Ryde Kirke (Lolland Kommune)

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser mod nord og øst, hvor den afgrænses af det gamle stendige. På de resterende sider er mure i kløvede kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra øst.

Kirken består af en romansk apsis, et kor og et skib. Hertil er bygget et tårn fra romansk tid og et gotisk våbenhus. Hele kirken er opført i munkesten.

Kirken står i dag hvidkalket med røde, tegltage.

Den tidligste romanske kirke står endnu med apsissen, koret og skibet. Den runde apsis har midt i muren et lille, tilmuret, romansk vindue. Koret har på nordsiden bevaret et romansk vindue som blænding, mens sydsidens vinduer er indsat i 1815. Korets østlige gavl, der som skibets er glat uden kam eller takker, har tidligere haft en lavere rejsning. Taget er derfor blevet omlagt. Skibet har oprindeligt haft en dør mod nord, som nu er tilmuret, og en mod syd, som stadig er i brug.

Tårnet må være tænkt med fra begyndelsen, og der er næppe gået lang tid, før det blev opført. Det danner i plan et kvadrat af samme bredde som skibet, men det har tidligere haft et ganske smalt sidekapel i nord og syd. De blev angiveligt allerede revet ned i gotisk tid. Sidekapellernes gavlmure står endnu delvis bevarede som brede, lave støttepiller. Tårnet afsluttes af et højt pyramidespir, som dog er rekonstrueret efter et lynnedslag i 1919.

Våbenhuset på skibets sydside er også fra den gotiske periode. I våbenhusets østlige mur sidder et lille, tilmuret vindue. Tilbygningen har en stor, spidsbuet dør, som er blevet udvidet. Herover er taggavlen glat med top- og fodtinder.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade, gipsede loft og den markante, udvidede korbue. I apsissen er et halvkuppelhvælv, mens koret har et tøndehvælv, som er samtidigt med dets opførelse. Tårnrummet har nu et fladt, pudset loft, men i 1814 omtales en hvælving i tårnet. Indvendig har våbenhuset spidsbuet tøndehvælv på pudsede brædder.

I 1829 fik kirken de nuværende, spidsbuede støbejernsvinduer.

Af middelalderligt inventar er bevaret kirkens romanske døbefont i granit.

Altertavlen er fra 1603. Den er udført i renæssancestil. Den arkitektoniske opbygning har tre rundbuede arkader af beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. Heri er malerier, og mellem arkaderne er en mandlig og en kvindelig herme, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Yderst står figurer af evangelisterne Markus og Lukas, mens en knælende Kristusfigur er anbragt over det midterste fremspring.

Prædikestolen er i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er skåret af Jørgen Ringnis (død 1652), og den er fra perioden omkring år 1630. Af den oprindelige stol er kun dele bevaret. De smalle felter har arkader med de for Ringnis karakteristiske, store figurer af evangelisterne Matthæus, Markus og Lukas. På stolens hjørner står dyderne "Tro, Håb og Kærlighed" som hermer.

Der er to præstestole. Den ene fra 1607 har to gavle, der stammer fra kirkens tidligere renæssance-bænke. Gavlene har brede, kannelerede pilastre, dvs. halvsøjler med riller, og med joniske kapitæler, dvs. søjlehoveder. Den anden stol er bruskbarok fra 1640'rne. Den er ifølge sin stil fra Jørgen Ringnis' værksted, og den har gavle med hermer.

Pulpituret, dvs. det ophøjede galleri, i tårnrummet er nyere, ligesom kirkens bænke.

I kirken er et epitafium, dvs. et mindesmærke, af sandsten fra 1654. Det er i sin stil barokt. Centralt er en ottekantet tavle med indskrift, som er omgivet af 32 anevåben. Tavlen flankeres af to brede pilastre, som oprindeligt havde to store dødningefigurer foran. På ydersiden er to store figurer af Markus og Lukas, som sidder med deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Nederst er to små putti, dvs. dekorative englebasser, og mellem dem er en tom indskrifttavle. Under tavlen er to engle og en medaljon med døden, som har vinger og er bevæbnet med en le. Gravmindets top har mellem evangelisterne Matthæus og Johannes to kvadratiske felter med figurrige relieffer. De afbilder Jesu nedtagelse på korset og gravlæggelsen. Imellem reliefferne ses dyden kærlighed, og på siderne er to dyder uden attributter.

Indsat i våbenhusets mur ind mod kirken er en gravsten fra begyndelsen af 1600-tallet. Det er en rødlig kalksten. Den har et relief af opstandelsen med fem krigere om graven og Kristus mellem skyerne. På relieffets sider er to vingede fabelvæsener med klove, haler, kvindekroppe og vrængeansigter.

Desuden er indmuret gravsten fra 1640 i den vestlige portal og 1676 i den tilmurede nordlige portal.

På korets sydlige væg er kisteplader fra 1600-tallet, og udvendigt i tårnets sydmur er et kirkegårdsmonument i form af en marmortavle fra 1850. Det er over Kammerherre Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstjerne (1744-1811).

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ryde Kirke på sogn.dk