Lunde Kirke

Lunde Kirke er en romansk kirke bestående af kor og skib opført i granitkvadre. I senromansk tid blev skibet forlænget mod vest, og i 1400-tallet kom sakristiet, et våbenhus beliggende foran vestforlængelsens syddør samt vesttårnet formentlig også til.

Kirkens mure er opført af veltildannede kvadre, hvoraf de største findes i de nederste skiftegange. Herudover har tufsten fundet anvendelse i to ældre vinduer i nord samt i den øverste række af tilmuringen af den oprindelige norddør.

Koret havde i romansk tid formentlig tre vinduer, dog er der kun bevaret spor af det nordre vindue over sakristiets hvælving. Skibet havde før vestforlængelsen to vinduer i både nord og formentlig også i syd, men spor af sidstnævnte forsvandt, da de nuværende vinduesåbninger blev lavet. Ved vestenden af det oprindelige skibs vestende var der ligeledes en dør i både nord- og sydfacaden. Efter forlængelsen blev dørene imidlertid tilmuret og nye dørsteder blev etableret i vest. Heraf er den nordre i dag tilmuret. Nye vinduesåbninger vest for de nye døre blev også lavet.

I de senmiddelalderlige tilbygninger indgår der genbrugte granitkvadre i de nedre skifter, men derover er der benyttet munkesten. Kirken er med undtagelse af det teglklædte våbenhus tækket med bly. Tagkonstruktionen over kor og skib er historisk og udført af eg, dog er der i den vestlige ende af skibet udskiftninger i fyrretræ fra 1875.

Kirkerummets murværk i rå kamp er hvidtet, og i en kvader nord for triumfbuen ses et stenhuggerfelt. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen.

Koret er overhvælvet, hvorimod skibet har fladt bjælkeloft. Den smalle spidsbuede korbue kom til i forbindelse med at hvælvingen i koret blev tilføjet i 1400-tallet. Der er en niveauforskel mellem kor og skib på et enkelt trin. Tårnrummet, som der er adgang til udefra, forbindes med skibet af en slank spidsbuet åbning.

Kirken rummer en del middelalderligt inventar, heriblandt det romanske højalterbord og granitdøbefonten. Fra senmiddelalderen stammer kirkeklokken fra ca. år 1400 samt en væsentlig mængde sengotisk inventar.

Kernen i den nuværende altertavle er en gotisk højaltertavle fra ca. år 1500, hvis fodstykke (predella), der fungerer som fodstykke for kirkens korbuekrucifiks, har rester af et malet svededugsmotiv. Alterstagerne er ligeledes sengotiske. Det er også en monumental korbuekrucifiksgruppe samt to sidealterfigurer, henholdsvis Maria med barnet og Sankt Stefan. Den sidste har formentlig stået på et sidealterbord i skibets sydhjørne, hvorpå prædikestolen i stedet blev opsat i 1583. Prædikestolen og de omtrent samtidige stolestader er fine eksempler på egnens "Ribeskæringer", altså udskæringer, udført i ungrenæssancestil. Med alterpanelet og i en ombygning af altertavlen slår højrenæssancen ca. år 1600 igennem i kirken.

Herskabsstole dateret til 1618 er til indehaverne af Frøstrupgård, mens en fontehimmel, som nu opbevares på Varde Museum, stammer fra 1638. I begyndelsen af 1700-tallet fik altertavlen tilføjet sit barokke topmaleri, der er udført af Hans Poulsen i Ribe. Kirkesølvet er fra 1800-tallet.

I kirken findes der en mindetavle over sognepræsten Morten Thomsen og dennes hustru fra ca. 1756 samt flere gravsten fra 1600-tallet. En middelalderlig gravsten en såkaldt ”smedegravsten” kendes fra en tegning fra 1798, hvor den lå i kirkegulvet. På denne har smedens redskaber været hugget i relief. Stenen nævnes i 1866, men var forsvundet i 1874. På kirkegården findes der en såkaldt ”bondegravsten” med fragmentarisk indskrift, placeret i kirkegårdsdiget nord for hovedindgangen.

• Folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Lunde Kirkes hjemmeside