Rønnebæk Kirke er en sognekirke, der ligger i den sydlige del af Rønnebæk, ca. 4 km sydøst for Næstved.
Rønnebæk Kirke
Faktaboks
- Sogn
- Rønnebæk Sogn
- Provsti
- Næstved Provsti
- Stift
- Roskilde Stift
- Kommune
- Næstved Kommune
Kirkegården
Siden middelalderen er kirkegården angiveligt udvidet mod vest. Den østlige del af kirkegården har mure fra den gotiske periode i kampesten og munkesten. Hovedindgangen ligger lige nord for kirken.
Kirkebygningen
Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage. Den består af et romansk kor og skib, som er opført i granitkvadre. I den sengotiske periode udvidede man skibet mod vest, opførte et sakristi ved korets nordside og tilføjede et tårn, der mod sædvane står ved skibets sydside.
Koret og skibet
Den tidligste, romanske kirke har oprindelig haft en dør mod syd og en mod nord. I murværket er der rester af den nordlige, tilmurede dør. Den sydlige dør er i brug endnu, men den er helt muret om. I skibet er der kun bevaret spor af et tilmuret, romansk vindue mod nord, mens der i koret ikke er nogen bevarede vidnesbyrd om de romanske vinduer.
I den sengotiske periode opførte man tre tilbygninger, som alle er i munkesten. Det var også i denne periode, at man ændrede korets gesims, så den fik en fladbuet frise, og man gav dets taggavl gotiske dekorationer i form af kamtakker og blændinger, dvs. dekorative murnicher.
Forlængelsen af skibet
I den sene del af middelalderen rev man skibets vestlige gavl ned og byggede et fag mere på kirken. Taggavlen er glat, men den krones af 15 trappeformede kamtakker.
Sakristiet
Tårnet
Som sakristiet er også det lille, spinkle tårn fra den seneste katolske tid. Den atypiske placering foran syddøren skyldes sikkert sparsommelighed, idet tårnrummet fra første færd har gjort tjeneste som våbenhus. Der er derfor indgang i tårnets sydlige mur. Øverst i murene er der tvillingdelte, spidsbuede glamhuller til klokkernes lyd. Af tårngavlene er kun den østlige nogenlunde bevaret med kamtakker og tvillingdelte højblændinger. Den vestlige gavl er muret om. Trappehuset lader til at være tilføjet ganske kort efter tårnets opførelse.
Kirken er stærkt præget af en istandsættelsen 1864-1866. Ved denne lejlighed blev alle vinduer fornyet med spidsbuede støbejernsstel, og det indre blev glatpudset.
Det indre
Rummet står glatpudset og hvidkalket og præges af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets tre hvælv stammer fra tiden omkring dets forlængelse, mens korets hvælv blev fornyet i 1866. Tårnets hvælv er fra dets opførelse. Triumfbuen mellem koret og skibet er rundbuet, men den er angiveligt også muret om.
Tagværkerne er alle fra den sengotiske periode.
Inventar
Døbefonten
Prædikestolen
Prædikestolen fra 1611 er i renæssancestil. Den har fire fag med rundbuede arkader. Foran står der figurer af evangelisterne. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Stolen blev istandsat i 1866, hvor den bl.a. fik mæanderfrisen. Lydhimmelen er ligeledes fra denne tid.
Altertavlen
Altertavlen er fra omkring 1860. Den er bygget op som et tempel med store søjler og en trekantet gavl over. Mellem søjlerne foran en blå baggrund står en gipskopi af Bertel Thorvaldsens Kristus fra Vor Frue Kirke i København.
Gravminder
Indsat i våbenhusets østlige væg er der en gravsten fra 1705 over guldsmed Johan Jensen. I sakristiet er der to gravsten fra henholdsvis 1740 og 1798, og ved våbenhuset ligger en sten fra 1799.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.