Kindertofte Kirke er en sognekirke med romansk kor og skib samt tre sengotiske tilbygninger. Med sine middelalderlige ombygninger vidner den om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret senromanske kalkmalerier samt inventar fra forskellige dele af kirkens lange historie.
Kindertofte Kirke ligger lige syd for Vestmotorvejen, ca. 8 km nordøst for Slagelse. Kirken er omgivet af marklandskab.
Den ældste del af kirken udgøres af et senromansk kor og skib. I den gotiske periode tilføjede man tre tilbygninger i form af en korforlængelse mod øst, et tårn i vest og et våbenhus mod syd. Derudover er der ved korets nordside tilføjet en udbygning i 1741.
Hele kirken er hvidkalket og har røde tegltage. På gavlenes kamtakker er der nogle steder anvendt såkaldte munketegl til overdækning. Skibet og det oprindelige kor har bevaret middelalderligt tagværk af eg med historiske tømmersamlinger.
Kindertofte Kirke fik sit tårn i den gotiske periode, som dækker 1250-1550. Tårnet har udvendigt samme bredde som skibet, og gavlene er udsmykket med kamtakker og murnicher.
Kindertofte Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten. I Kindertofte er de ældste dele opført af munkesten, og man mener derfor, at skibet og det oprindelige kor er opført i den seneste del af den romanske periode. Desuden har skibets østgavl trappeformede kamtakker, som er et træk, der henføres til den gotiske periode.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den sydlige er endnu i brug, mens norddøren ikke længere kan ses. Af de oprindelige vinduer ses i dag kun to blændede i skibet.
I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.
I den gotiske periode, i den sene del af middelalderen, opførte man tårnet i vest. Udvendigt er tårnet samme bredde som skibet, og gavlene har trappeformede kamtakker med spidsbuede højblændinger. Et trappehus, opført af gule flensborgsten, blev formentlig tilføjet i slutningen af 1700-tallet eller lidt senere.
Våbenhuset er omtrent samtidigt med tårnet. Også denne gavl er opført i gotisk stil.
Yngst af de gotiske tilbygninger er korforlængelsen. De senromanske dele er usædvanligt små, hvilket har medført, at koret, efter denne forlængelse, er længere end skibet. Korgavlen er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og aftrappede højblændinger.
I 1741 blev det store kapel på korets nordside opført, antagelig fordi kirken var for lille. Det er opført i gule flensborgsten og har mod nord et afvalmet tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader.
Kindertofte Kirke er i det indre hvidkalket, og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Disse kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de opadstræbende hvælv.
Den oprindelige korbue mellem skib og kor er blevet udvidet, formentlig i forbindelse med korets forlængelse. Tårnrummet forbindes til skibet via en spidsbue.
Stoleværket, dvs. kirkebænkene, står i lysegrå nuancer med rødbrune detaljer.
Kalkmalerier, som imiterer mursten, placeret rundt om et blændet vindue i Kindertofte Kirke.
Nærbillede af den malede imitation.
I kirken er der bevaret kalkmalerier i skibet. Malerierne er senromanske (1175-1275), malet af et ukendt værksted og forestiller imitationer af sten. I dag er der blot bevaret en imitation i og omkring vinduet i skibets nordvæg.
Desuden er der i kirken bevaret to såkaldte indvielseskors, også kalkmalede.
I Kindertofte Kirke er der bevaret inventar fra forskellige dele af kirkens lange historie, og kirkerummet vidner dermed om tidligere tiders tanker om kirkerummets indretning og brug.
Ældst i kirkerummet er døbefonten fra 1200- eller 1300-tallet. Den er udført af gotlandsk kalksten og har en stor, halvkugleformet, glat kumme. Skaftet er cylindrisk og har forneden en lille rundstav.
I stoleværket fra 1850 er der ved indgangen til kapellet opsat to fyldningsfelter fra en tidligere skriftestol. På fyldningerne ser man givernes våbenskjolde samt et malet årstal, 1681.
Altertavle og prædikestol er begge udført i 1741 af snedker Ole Jacobsen og stafferet af Niels Lund. Altertavlen er typisk for perioden, dog enkelt udformet med et stort maleri i rundbuet ramme, flankeret af søjler. Toppen er trekantet og krones af et kors.
Prædikestolens kurv har fire fag med storfelter. Derover er der gesimsfelter med forgyldte, profilerede rammer og indskrifter.
I kirken hænger der en mindetavle over Hans Larsen Fogh (1706-1783). Tavlen er udført i sort kalksten med versalindskrift.
Kirken set fra sydøst.
Tegning af Kindertofte Kirke fra 23. august 1854.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.