Faktaboks

Rørby Kirke
Sogn
Rørby Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune

Kirken har i romansk tid haft et nu forsvundet tårnparti, ligesom et renæssancekapel på kirkens nordside er forsvundet i nyere tid. Foto: 2014.

.

Kirken set fra sydvest. Foto: 2014.

.

Rørby Kirke er en sognekirke, der ligger i den sydlige udkant af landsbyen af samme navn på vestsiden af landevejen mellem Kalundborg og Slagelse.

Kirkegården

Kirke og kirkegård er placeret på kanten af et markant højdedrag med fald mod vest. Kirken er placeret østligt på den store kirkegård. Denne har delvis bevaret sin ældre afgræsning, men er udvidet mod vest i 1863. Kirkegården indhegnes dels af den middelalderlige hegnsmur af teglsten, dels af en kløvstensmur (dvs. en mur af kløvede kampesten) fra 1863. Ved kirkemurens nordlige forløb står et ligkapel fra cirka år 1900.

Kirkebygningen

Kirken udgøres af et romansk skib, hvis tilhørende korparti blev nedrevet allerede i senmiddelalderen. Den oprindelige romanske kirke blev i middelalderens løb suppleret med sakristi, nordre våbenhus samt vesttårn. Umiddelbart før Reformationen er det romanske kor blevet erstattet af et langhuskor. Mod syd føjer et våbenhus fra 1861 sig til skibet, som afløser for en i øvrigt ukendt middelalderlig tilbygning sammesteds. Kirken har i romansk tid tillige haft et nu forsvundet tårnparti, ligesom et renæssancekapel på kirkens nordside er forsvundet i nyere tid.

Det romanske skib er forholdsvis intakt og opført af rå og kløvede marksten med brug af granitkvadre ved bygningshjørnerne. Der er ikke spor af oprindelige vinduesåbninger. Den romanske norddør er bevaret i tilmuret stand, og syddøren er fortsat i brug, skønt denne er kraftigt bygget om. Fra den romanske bygnings loftsrum kan resterne af et smalt romansk tårn ses. Dette er blevet afløst af det eksisterende senmiddelalderlige tårn.

Omkring år 1400 er det nordre våbenhus (nu materialehus) opført. Dette er i to etager muret af teglsten over en syld (dvs. et fundament) af marksten. Bygningen udmærker sig ved sin trappeformede kamtakgavl, der er prydet med forskellige blændingsmotiver. Bygningens indre er med fladt træloft.

Sakristiet, der oprindeligt har sluttet sig til det romanske kor, er opført i 1450-1500 i teglsten over en syld af marksten. Bygningen er hvælvet, og de indre vægflader har forskellige nicher.

Tårnet, der er kraftigt restaureret og derfor ikke har bevaret sin blændingsdekoration, er bygget i tegl på en syld af marksten med genanvendelse af ældre materiale omkring år 1500. Tårnrummet er overhvælvet, og tårnet er opdelt i samlet tre stokværk, dvs. etager, hvor adgang til de øvre etager sker via et trappehus på nordsiden.

Langhuskoret er opført i 1500-1525 og bygget af teglsten på en syld af marksten. Bygningen var fra opførelsen overhvælvet.

Våbenhuset på kirkens sydside er opført i 1861 på resterne af et ældre, men ukendt våbenhus.

Kirkens tagværker består af dele fra forskellige perioder. Over nordre våbenhus og sakristi findes stadig rester af middelalderligt egetømmer, mens tagværket over kor og skib er opsat i 1668.

Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader, der brydes af kalkmaleriudsmykningen. Rummets udformning er præget af de senmiddelalderlige tilbygninger, særligt af langhuskorets form. De romanske bygningsdele blev i 1300- eller 1400-tallet overhvælvet.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Rørby Kirke

Bøddel.

Kalkmalerier i Rørby Kirke
Af .
Kalkmalerier i Rørby Kirke

Sjælevejningen og Sankt Peter modtager de frelste i Himmerig.

Kalkmalerier i Rørby Kirke
Af .

Kirken har kalkmalerier placeret i langhuset. Kalkmalerierne stammer fra forskellige perioder.

Ældst er enkelte romanske motiver (cirka år 1200) med evangelistsymboler. Mest omfattende er udmalingen fra 1410-1440 med forskellige bibelske motiver, primært scenerier fra Det Nye Testamente, bl.a. Kristi liv, opstandelse og dommedag. En del af kalkmalerierne er lavet af det kalkmaleriværksted, der betegnes Unionsmesteren.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder. Ældst er kirkens romanske granitdøbefont, der på basen har indhuggede ornamenter og tovsnoning langs kummens kant. Ligeledes fra middelalderen er kirkens store fløjaltertavle (omkring år 1500) med korsfæstelsen som hovedmotiv flankeret af scener fra Kristi lidelseshistorie. I kirken er der kendskab til en korbuekrucifiksgruppe fra 1200-tallets slutning, der i dag indgår i Nationalmuseet.

Fra renæssancen stammer kirkens prædikestol, som er skåret mellem 1625 og 1635. Kirkens klokker er fra henholdsvis 1643 og 1864. Derudover findes der i kirken et epitafium (dvs. et mindesmærke) fra 1759, samt en gravsten fra 1707.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig