Kærum Kirke er en exceptionel landsbykirke, da den har bevaret særdeles fornemme dekorationer på de romanske mure. Der er desuden i det indre et fint inventar fra middelalderen og renæssancen.
Kirken ligger enligt mellem markene under fire kilometer sydøst for Assens.
Den romanske kirke består af et kor og skib. I den sengotiske periode forlængede man koret mod øst, opførte et tårn og tilføjede et våbenhus mod nord.
Kærum Kirke ligger perfekt solret, dvs. stik øst-vest. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Kærum er kirken opført i frådsten.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren kan ses som en blænding, mens norddøren endnu er i brug med et fint bevaret dørhul. I en niche over døren ligger der den romansk friskulptur af kridtsten, som forestiller en løve med et vædderhoved mellem poterne. Flere af skibets små, romanske vinduer kan ses som blændinger.
Både skibets og korets romanske dele er dekoreret på langmurene. Korets mure prydes af rundbuede nicher, som fremhæves af de ukalkede stenbuer. Skibets mure har mod koret svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og murene har under taget en rundbuet frise, hvis buer skiftevis hviler på konsoller og dværgsøjler.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den sengotiske periode rev man i Kærum Kirke den romanske kirkes korgavl ned og forlængede koret mod øst. Dets gavl har mindre murblændinger og to savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.
På nordsiden fik skibet et våbenhus og mod vest et svært tårn. Våbenhusets gavlkam har tinder på top og bund, ligesom korets. Dets indgangsdør sidder i det for Fyn typiske tvedelte blændingsfelt, der ligeledes pryder tårnets taggavle og mure under glamhullerne til klokkernes lyd. Tårnet har desuden kamtakker med fialer, dvs. små murede spir.
Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.
Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Kærum Kirke er der kalkmalerier fra to perioder. I våbenhuset er der en udsmykning fra den gotiske periode fra 1425-1450, som afbilder korsbæringen og korsfæstelsen samt i to nicher Sankt Kristoffer og helvedesgabet.
I kirkens hvælv, tre i koret og tre i skibet, er der bevare en meget usædvanlig udsmykning fra renæssancen. Den er dateret ud fra en stifterindskrift til 1571. Udsmykningen består af geometriske borter og rankeslyngsborter på hvælvenes ribber og buer, store ornamenter med blomster samt flere uidentificerede scener med figurer i tidstypiske dragter fra 1570'erne.
I Kærum Kirke er bænkene udskiftet til de nuværende, hvis formsprog er inspireret af traditionelle renæssancebænke. Derudover er særligt middelalderen og renæssancen rigt repræsenteret i kirkens inventar.
I kirken er der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning og nedenunder et fint udført rankeslyng, og den står på en omvendt terningkapitæl med tovsnoninger. Fonten er af den såkaldte Djursland-type.
Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode i starten af 1500-tallet. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.
Alterbordet dækkes af et panel fra renæssancen, som har fire arkader.
Altertavlen ovenover har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Søjlerne bærer en gesims, hvorover der er et såkaldt topstykke med små vinger. Mellem søjlerne og i toppens felter er der malerier. I midten er afbildet den sidste nadver, og i topfeltet ses Jesu dåb, som begge er fra 1893 af P. Møller. Malerierne, som flankerer nadvermaleriet, er ældre og viser Moses og Kristus.
Prædikestolen fra 1616 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.