Roager Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod syd og nord, men har ellers bevaret sine middelalderlige grænser. Den er omgivet af diger af rå og kløvede kampesten. I vest er der en ganglåge, og i øst er der en køreport med låge.

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib, som primært er bygget af tufsten, dog nogle steder med munkesten og granitkvadre. Sakristiet, våbenhuset og tårnet blev tilbygget i sengotisk tid.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer, mens apsissen på grund af en ombygning i 1913 er helt uden oprindelige spor, selvom ombygningen sørgede for nøje at kopiere oprindelige detaljer. En af disse kopierede detaljer er apsissen udvendige udsmykning med fem blændinger, dvs. dekorative murnicher, som krones af rundbuefriser – en egnstypisk dekoration der også ses i fx Jernved Kirke. Lignende dekorationer er bevaret i forskellig grad på både koret og skibet, idet skibets sydside dog er stærkt påvirket af senere tiders reparationer og ombygninger. En indvendig oprindelig detalje er sidealternichen nord for korbuen.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, mens kirken også fra første færd har haft en præstedør i koret, hvilket er en lidt sjældnere detalje. Præstedøren er stadig tydeligt synlig, om end tilmuret, mens både nord- og syddøren i skibet er muret til; den nordre stadig synlig som en niche i våbenhusets indre.

Sakristiet nord for koret er bygget af munkesten og er udsmykket med en egnstypisk gavldekoration med tre høje, spidse blændinger over et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Våbenhuset blev oprindeligt bygget som indgangsparti, men har siden 1878 fungeret som et materielrum, hvorfor der i dag ikke er forbindelse mellem skibet og våbenhuset. De to små vinduer i våbenhuset blev indsat i 1682-1684, fordi rummet på daværende tidspunkt var indrettet til skolestue.

Selvom tårnet ligesom sakristiet og våbenhuset er fra middelalderen, er det stærkt påvirket af senere skalmuring, dvs. et lag mur man har sat udenpå den oprindelige, på alle andre sider end østsiden, der ser ud som i middelalderen. Tårnrummet blev i 1878 omdannet til våbenhus. Ved denne lejlighed blev også den store indgangsdør i vestmuren indsat. Øverst har tårnet et egnstypisk spir med en spids gavl i hvert verdenshjørne.

Kirkens tagværker er alle af egetræ og samtidige med de respektive bygningsdeles opførelsestid.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge, det flade, grå bjælkeloft i skibet, og det hvælvede loft i koret, som er cirka samtidigt med sakristiet.

I kirken er et enkelt lille kalkmaleri bevaret. Det ses på indersiden af den tilmurede præstedør og forestiller et såkaldt Kristusmonogram. Det antages at være fra mellem 1550 og 1575.

Kirkens inventar er fra flere forskellige perioder med indslag fra både den ældste middelalder, 1400-tallet, 1600-tallet og 1700-tallet. En særligt interessant del af kirkens inventar udgøres af en usædvanligt stor samling af tidligere altertavlefigurer fra middelalderen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med arkader og blade.

I kirken findes intet mindre end 25 gotiske figurer, der stammer fra mindst tre forskellige, nu forsvundne altertavler. De ældste af disse figurer er fra omkring 1425 og sidder i dag på hver side af døren til sakristiet, mens figurerne på døbefontens himmel er fra omkring år 1500. Figuren, der forestiller apostlen Paulus, er opstillet i sidealternichen nord for korbuen, mens de resterende figurer er ophængt på skibets nordvæg.

Prædikestolen er fra 1607 og beslægtet med flere andre prædikestole i området, bl.a. i Mjolden, Randerup og Brede Kirker. På de i alt fem fag er der relieffer, som forestiller forskellige scener fra Jesu liv.

Himmelen, der hører til døbefonten, er som sagt rigt udsmykket med genbrugte altertavlefigurer, men stammer i øvrigt fra 1685.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er fra første halvdel af 1700-tallet.

Altertavlen er fra 1795 og en forholdsvis enkel konstruktion i empirestil med to søjler, der bærer en trekantet gavl, hvorpå er Guds altseende øje. Centralt ses et maleri af den korsfæstede Kristus.

Alterbordet er fra 1913 og lavet af tufsten. I 1708 blev det omtalt, at der oven i det gamle alterbord var et lille hul med en blykiste, der rummede to efter sigende små stykker ben, som skal have tilhørt Sankt Andreas.

Af historisk interessante gravminder i kirken kan nævnes fire gravsten af forskellig alder i og omkring tårnet, som er fra mellem 1674 og 1821.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Roager Kirke på sogn.dk