Kirkerup Kirke (Slagelse Kommune)

Kirkerup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Kirkerup er skibet opført af rå kampesten med tilhuggede kvadre i bygningens hjørner. Sidemurene er udsmykket med aftrappede gesimser.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er i dag forsvundet, mens syddøren er rundbuet og udvidet. To romanske vinduer, af rundbuet form, er endnu synlige men tilmurede.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Kirkerup Kirkes gotiske tilføjelser er alle udført i perioden 1450-1500.

Kirkens oprindelige kor blev nedrevet og det nye, nuværende kor, blev opført i omtrent samme bredde. Koret blev dog en del længere end det oprindelige, da den østlige del er udskilt som sakristi. Taggavlen er gotisk udformet med spidsblændinger og på sidemurene er der såkaldte aftrappede gesimser.

Våbenhuset mod syd og kapellet mod nord er opført ikke længe efter kor og sakristi. På begge bygninger er der aftrappede gesimser, som man også ser på kor og skib. Gavlene er gotisk udformede, også med blændingsdekorationer. I våbenhuset er den oprindelige dør bevaret og indvendigt er der fladbuede nicher, mens der mod øst og vest er oprindelige, murede bænke.

Nyest af tilbygningerne er tårnet mod vest. Det blev opført i 1849 i mursten i nygotisk stil med spidsbuede vinduer og døre. Det erstattede formentlig et middelalderligt tårn, som i 1700-talskilder omtales som en høj, massiv bygning.

Ældst i kirkerummet er det af munkesten murede alterbord samt den romanske døbefont af granit.

Desuden er et vievandskar af granit nu indmuret i våbenhuset øst for skibets syddør. Et vievandskar var typisk i katolske kirker, hvor kirkegængere kunne dyppe fingrene og gøre korsets tegn.

Fra middelalderen er også et korbuekrucifiks bevaret. Det er udført omkring år 1500 og har på korstræets ender symboler for de fire evangelister.

Både prædikestol og stoleværk, dvs. kirkebænkene, er udført i renæssancen.

Prædikestolen er fra 1593, udført i fem fag, dvs. sider, som adskilles af søjler med dorisk kapitæl og prydbælter samt udskårne relieffer som dekoration. På prædikestolens fem fag er der buer på storfelterne, hvorunder der bl.a. er malede våbenskjolde for giverne. Nedenfor er der skriftfelter, som bl.a. vidner om prædikestolens udførelse i 1500-tallet samt dens istandsættelse i 1700-tallet.

Kirkens stoleværk er delvist renæssance, udført omkring år 1590. På gavlene er der søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, og andre udskårne dekorationer.

Fra 1600-tallet er der i øvrigt bevaret malerier, som tidligere har været opsat på en trætavle, som var anbragt ved kirkens pengeblok. Det ene maleri forestiller Lazarus ved den riges dør.

Det historiske inventar blev i 1740 istandsat; her blev kirkedøre, alterskranke og pengeblokken malet, mens prædikestol, degnestol og stoleværk blev renoveret med fernis. I samme periode fik kirken sin nuværende altertavle.

Altertavlen fra 1739 er udført i rokokostil af håndværkeren Christian Holfelt (født før 1712, død efter 1745), som bl.a. også har lavet altertavlen i Frederiksberg Kirke. Den består af et storstykke, som flankeres af to søjler. Disse bærer en gavl hvorpå der er placeret et udskåret Treenighedssymbol i skyer og strålekrans. På storfeltet er der et maleri i guldramme, og herunder er der indskrifter.

Også alterskranken af smedejern samt pengeblokken af eg med jernbeslag er fra 1700-tallet.