Landet Kirke (Lolland Kommune)

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod vest. Den er omgivet af en mur af kampesten og teglsten, der er middelalderlig undtagen omkring udvidelsen og den søndre del af østsiden. Hovedindgangen er fra øst gennem en muret portal.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført af granitkvadre. I gotisk tid er der bygget et tårn i vest og et våbenhus på sydsiden, og i 1700-tallet er der opført et kapel på korets nordside. De senere bygningsdele er i munkesten.

Murene i kampesten står i dag blanke med synlige sten, mens de resterende murflader og taggavle er stænkpudsede. Kirken har røde tegltage med undtagelse af tårnets spir, som er tækket med spån.

De ældst bevarede bygningsdele er murværket i koret og skibet. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge muret til, men den nordlige kan ses som en niche i muren. I koret har der været et romansk vindue mod syd, som er muret til, mens de mod nord stadig kan ses på loftet over kapellet. Skibets oprindelige vinduer er enten muret til eller opslugt af de nuværende, rundbuede vinduer med små sprosser i empire-stil, som var fremherskende i begyndelsen af 1700-tallet til første halvdel af 1800-tallet.

I korets gavl er der intet vindue. Taggavlen er muret af munkesten, der nu er dækket af et groft lag stænkpuds. Den har fem høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, fremhævet med hvidt. Skibets taggavl er derimod glat og uden dekorationer.

Tårnet vest for skibet er fra den gotiske periode i den sene middelalder. Det store tårn har samme bredde som skibet, og det har på hjørnerne svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Siden år 1815 har portalen i tårnet tjent som kirkens hovedindgang, hvormed tårnrummet har tjent som våbenhus. I tårnrummets nordvestlige hjørne er tårnets samtidige trappehus. Tårnet krones af et ottesidet spir, der førhen tjente som sømærke.

Våbenhuset på skibets sydside er også fra den gotiske periode. Det bruges nu som lighus. I gavlen er der en udvidet, spidsbuet dør, og den prydes af gotiske dekorationer med spidsbuede, høje blændinger, små cirkelrunde blændinger og trappeformede kamtakker.

Kapellet på korets nordside er fra anden halvdel af 1700-tallet. Kapellet har i øst og vest rektangulære vinduer og i øst tillige en dør. Til koret er der hugget en fladbuet dør, og kapellet har valmtag.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade gipsloft, de glatpudsede fliser i midtergangen og de store, runde buer i vindueslysningerne og koret. Korets gotiske hvælving har indtil år 1930 haft ribber og skjoldbuer malet røde med hvide fuger, og tårnets krydshvælv har stadig denne behandling.

Tårnrummet og skibet bindes sammen af den spidse tårnbue, som er indsnævret i siderne med skillevægge.

Våbenhuset har et tøndehvælv af pudset bræddeloft, som er fra efter midten af 1800-tallet.

I kirken er der et usædvanlig stort, velbevaret monstransskab fra 1400-1550. Skabet blev brugt til at huse monstransen, som man inden Reformationen i 1536 brugte til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne, for menigheden, så de kunne tilbede den. Skabet er jernbundet med to låger. Skabets yderside er formentlig bemalet i år 1974-1975.

Alterbordets panel er fra omkring år 1570. Det har otte felter fra den tidlige renæssance. Panelet stammer oprindelig fra Aageby Kirke. Alle felter har elegant skåret bladværk med akantus.

Altertavlen fra den tidlige renæssance er fra år 1582. Den har seks felter med tekst og malerier, storvinger og baldakin. Tavlen er en såkaldt katekismustavle, der var meget almindelig type i tiden efter Reformationen. Her blev der lagt mere vægt på ordet og læren om Jesus, sådan som Martin Luther foreskrev det. Felternes oprindelige udsmykning var indtil restaureringen i 1930 skjult af malerierne, der nu hænger i tårnrummet. Altertavlen står nu med sin gamle, men opfriskede bemaling. I det midterste felt foroven er et maleri af den korsfæstede Jesus, og i sidernes felter afbildes dåb og altergang.

Prædikestolen er fra højrenæssancen omkring år 1610. Den er beslægtet med Maribo Domkirkes prædikestol, og den er et yngre arbejde fra samme værksted. I de fem felter er der figurer af Frelseren og de fire evangelister. De står i sirligt udsmykkede nicher mellem hjørnernes par af søjler. Stolen har en kanneleret, dvs. riflet bærestolpe i empire fra år 1828, da stolen fik sin nuværende placering. Den hviler på en kanelleret søjle, hvis fod er en genbrugt middelalderlig døbefont. Stolen står med egetræsmaling i flere nuancer.

På skibets nordlige langmur hænger der fire adelsportrætter fra starten af 1600-tallet. De flankerede oprindelig prædikestolen.

På skibets sydlige langmur hænger der malerier fra 1700-tallet, som indtil år 1930 sad på altertavlen. De viser forneden hudflettelsen, nadveren og korsgangen. I de øverste felter er korsfæstelsen, himmelfarten og opstandelsen.

Kirkens bænke er fra 1828. De har trekantede gavle med afdækning og forgyldt liste.

Døbefonten af granit i skibets nordside er fra tiden efter 1850. Den har en rund kumme med kors i lavt relief på siderne.

I kirken er der bevaret et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1679. Det viser sognepræst Mathias Lerche (1623-1679) med hustru og datter samt dennes mand, senere sognepræst Hans Mule og deres to børn. Mindesmærket er et ovalt maleri på lærred. Det viser i midten Mathias Lerche, hvis kæmpeskikkelse dominerer billedet og presser familien sammen ved siderne, kvinderne til venstre, svigersøn og sønnesøn til højre for ham. Han var efter sigende så stor, at der ved hans begravelse måtte laves en ny dør i tårnmuren, da våbenhusets var for snæver. Mindesmærket hænger på skibets sydlige langmur.

Indmuret i tårnrummets nordvæg er en gravsten fra 1622. Den er over Peder Grubbe til Aalstrup med hans kone, søn og dennes kone. Stenen er i gråblå kalksten. I dens midte er der fire rundbuede felter, i hvilke de afdøde knæler. Det ene ægtepar er over det andet, mændene i pladerustning til venstre. Reliefferne har absolut portrætkarakter, og en sammenligning med adelsmalerierne i skibet gør det muligt at identificere det øverste par som Peder Grubbe og hustru.

Som trappesten foran den vestlige dør tjener en gravsten fra 1620. Den er over Hans Jensen, hans kone og deres børn Hans og Jens ”som døde strax efter deres hellige Daab Ao 1599 den 17. Sept.” Midt på stenen knæler præsten og hans hustru med de to små svøbelsesbørn mellem sig. Ovenover ses den opstandne Kristus.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Landet Kirke på sogn.dk