Karlebo Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af mure af kampesten og tegl. I øst, nær sydhjørnet, er der køreport og låge med tremmedøre, mens kirkegårdens hovedindgang er en port mellem murede piller vest for tårnet. Ud for østporten ligger et ligkapel fra 1800-tallet, og tidligere fandtes også en kirkelade.

Kirken består af et romansk skib, der er opført i rå og kløvede kampesten med tilhuggede hjørnekvadre, samt fire senromanske tilbygninger, herunder en forlængelse af skibet mod vest, en forlængelse af koret mod nord og to korsarme. Tårnet er senmiddelalderligt, mens sakristiet på korets nordside er fra 1861. Tidligere fandtes også et middelalderligt våbenhus, som blev nedrevet i 1840.

Kirkens ældste del er den østlige del af skibet, som var kernen i en lille, romansk kirke fra starten af 1100-tallet. Allerede meget tidligt blev denne kirke af ukendte årsager tredoblet i størrelse, og de mange senromanske tilbygninger er sandsynligvis opført inden for 100 år i perioden 1175-1275.

Forlængelsen af skibet mod vest blev lavet i rå og kløvede kampesten som det oprindelige skib, omend gennemgående med større sten. I vestforlængelsen er et oprindeligt nordvindue delvist bevaret, og i gavlen, nu kun synligt fra tårnets midterste etage, ses en billedsten, som sikkert er genbrugt fra den ældste kirke. Der indgår også i forlængelsens nordmur en kvader, som er hugget ud af en genbrugt drejekværn fra yngre jernalder. Norddøren i forlængelsen blev tilmuret engang efter 1746, hvor den nævnes, mens syddøren først blev tilmuret ved nedrivningen af et middelalderligt våbenhus i 1840.

Forlængelsen af koret mod øst og tilbygningen af de to korsarmskapeller synes planlagt samtidigt. Derved ændrede kirken form til en korskirke. Alle tilbygningerne er i munkesten, hvilket peger på, at de er opført mellem 1225 og 1275, ligesom der i koret er genbrugte kampesten fra det første, romanskekor. I det nuværende kor er tre oprindelige vinduer velbevaret, ligesom der er tydelige spor efter en præstedør.

Tårnet i sin nuværende form må dateres til omkring år 1400, selvom de to nederste stokværk, dvs. etager, kan være ældre, da munkestensmaterialet adskiller sig noget fra tårnets øverste del. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en bred, rund bue og var oprindeligt opført med et vindue mod syd og vest. Det søndre er i dag tilmuret, mens det vestre blev ødelagt, da man indsatte kirkens nuværende indgangsdør i 1840. Øverst har tårnet et saddeltag med trappeformede, kamtakkede gavle i øst og vest, som er fint udsmykket med høje, nogle gange todelte blændinger og cirkelformede blændinger (en slags dekorative murnicher).

Indvendigt præges kirken i dag af sine hvidtede vægge med fine kalkmalerier og de hvælvede lofter. Korets hvælv er sandsynligvis fra 1250-1275, mens korsarmenes og skibets først blev tilføjet omkring år 1400.

Kirkens kor er rigt dekoreret med kalkmalerier, som er malet af to forskellige værksteder mellem 1390 og 1480. Kalkmalerierne betegnes som meget bevaringsværdige. Udsmykningen på korets nordvæg, som er udført af det såkaldte Isefjordværksted, har en meget flot og detaljeret fremstilling af kampen mellem Sankt Jørgen og dragen. Det er også værd at bemærke, hvordan et genmuret vindue er blevet genstand for udsmykning, både på smigene og genmuringen. Kalkmalerierne forestiller foruden førnævnte motiv bl.a. forskellige dyr, apostle, helgeninder samt Kristus og Sankt Morten, som var en fransk biskop, der blev helgenkåret. Hertil er der forskellige udsmykninger, der forestiller planter og blade.

Kirkens inventar er altovervejende fra efter Reformationen, med undtagelse af de sengotiske alterstager.

Alterstagerne er kirkens ældste inventarstykker. De er i sengotisk stil, hvilket henfører dem til perioden 1400-1550.

Prædikestolen er ifølge et nu overmalet årstal fra 1584 og lavet på samme værksted som prædikestolene i Tikøb Kirke og Asminderød Kirke. Den er opbygget af fem fag, som adskilles af hermefigurer, dvs. menneskefigurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. På selve fagene ses de fire evangelister og et relief af opstandelsen.

Altertavlen fra 1597 er i renæssancestil, men har mistet sine oprindelige storvinger, som er dekorative elementer yderst i hver side af nogle altertavletyper. Øverst ses det kronede rigsvåben, mens tavlens centrale dekoration er et maleri fra 1853, som forestiller Kristus, der velsigner de små børn.

I kirken findes en degnestol fra omkring 1625, der synes at være lavet af genbrugte dele fra ældre stoleværk i kirken.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra sidste halvdel af 1800-tallet og er i enkel, nygotisk stil. Deres gavle svarer til dem i Mårum Kirke, mens ryglænene er lavet af genbrugte paneler fra ældre stoleværk.

I koret under alterskranken findes en gravsten fra omkring 1660. Der er også kendskab til en nu utilgængelig sten fra omkring 1621 og en af ukendt datering, som kun kendes fra afskrifter fra 1850’erne. På kirkegården står et monument fra efter 1838, ligesom der op til mellem 1955 og 1967 fandtes et smedejernskors fra omkring 1800-1850.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Karlebo Kirke på sogn.dk