Afgræsning. Køer på græs.

.

Afgræsning, fodring med frisk græs, idet dyrene selv græsser på marken. Det traditionelle afgræsningssystem, som især benyttes til heste, kødkvæg, ungkvæg og får, anvender en eller få indhegnede, store folde (storfolde) med fri adgang til græs. Græssets vækst er sæsonafhængig og er størst i forsommeren, så belægningsgraden, dvs. antal dyr pr. arealenhed, må ofte reguleres i forhold hertil.

I det intensive malkekvæghold tilstræbes størst mulig genvækst af græsset efter afbidning, og hertil findes flere afgræsningssystemer. Reguleret storfold har hegn om hele arealet, men i maj-juni hegnes en del fra, så dele af plantevæksten kan høstes og konserveres som ensilage eller hø til vinterfodringssæsonen. Når græssets vækst aftager, øges dyrenes afgræsningsareal. I en mere intensiv form inddeles storfolden i en række mindre folde (skiftefolde). Efter en periode med græsning flyttes dyrene, og folden får en hvileperiode på fire til seks uger, så græsset kan vokse uden nedtrædning. En mere arbejdskrævende form er skiftefolde med stribegræsning eller rotationsgræsning, hvor et fronthegn flyttes frem hver dag. Efter fire til fem uger rykkes hegnet tilbage, og der startes forfra. Græsset foran fronthegnet kan også her høstes og konserveres til senere brug.

Afgræsning af den vilde vegetation, uden indhegning og gødskning, ses især på store vidder, fx den nordamerikanske prærie, den sydamerikanske pampas, de australske græssletter og den afrikanske savanne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig