Mjolden Kirke

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, udvendigt opført af granitkvadre og munkesten, mens det indre er i rå kamp. I sengotisk tid kom et våbenhus mod nord og et tårn mod vest til.

Den lave romanske bygning er nok opført kort efter år 1200, og et skift i byggematerialet mellem kor og skib tyder på, at den må være opført ad to omgange, med kor og apsis først og skibet opført lidt senere.

I korets nordside ses et tilmuret gotisk vindue, men ellers er der ikke spor efter oprindelige vinduer i apsis og skib.

Tårnet, som er opført af munkesten, havde oprindeligt et spir, som brændte ned da lynet slog ned i det i 1692. Derfor har tårnet i dag et saddeltag med gavle i øst og vest. I 1856-1857 blev tårnrummet indrettet til våbenhus, og det blev i den forbindelse udstyret med en vestdør, som i dag er indgang til kirken. En spidsbuet arkade forbinder tårnrummet til kirken.

Indvendigt står kirken overhvidtet uden kalkmalerier. Apsissen er overhvælvet med et halvkuppelhvælv, mens korets krydshvælv er fra 1400-1450. I skibet er der fladt loft, og ligeså i våbenhuset.

Kirkens ældste inventar er døbefonten, som er en romansk arkadetype udført i granit. Foden er udsmykket med et menneskehoved i to af hjørnerne, en vædder i et tredje, og en udetaljeret knop i det fjerde hjørne, som sikkert oprindeligt var beregnet til at vende ind mod en væg.

Fra middelalderen stammer også det murede alterbord, som dog er lavet om flere gange. I alterbordet findes et lille rum, som tidligere har fungeret som en helgengrav.

På korets nordvæg hænger resterne af to tidligere sidealtre fra omkring 1275, nemlig en figur af Maria med barnet og en af Sankt Mauritius, kirkens værnehelgen.

Kirken har også et korbuekrucifiks fra slutningen af 1300-tallet med en langstrakt, spinkel Kristusfigur på 140 cm.

På alterbordet sidder et alterbordspanel i fyr fra overgangen mellem gotikken og renæssancen. I 1957 blev det stafferet, altså udsmykket og malet, på baggrund af de oprindelige farverester.

Prædikestolen stammer sandsynligvis fra 1609, og er typisk for egnen karakteriseret ved den fremspringende karnap. Prædikestolen er femkantet og minder om prædikestolen i Roager kirke. Fagenes relieffer viser scener fra Jesu liv, og stolen fremstår i dag med staffering fra 1700-tallet.

Kirkens altertavle stammer fra 1616 og er udført af en unavngiven tysk-hollandsk kunstner, med malerier, der forestiller Jesu dåb og bønnen i Getsemane, fra 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside