Faktaboks

Orø Kirke
Sogn
Orø Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Orø Kirke

Orø Kirke er en sognekirke, der ligger i landsbyen Bybjergs østre udkant. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2010.

Orø Kirke
Af .

Orø Kirke er en sognekirke, der ligger i landsbyen Bybjergs østre udkant.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod vest og syd. Den er indhegnet af en kampestensmur. Den gamle kirkegårds søndre grænse udgøres delvist af præstegården. Hovedindgangen er fra vest gennem en muret portal fra den sene middelalder.

På kirkegården er et nygotisk ligkapel fra 1913-1914.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i rå og kløvede kampesten. Sakristi, våbenhus og tårn er alle tilbygninger fra den sene middelalder opført i munkesten. Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Orø Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag hvidkalket.

De ældste bevarede bygningsdele er koret og skibets murværk, som er fra 1100-tallet. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og af disse er syddøren ændret og norddøren tilmuret. Korets taggavl er angiveligt bygget om i 1873, hvorimod skibets østre taggavl er bevaret. De er begge glatte med toptinde. I slutningen af 1200-tallet har kirken fået tre nye vinduer i koret såvel som i hver af skibets langmure.

Sakristiet skal antagelig henføres til tiden omkring år 1475-1500. Taggavlen har gotiske dekorationer af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. dekorative murnicher. Blændingernes karakteristiske form er kendt fra en række kirkebygninger ved Isefjordens vige.

Våbenhuset er en sengotisk tilbygning. Gavlen med dens tre spidsbuede blændinger og kamtakker er kommet til ved skalmuring, dvs. et nyt lag mur man af æstetiske årsager har muret på ydersiden af den oprindelige, med moderne røde munkesten i 1888.

Tårnet er muligvis fra perioden 1500-1525. Taggavlene, der krones af kamtakker, er muret om, så den oprindelige dekoration med murblændinger nu fremtræder stærkt reduceret. Sydsidens trappehus med halvtag er formentlig opført endnu i middelalderen.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Hvælvene i kor og skib er antagelig bygget samtidig, formentlig i tiden omkring 1400-1450. Mellem kor og skib er en rund korbue. Desuden har både sakristi og tårnrum hvælv, der er samtidige med tilbygningernes respektive opførelse. Skib og tårnrum forbindes af en spidsbuet arkade.

Kirken har nyere tagværker.

Kalkmalerier

Orø Kirke

I nyere tid er afdækket og restaureret gotisk, geometrisk ornamentik på skibets ribber og buer. De er udført i perioden 1400-1425 af Orøværkstedet. Her ses ornamental udsmykning på ribber og bue. Foto: 2013.

Orø Kirke
Af .
Orø Kirke

Kalkmalerier i Orø Kirke. Her ses en stående engel, formentlig Gabriel fra en bebudelsesscene. Foto: 2010.

Orø Kirke
Af .
Orø Kirke

Kalkmalerier i Orø Kirke. Her ses en stående engel, formentlig Gabriel fra en bebudelsesscene. Foto: 2010.

Orø Kirke
Af .

I nyere tid er afdækket og restaureret gotisk, geometrisk ornamentik på skibets ribber og buer. De er udført i perioden 1400-1425 af Orøværkstedet.

Inventar

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype.

I en niche dannet ved norddørens tilmuring er placeret en Pietà fra omkring år 1425. Det er en type af figurgruppe, hvor den sørgende Maria sidder med Kristi lig. Kristus mangler begge ben.

Korbuekrucifikset med sidefigurerne Maria og Johannes er fra 1400-tallets sidste fjerdedel. Gruppen står på en ny korbuebjælke, som er replik af en ældre.

Altertavlen er fra omkring år 1600. Den er arkitektonisk opbygget med fire toscanske søjler. I opbygning svarer den til tavlerne i Alsønderup, Oppe Sundby og Herslev. I midten er et oliemaleri fra 1836, som viser korsfæstelsen.

Prædikestolen er fra 1632. Den er bruskbarok af stil, hvilket vil sige, at den har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Stolen kan stilistisk henføres til slotssnedker Hans Barchmanns (1582-1648) værksted i Kratmøllen ved Jørlunde. I de store felter står evangelister, og på hjørnerne er hermer, dvs. halvsøjler med halvfigurer. De viser Simon med sav, Peter med bog og (fornyet) nøgle, Paulus med bog og sværd samt to uidentificerede.

Kirkens bænke har bevarede dele fra 1600-tallet og fornyelser og tilføjelser fra midten af 1800-tallet.

Gravminder

Indmuret i korets nordvæg over døren til sakristiet er et epitafium, dvs. et gravminde. Det er fra 1687 over Niels Christensen Krag.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig