Faktaboks

Kalvehave Kirke
Sogn
Kalvehave Sogn
Provsti
Stege-Vordingborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Vordingborg Kommune

Kirken består af et kor og et skib fra senromansk tid opført i munkesten. Tårnet i vest er fra gotisk tid og opført i to etaper. En korsarm på skibets nordside er tilbygget i år 1652.

.
Kalvehave Kirke

Den senromanske murstenskirke fra årene 1225-1250 er anselig og velbevaret. Koret har haft i alt syv romanske vinduer, tre mod øst og to i hver af langmurene. De tre østlige vinduer fremtræder nu som enten ydre eller indre blændinger, dvs. murnicher, danner tilsammen en senromansk vinduesgruppe.

Kalvehave Kirke
Af .

Kalvehave Kirke er en sognekirke, der ligger enligt tæt på vandet mellem Gammel Kalvehave og Kalvehave, ca. 17 kilometer øst for Vordingborg.

Kirkebygningen

Kirken består af et kor og et skib fra senromansk tid opført i munkesten. Den senromanske periode er ca. 1200-1275. Tårnet i vest er fra gotisk tid (ca. 1250-1550) og opført i to etaper. En korsarm på skibets nordside er tilbygget i år 1652. Sakristiet (præsteværelset) på korets nordside er ligeledes fra tiden efter Reformationen, men det er fuldkommen ombygget i 1863.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den senromanske murstenskirke fra årene 1225-1250 er anselig og velbevaret. Koret har haft i alt syv romanske vinduer, tre mod øst og to i hver af langmurene. De tre østlige vinduer fremtræder nu som enten ydre eller indre blændinger, dvs. murnicher, og danner tilsammen en senromansk vinduesgruppe. Den østlige taggavl er glat forneden, men den øverste spids krager ud med et savskifte, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Den har senere tilkomne trappeformede kamtakker.

Skibet har sikkert i hver langside haft tre vinduer, men de er kun bevaret som rester i murværket. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men af dem er kun den nordlige dør bevaret som en vægniche. Skibets gavle har høje kamme, men er ellers glatte.

Tårnet er rejst i to forskellige byggeperioder. Dets nederste del er af gullige, lange og brede munkesten, mens dets øvre del er af almindelige røde munkesten. Det har øverst tvillingdelte glamhuller til lyden. Taggavlene er glatte, og deres kamme krones af små tinder på toppen.

Den nordlige korsarm kaldes Soldaterkirken. Dens murværk er helt pudsdækket og har næsten ikke bevaret oprindelige detaljer. Dog spores en tilmuret norddør. På den glatte, ellevetakkede gavl læses i jernankre ”F3”, ”1652” og ”HFR FSH”, som henviser til Lensmanden på Vordingborg, Hr. Frederik Reedtz og Fru Sofie Høg.

Sakristiet er af små gule teglsten, og det er helt ombygget i 1863 samtidig med, at tårnet fik en vestdør foran hvilken, der blev tilføjet et våbenhus. Våbenhuset er dog senere revet ned.

Kirken har i dag store, spidsbuede støbejernsvinduer, som angiveligt er fra anden halvdel af 1800-tallet.

Kirkens indre

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. Hvælvene blev i koret og skibet opført omkring år 1500, hvor koret fik to krydshvælv og skibet to stjernehvælv. Samtidig med at koret fik hvælv, blev korbuen udvidet og gjort spids, og til samme byggeperiode hører vist også korgavlens forhøjelse med kamtakker. Tårnets krydshvælv er formentligt samtidigt med dets opførelse, og det har mod skibet en spids tårnbue.

Kalkmalerier i Kalvehave Kirke

Kalkmalerier i Kalvehave Kirke

I Kalvehave Kirke er der kalkmalerier over de indbyggede hvælv. Her på triumfvæggen mod nord. Kronfrise med vinløvsblade, herunder apostle under trepasbuer, dvs. buer med trekløverformede figurer.

Kalkmalerier i Kalvehave Kirke
Af .
Kalkmalerier i Kalvehave Kirke

Kalkmalerierne i Kalvehave Kirke er ikke synlige fra kirkerummet, fordi de er placeret over de indbyggede hvælv. Her ses en apostel.

Kalkmalerier i Kalvehave Kirke
Af .

I Kalvehave Kirke er der bevaret kalkmalerier både over og under hvælvene. Over hvælvene er de kulturhistorisk meget bevaringsværdige.

På loftet over hvælvene er der bevaret kalkmalerier fra den tidlige gotiske periode mellem år 1300 og 1325 på tre af skibets vægge. Triumfvæggens apostelfrise er forholdsvis velbevaret og viser apostlene under trepasbuer. På nordvæggen er der en forholdsvis velbevaret fødselsscene, og på sydvæggen er der en frise og fragmenter af en uidentificeret figurscene.

I kirkerummet er der bevaret rester af tre til fem forskellige udsmykninger. I tårnet er der bl.a. to meget velbevarede eksempler på en hvælvudsmykning af skuldelevværkstedet fra den gotiske periode omkring år 1460-1480. Fra den sene del af 1800-tallet er der dele af en udsmykning, som oprindeligt også har været på ribber og hvælvpiller, som nu kun er bevaret på undersiden af buerne. Den er tilsyneladende suppleret med enkelte bladfriser i 1960’erne.

Inventar i Kalvehave Kirke

Af middelalderligt inventar er der bevaret en døbefont af kalksten. Den har halvrunde blade på kummen og et spidscylindrisk skaft. Foden er delvis skjult i gulvet.

På sydvæggen i skibets vestlige fag hænger der et sengotisk korbuekrucifiks. Korstræet har bevaret sine oprindelige evangelisttegn.

Altertavle fra renæssancen

Altertavlen er en seksdelt katekismustavle fra højrenæssancen. Den er et velbevaret arbejde af Bårse Herreds Snedker. Den har to store søjler med høje prydbælter, hvorunder der ses smånicher med afbildninger af syndefaldet og Kristus med sejrsfanen. På ydersiden af søjlerne er der på hver side tre små felter med relieffigurer, som mod nord fra oven er en knælende vinget engel med kalk, den knælende Kristus med korsglorie, en stående vinget engel. Mod syd ses Sankt Paul, Sankt Peter og en apostel uden attribut, dvs. det særlige kendetegn.

Storvingerne ender i et stort skællet fuglehoved, og den nordlige er udsmykket med en pelikan med to unger, da man troede, at pelikaner fodrede deres unger med deres hjerteblod, blev de symboler på Kristi opofrelse. På den sydlige vinge ses en nøgen, vinget kvinde. I det nederste felt i midten er der påsat et lille renæssancekrucifiks, mens der i de resterende arkader er skriftstykker.

Prædikestol fra 1600-tallet

Prædikestolen er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er fra midten af 1600-tallet, og den er et arbejde, der efterligner dem af Jørgen Ringnis i Nykøbing Falster. I fagenes store nicher står der figurer af evangelisterne, og i de mindre hjørnenicher ses deres attributter. Prædikestolen hviler på en mosesfigur. I det samtidige opgangspanels to felter er der reliefskårne figurer af Sankt Paul og Sankt Peter.

Pulpituret, dvs. det ophøjede galleri til orglet eller kirkegængere, i tværarmen har genbrugt fire fag af et ældre panel. Orgelpulpituret slutter sig til et pulpitur fra begyndelsen af 1700-tallet.

Kirkens bænke er fornyede og omdannede i 1908.

Gravminder

I kirken er der i tårnrummet ophængt et epitafium, dvs. mindesmærke, fra midten af 1600-tallet med bruskbarokt snitværk. Ophængt i skibets vestlige fag er der et mindesmærke over Kommandørkaptajn i flåden, Ebbe Lydersen (1637-1694) fra Bergen.

I våbenhuset ligger to gravsten, hvoraf den ene er udslidt og angiveligt fra den gotiske periode, mens den anden er fra perioden 1600-1625. Den sidstnævnte har hjørnecirkler med evangelisterne, som sidder i højryggede stole. Der er desuden i tværarmens østlige væg indsat en gravsten fra år 1667. Den er over Carl Torkilsøn og hans to hustruer.

Mindesten

Mindesten for Leo Købmann ved Kalvehave Kirke
Mindesten for Leo Købmann, rejst 10. oktober 2023. Stenen, der er doneret af Petersgaard, stammer fra Vintersbølle Skov.
Mindesten for Leo Købmann ved Kalvehave Kirke
Licens: CC BY NC SA 3.0

Den 10. oktober 1943 foretog en større tysk styrke en razzia ved Borre på Møn for at arrestere en gruppe på 32 jødiske flygtninge, som var på vej fra København. Det lykkedes imidlertid for modstandsmanden Leo Købmann og hans hustru Martha at standse gruppen før Kalvehave og få dem i sikkerhed i kirken. Leo Købmann blev efter omfattende modstandsarbejde selv arresteret året efter og sendt til den tyske koncentrationslejr Dachau.

Den 10. oktober 2023 blev han på 80-årsdagen æret for sin indsats med en mindesten med inskription af forfatteren Johannes Lundstrøm: "Frelste danske jøder / fra KZ's gløder,/ kom selv til Dachau".

Kirkegården

Kirkegården er mod nord, syd og vest hegnet ind af den oprindelige, hvidkalkede mur, mens den senere er udvidet mod øst. Der er indgang fra nordvest og indgang med kørelåge fra nord.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig