfalden tagrytter på kirken (en lille tårnlignende konstruktion oven på taget), som muligvis var taget ud af brug allerede i 1662.

Kirken består af et langhus med en femsidet korafslutning i øst, en tagrytter og et sakristi mod sydvest.

Oprindeligt blev kirken opført i slutningen af 1530’erne, kort efter Reformationen, men i sin nuværende form er bygningen primært et resultat af en ombygning i 1736-1741, hvor de oprindelige mure af bindingsværk blev revet ned og erstattet af det nuværende murstensbyggeri. Murene er bl.a. bygget af mursten som var blevet til overs fra Esbønderup Kirke og Asminderød, hvor man kort forinden var blevet færdige med at bygge korsarmskapeller. Først gravede man sig ind under de gamle bindingsværksmure og lagde fundamentet, og senere blev murene så revet ned og erstattet af murstensmure. Det er usikkert om de bindingsværksmure, som blev nedrevet i 1700-tallet, var fra kirken der var opført i 1530’erne, eller om der eventuelt har været en ældre generation af bindingsværkskirke.

Kirkens ældste del er således tagværket og taget som er karakteristisk afvalmet, dvs. med fald til alle sider.

Tagrytterens alder er ikke helt sikker, men den er tidligst omtalt i 1706, og muligvis i 1662. Som med kirkens murværk blev den ændret i 1741, hvor den fik sin nuværende form.

Sakristiet syd for kirkens vestende blev bygget i 2005, og indeholder toilet, garderobe, et kontor og et forsamlingslokale.

Indvendigt er kirkerummet kendetegnet ved de hvide vægge og det flade hvide loft, samt ikke mindst den karakteristiske brug af spareblændinger, som er rundbuede nicher, som man ved opførelsen indsatte for at skabe mere plads i rummet og spare på byggematerialet.

Kirkens inventar stammer primært fra tiden efter den store ombygning i 1736-1741, med undtagelse af prædikestolen, som også stod i bindingsværkskirken.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Det vides ikke, hvor døbefonten kom fra, men den kom til Gilleleje Kirke omkring år 1900.

Prædikestolen er fra omkring 1650, og blev overført fra den ældre kirke. Prædikestolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der udskårne englehoveder.

Over prædikestolen hænger der fire timeglas, som er fra begyndelsen af 1700-tallet.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1836 og er i nygotisk stil med spidsbuede gavle.

Alterbordet er af træ, og stammer sandsynligvis fra en restaurering i 1837.

På alterbordet står altertavlen, som er et maleri fra 1843, der forestiller kvinderne ved Kristi grav. På hver side af maleriet er der dobbelte søjler.

Orgelpulpituret, dvs. balkonen hvor orglet står, er fra 1836, mens selve orglet er fra 1969.

Af gravminder kan nævnes en gravsten fra 1673 og en anden fra 1703, som begge er ophængt på skibets vægge, ligesom der er bevaret flere monumenter fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Gilleleje Sogns hjemmeside