Kappel Kirke

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod øst. Den er omgivet af hække og en mur af kløvede kampesten. Kun mod sydvest er der bevaret et stykke af den middelalderlige kirkegårdsmur af munkesten. Hovedindgangen ligger i syd.

Kirken består af et gotisk kor og skib fra 1460-1470, som er opført i munkesten. Omkring hjørnerne er der støttepiller, og over skibet findes en tagrytter, dvs. et lille tårn på taget med spir, fra tiden efter 1850. På skibets sydside findes et våbenhus fra 1942. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

I den gotiske kirke har der i skibet oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Mens den sydlige dør stadig er i brug, er den nordlige i dag muret til og står som en niche under vinduet. I korets sydside findes en bevaret, rundbuet præstedør. Korets og skibets nordlige langmure har ligesom korets østlige gavl hver et tilmuret vindue.

Korets plan er meget skævt, idet rummets vestende ved den meget tykke gavlmur er næsten 2,5 meter bredere end østenden. Den østlige gavl har et bælte af tre savskifter, hvor teglstenene har hjørnet udad; herover ses gotiske dekorationer med høje blændinger, dvs. murnicher, og trappeformede kamtakker. Skibets vestlige gavl er glat bortset fra en lille tinde på toppen og mindre blændinger over korets tag. Skibets vestlige taggavl har en imponerende dekoration med savskifter, adskillige høje blændinger, korsblændinger og kamtakker. Gavlens øverste del er muret om.

Tagrytteren over skibets vestlige del krones af et ottekantet spir, som er spånklædt. Kirkens spir har tidligere tjent som sømærke. Indvendig i skibets vestlige gavl ses bjælkehuller, som må stamme fra en ældre tagrytter.

Våbenhuset er opført i 1942 af mindre teglsten. Det har afløst et tidligere våbenhus af bindingsværk. Det har en glat gavl.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet præges af korets og skibets flade, gipsede lofter, som ligger i oprindelig højde. Triumfbuen mellem skibet og koret er ombygget i en spids, rundbuet form. Det har øjensynlig været tanken, at koret skulle have indbygget hvælv, men det er aldrig er kommet til udførelse.

Kirkens tagkonstruktion er formentlig oprindelig, selv om dele er udskiftet.

Af kirkens middelalderlige inventar er en romansk døbefont af grå kalksten bevaret. Den er beslægtet med den sydfynske type. Heri er et sydtysk dåbsfad fra omkring år 1575. I bunden ses en ørn omgivet af en dekorativ kant og blomster.

Prædikestolen er fra renæssancen. Den er skåret af samme mester som prædikestolen fra 1627 i Vestenskov Kirke. I de fem fag er der arkader med figurer af Kristus og de fire evangelister. Figuren af Kristus er udført i alabast. På stolens hjørner er der glatte, joniske søjler med prydbælter. Over søjlerne er der mosaikker i træ, såkaldt intarsia. Opgangen er brudt gennem triumfmuren.

Kirkens bænke er fra midten af 1800-tallet. De har enkle, spidsbuede gavle.

Altertavlen er fra 1860'erne. I den er et maleri af ”Kristus i Emmaus” af Jørgen Roed. Det sidder i en samtidig, bred ramme med indskriftfelt forneden og udskårne, forgyldte lidelsesredskaber foroven.

I skibets vestlige ende er et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet. Det har tynde balustre med brædder imellem og er malet i en lys brun nuance.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk