Faktaboks

Brede Kirke
Sogn
Brede Sogn
Provsti
Tønder Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Tønder Kommune
Brede Kirke

Brede Kirke i Bredebro. Tårnet er antageligvis opført i 1400-tallet, mens det ottekantede spir sandsynligvis først har fået sin nuværende udformning i 1694.

Brede Kirke
Af .
Brede Kirke
Brede Kirke ligger i Bredebro, 14 km nord for Tønder.
Brede Kirke
Af .

Brede kirke er en sognekirke, der ligger nordøstligt i byen Bredebro, umiddelbart nord for Brede å og ved det gamle vadested ”Bredevad” som gav byen sit navn.

Kirkegård

Kirkegården, som blev udvidet i 1895, er på alle sider omgivet af et beplantet dige af kløvede kampesten.

Bygning og tilbygninger

Kirken er et langhus med tre tilbygninger: Et gotisk tårn, et middelalderligt våbenhus og et trappehus fra omkring år 1600.

Kernen i langhuset er et romansk skib, som i 1722 blev forlænget mod øst, da det oprindelige romanske kor med apsis blev revet ned. Skibet stammer fra omkring år 1200 og er opført af granitkvader, rhinsk tuf og enkelte steder munkesten. Nordmuren har oprindeligt haft tre vinduer og en såkaldt kvindedør, som i dag alle er tilmurede.

Våbenhuset er med al sandsynlighed fra middelalderen, men er stærkt fornyet. Våbenhuset har bræddeloft, og over indgangsdøren sidder en reliefmedaljon med Kristushoved.

Tårnet af munkesten er antageligvis opført i 1400-tallet, mens det ottekantede spir sandsynligvis først har fået sin nuværende udformning i 1694. Adgang til tårnets andet stokværk sker i dag gennem et rundt trappehus mod nord af røde teglsten, som blev opført samtidig med tårnrummets hvælv omkring år 1600. Andet stokværk har et nyere rundbuet vindue mod syd, og på tredje stokværk ses et lignende. Klokkestokværket, dvs. der hvor klokkerne hænger, har to fladbuede glamhuller i hvert verdenshjørne, lavet til at lyden fra klokkerne slipper ud af tårnet.

Af Løgumkloster amts jordebog fra 1704 fremgår det, at det oprindelige romanske kor havde hvælvet loft. Da det blev revet ned i 1722, blev det erstattet af en østforlængelse, som er opført af granitkvadre forneden, teglsten foroven.

Indvendigt står kirken i dag med hvidtede vægge og bræddelofter overalt, bortset fra tårnrummet som siden år 1600 har haft et muret krydshvælv.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefonten, der er udsmykket med en arkade og derfor af den såkaldte arkadetype. Døbefonten af granit står i skibets nordøstlige hjørne.

Fra slutningen af 1400-tallet stammer et sengotisk korbuekrucifiks med en 180 cm høj Kristusfigur. Korset er blåt med skrivende evangelister i felterne, og Kristi legeme er gulligt med brunt hår og skæg, vissengrøn tornekrone og forgyldt lændeklæde.

Kirkens prædikestol fra 1612 er af den egnstypiske ”Tøndertype”, kendetegnet ved en fremspringende karnap. Prædikestolen har seks felter hvoraf de tre udgør karnappen. På de seks felter ses typiske scener fra prædikestolstypen, nemlig bebudelsen, fødslen, forkyndelsen, dåben, korsfæstelsen og opstandelsen. Bemalingen er som med flere andre inventardele fra 1775 og er præget af rød og lyseblå bundfarve.

Altertavlen er fra 1620’erne og er primært i renæssancestil med enkelte barokelementer. I storfeltet ses et maleri fra 1897 af Kristus som trøster, og dette flankeres af to ovale malerier i storvingerne, som forestiller Moses og Aron. I topfeltet ses den favnende Kristus på gylden grund, malet på mahogni. Altertavlen er ellers bemalet med lys bundfarve, en bemaling der oprindeligt stammer fra 1775, og som igen blev synlig ved en restaurering i 1950-1951.

Kirkens alterbord er fra 1897 og er muret og pudset. Det er dækket af et panel på tre sider, som i 1950-1951 blev fremstillet af dele fra kirkens gamle renæssance-stoleværk. Dette panel er bemalet på samme måde som prædikestolen.

Gravminder

I kirken findes to epitafier, et over sognepræsten Ericus Wind fra 1672, ophængt på korets sydvæg, og et over Jørgen Martensen af Trælborg fra 1678. I våbenhuset hænger en mindetavle over Georg Valther Andersen som døde den 10. februar 1945 under jernbanesabotage.

På kirkegården findes et par monumenter over enkeltpersoner, herunder ét over herredsfoged Peter Tychsen Himmark fra 1819 og ét over sognepræsten Iohann Christian Lautrup fra 1845. Hertil findes et monument fra 1920 over de 57 fra sognet der faldt i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig