Måling, operation, der har til formål at bestemme værdien af en målestørrelse udtrykt ved et tal og en måleenhed (fx strømstyrken I i en ledning udtrykt i ampere: I = 0,8 A). Målinger udføres med måleinstrumenter, der udnytter en eller flere fysiske love til at omsætte værdien af målestørrelsen til en visning, der er proportional med målestørrelsens værdi (fx i form af et viserudslag på en skala eller et tal angivet på et digitalt display). Sammenhængen mellem måleinstrumentets visning og målestørrelsens værdi etableres ved en kalibrering, dvs. en måling på normaler, hvis værdier er kendt i forhold til et specificeret enhedssystem, fx SI-systemet.
Måling af længde, volumen, masse (vægt) og tid har været kendt siden oldtiden, men med udviklingen af den moderne fysik fra begyndelsen af 1600-t. voksede antallet af målbare, fysiske størrelser kraftigt. Målinger har siden været en integreret del af den moderne fysik: Ny fysisk erkendelse er baseret på nye og nøjagtigere målinger, mens metrologien, videnskaben vedrørende måling, er baseret på de til enhver tid erkendte fysiske love.
Målinger er også et vigtigt element i det moderne industrisamfund. Produktion og udveksling af varer kræver udstrakt brug af målinger til bestemmelse og dokumentation af varernes funktionelle egenskaber. Desuden er prisen af den leverede vare ved køb og salg ofte fastlagt ved målinger af den leverede mængde. Endelig udføres der i de industrialiserede lande et stigende antal målinger af fysiske, kemiske og mikrobiologiske størrelser, der skønnes at have betydning for befolkningens sundhed og sikkerhed. Omkostningerne til målinger i de industrialiserede lande skønnedes i 1993 at udgøre ca. 6% af bruttonationalproduktet. Se eksperiment.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.