Mårum Kirke er en sognekirke, som ligger ret højt i den sydlige udkant af Mårum by, nordøstligt i sognet.
Mårum Kirke
Faktaboks
Mårum Kirke
- Sogn
- Mårum Sogn
- Provsti
- Frederiksværk provsti
- Stift
- Helsingør Stift
- Kommune
- Gribskov Kommune
Mårum Kirke er en sognekirke, som ligger højt i den sydlige udkant af Mårum by. Foto: 2006.
Kirkegård
Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod både syd og vest. Rundt om kirkegårdens ældre dele er der mure af kampesten og teglsten, mens de yngre kirkegårdsafsnit er omgivet af nyere murstensmure. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåge mod vest, og mod nord og nordøst er der mindre fodgængerlåger. På kirkegården ligger der et ligkapel ved indgangen i vest, som er fra 1908.
Kirkebygning
Mårum Kirkes kirkerum. Indre set mod vest. Kirken præges af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som for skibets og korets vedkommende er fra senmiddelalderen. Foto: 1963.
Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, som sandsynligvis er opført mellem 1175 og 1200. De ældste dele er primært opført af små kampesten og enkelte steder kridtkvadre, mens vinduer og andre detaljer er udført af munkesten. Hertil har kirken en række yngre tilbygninger, nemlig en forlængelse af skibet mod vest og et våbenhus fra 1837 og et tårn fra 1924. Flere bygningsdele er også forsvundet i tidens løb, nemlig et ældre våbenhus, et klokketårn af træ og en tagrytter, altså en lille tårnlignende konstruktion oven på taget.
Kirkens tagværker er fra flere forskellige perioder. Over koret og skibets østende er der bevaret tagværker af egetræ fra middelalderen.
Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som for skibets og korets vedkommende er fra senmiddelalderen.
Kor, apsis og skib
I kirkens ældste dele, koret, apsissen og skibet, er der bevaret flere detaljer fra, da kirken først blev opført. I apsissen er bl.a. østvinduet oprindeligt, ligesom to vinduer i skibet er bevaret, om end i tilmuret tilstand. Oprindelig havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens norddøren er tilmuret, er syddøren stadig i brug, og forbinder i dag skibet med våbenhuset.
Drejer man til venstre, når man træder ind i kirkerummet, træder man ind i skibets vestforlængelse, der som nævnt er fra 1837. Vestforlængelsen, som indvendigt er bemærkelsesværdigt bredere end det øvrige skib, er bygget af små gule mursten og er er nygotisk i sit formsprog. Vestforlængelsen erstattede ved opførelsen en ældre vesforlængelse af træ, som indtil 1742-1743 havde været underdelen til klokketårn.
Våbenhuset
Våbenhuset på kirkens sydside er samtidig med vestforlængelsen og blev bygget i samme materiale og stil. Det erstattede et ældre våbenhus på samme sted og er udsmykket med en gavl med ni trappeformede kamtakker, to spidse blændinger og en korsformet blænding, dvs. dekorative murnicher.
Tårnet
Kirkens yngste tilbygning er tårnet fra 1924, som er bygget af røde mursten. Adgangen til de øvre etager sker gennem et trappehus på tårnets nordside. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal spidsbuede blændinger. Tårnet erstattede en forholdsvis stor tagrytter, altså et lille tårn, som sad over skibets østende.
Inventar og gravminder
Kirkens inventar er præget af istandsættelser i 1800-tallet og 1900-tallet, og der er derfor ikke bevaret meget ældre inventar. Særligt 1800-tallets nygotiske stil præger i stedet kirkerummet.
Kirkens ældste inventar er alterstagerne, som er sengotiske, dvs. fra omtrent 1400-1500.
Prædikestolen er fra omkring 1625. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med malerier af de fire evangelister. På hjørnerne er der karyatider, dvs. kvindelige figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.
Kirkens døbefont er fra 1838 og er udført af kunstig sandsten. Fonten i nygotisk stil er ottekantet og rigt udsmykket med spidsbuer på både kummens sider og plinten, altså søjlen mellem kummen og foden.
Alterbordet er sandsynligvis fra 1844 og er lavet af træ. På bagsiden er der et skab og en boks.
Altertavlen er fra 1843 og udgøres af et maleri af Kristus, som velsigner tre børn – en historie, der kendes fra både Matthæus- og Lukasevangeliet. Maleriet er indsat i en spidsbuet, nygotisk ramme.
Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1838 og enkelt udsmykket med spidse nygotiske gavle.
Af gravminder i kirken kan nævnes en mindetavle, som blev sat i 1914 over sognets faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.