Ramløse Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet af flere omgange mod både syd, øst og vest, mens det er uvist, om den også er udvidet mod nord. Rundt om kirkegården er der mure af kløvede kampesten og mursten, bortset fra østsiden, hvor der er et kampestensdige. Kirkegårdens hovedindgang er en port mod syd, og mod vest findes også en mindre fodgængerlåge. Sydøstligt på kirkegården ligger der et kapel fra 1897, og indtil 1616 lå der også en kirkelade, som dog nok først var endeligt nedbrudt i 1646.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er bygget af rå kampesten og myremalm, et senromansk tårn med senere overdel, en forlængelse af koret mod øst fra omkring år 1400, et sakristi nord for dette og et våbenhus syd for skibet. Indtil engang efter 1588 havde kirken en tagrytter, dvs. en lille tårnlignende konstruktion på taget over skibet, og i 1866 blev et materielhus på korets nordside revet ned.

I kirkens ældste dele, dvs. koret og skibet, er der kun bevaret få synlige detaljer fra opførelsestiden. Bag hvælvene er der fx bevaret rester af kirkens oprindelige vinduer, som var små og sad helt oppe under det oprindeligt flade træloft. Forholdsvis tidligt blev kirkens vinduer dog udvidet, og af disse er der bevaret to: et mod nord i koret og et på skibets sydside. Som alle andre middelalderkirker havde Ramløse Kirke oprindelig to indgangsdøre, der fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse to er syddøren stadig i brug, men udvidet, mens norddøren er forsvundet ved senere ombygninger.

Nogenlunde samtidig med at vinduerne blev udvidet, blev kirkens store, næsten kvadratiske tårn opført. Tårnets tykke mure er bygget af rå og kløvede kampesten, mens den oprindelige trappe, som er indbygget i sydmuren, er lavet af munkesten. I 1618 gennemgik tårnet en stor istandsættelse, hvor hele den øverste etage, klokkestokværket, blev pillet ned og genopbygget. Her fik klokkestokværket to spidsbuede glamhuller i hvert verdenshjørne – altså de åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe tårnet. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest.

Omkring år 1400 gennemgik kirken igen forandringer, da de nuværende hvælvede lofter blev indsat i koret, skibet og tårnrummet. Samtidig blev korets længde omtrent fordoblet med en tilbygning af munkesten, hvis taggavl er fint udsmykket med to båndformede blændinger, dvs. dekorative murnicher, et savskifte, dvs. en række, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og flere høje- og cirkelformede blændinger.

Senere i middelalderen blev der på korforlængelsens nordside opført et sakristi, også af munkesten, som har en gavl der er udsmykket med fem trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje blændinger.

Våbenhuset foran skibets syddør kan også være fra middelalderen, men fik sit nuværende udseende ved en omfattende ombygning i 1589. Kirkens tagværker er alle fra 1770.

Indvendig er kirken præget af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter. I dag er kun et enkelt kalkmaleri bevaret, men tidligere har hvælvenes ribber samt vinduerne været malet blå. Dette dekorationsarbejde blev udført i 1631.

Kirkens eneste kalkmaleri er et aftræk, som i dag er ophængt på skibets nordvæg. At maleriet er et aftræk vil sige, at man har trukket det oprindelige motiv af væggen og overført det til en plade, så kalkmaleriet kunne flyttes som et ophængt billede. Det forestiller en ukendt helgenfigur, muligvis Sankt Jørgen, og blev malet imellem ca. 1475 og år 1500.

Kirkens inventar er præget af reparationer og fornyelser i 1800-tallet og senere. Kirkens eneste oprindelige middelalderinventar er en alterstage, mens et tidligt gotisk krucifiks først kom til kirken i 1900-tallet.

Kirkens nu ældste inventar er et unggotisk korbuekrucifiks fra omkring år 1300. Armene på kristusfiguren og selve korset er dog yngre. Krucifikset kom til kirken i 1900-tallet, men det vides ikke præcis hvornår eller hvorfra.

Prædikestolen er fra 1635 og er i tidlig barokstil. Stolen, som er opbygget af fire fag og et opgangsfag, er rigt udsmykket med udskæringer (bruskværk), og på hovedfagene er der udskårne figurer, der forestiller de fire evangelister. Fagene opdeles af hermefigurer, altså figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle, som symboliserer dyder. På den tilhørende himmel ses Christian d. 4’s monogram.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1637 og enkelt udsmykket med trekantede gavle.

Det ældste inventar, som oprindelig har tilhørt kirken, er en sengotisk alterstage (ca. 1400-1550). Den anden alterstage er en kopi fra 1711.

Døbefonten er en slank, rund sandstensfont, som muligvis er fra 1834. I den findes et dåbsfad fra 1848, mens den tilhørende kande er fra 1829.

Alterbordet er fra 1838 og fremstillet af fyrretræ. På alterbordet står den samtidige altertavle, som er et maleri af Kristus og Nikodemus, indsat i en forgyldt, nygotisk ramme.

Af gravminder i kirken kan nævnes en mindetavle fra 1651 på korets nordvæg og en gravsten fra samme år i skibets gulv. Hertil kan nævnes et monument på kirkegården fra omkring år 1849.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ramløse Kirke på sogn.dk