Faktaboks

Jorløse Kirke
Sogn
Jorløse Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune

Kirken og kirkegården ligger på en højning i landsbyen og har udsigt over åbne marker. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2011.

.
Jørløse Kirke

Kirkens måske ældste tilbygning er våbenhuset, hvis ældste dele er opført i rå og kløvede marksten. Her ses kirken fra nordøst. Foto: 2011.

Jørløse Kirke
Af .

Tegning af Jordløse Kirke fra 1855.

/Det Kgl. Bibliotek.

Jorløse Kirke er en sognekirke, der ligger i den nordlige del af landsbyen af samme navn umiddelbart nord for Tissø.

Kirkegården

Kirken og kirkegården ligger på en højning i landsbyen og har udsigt over åbne marker. Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod nord, øst og syd og er mod vest udvidet af flere omgange, senest i 1890’erne. Kirkegården hegnes af mure, hvoraf de ældste dele mod nord, øst og syd går tilbage til senmiddelalderen. De ældre mure udgør samtidigt ydermure i den ældre omkringliggende bebyggelse.

Kirkebygningen

Kirken udgøres af en romansk bygning, som består af et kor og et skib, til hvilken der i senmiddelalderen blev føjet et kapel mod nord, et tårn mod vest, et våbenhus mod syd og et sakristi på korets nordside.

Den romanske bygningskrop er opført i rå og kløvede marksten med brug af granitkvadre ved bygningshjørnerne. Af ældre detaljer er syddøren endnu bevaret, om end den er lettere forandret i nyere tid. Af de oprindelige romanske vinduer kan enkelte iagttages i murværket i tilmuret stand. Fra kirkens tagrum kan den oprindelige murbehandling iagttages, ligesom der er spor efter kirkens oprindelige flade træloft.

Kirkens måske ældste tilbygning er våbenhuset, hvis ældste dele er opført i rå og kløvede marksten. Bygningen, der er uden blændinger (dvs. murnicher) eller andre daterende træk, er i middelalderens løb blevet forhøjet med yderligere en etage, formentligt til tiendekorn. Bygningen står med fladt træloft.

Kirkens tårn, der ligeledes er blevet forhøjet i flere etaper allerede i middelalderen, er opført i cirka år 1400. Tårnet er rejst i teglsten over en syld (dvs. et fundament) af marksten og har mange genanvendte marksten i murværket. Tårnfacaderne bærer præg af de forskellige forhøjelser og ældre gesimser og nu tilmurede glamhuller (dvs. lydhuller i et klokketårn) kan ses i facaderne. Tårnet står i dag med blændingsprydede gavle. Tårnrummet er hvælvet og adgang til tårnets etager foregår via en trappe på nordsiden.

Nordkapellet er bygget i anden halvdel af 1400-tallet. Murene er i rå og kløvede marksten suppleret med teglsten på en syld af marksten. Bygningen præges af blændingerne på gavltrekanten. Kapellets indre er overhvælvet.

Sakristiet på korets nordside er bygget i første halvdel af 1500-tallet i teglsten på en syld af marksten. Bygningen, der har halvtag i forlængelse af korets, har en simpel blændingsdekoration på gavlene, der mimer korgavlens blændinger fra cirka år 1500.

Kirkens tagværker er fra forskellige tider. Over koret og skibet er der senmiddelalderlige tagværker af egetræ, mens der over øvrige bygningsafsnit er nyere tagkonstruktioner.

Kirkens indre kendetegnes af de hvidkalkede flader. De romanske bygningsdele fik indbygget hvælv i 1400- og 1500-tallet som led i de mange forhøjelser, som kirkebygningens enkeltdele gennemgik i middelalderens løb.

Kalkmalerier

Kirken har ikke i dag synlige kalkmalerier, men i forbindelse med ældre restaureringer er der iagttaget spor af kalkmalerier fra 1200- og 1500-tallet.

Inventar

Kirken har et rigt historisk inventar og rummer flere væsentlige inventarstykker fra middelalderen.

Ældst er kirkens døbefont, der er af granit og dateres til romansk tid. Dens udformning modsvarer andre af lokalområdets døbefonte.

Fra middelalderen er en række løse træfigurer, der forestiller forskellige helgener (1200-tallet), et stort korbuekrucifiks (1400-tallet), et alterbordspanel og en ældre altertavle (cirka år 1500). Det bemalede alterbordspanel har Marias himmelkroning som motiv. Af den ældre skabsaltertavle er kun midterfeltet bevaret med afbildning af en Golgatascene. Derudover har kirken en middelalderlig dørfløj.

Kirkens nuværende altertavle er et renæssancearbejde fra 1626 med et senere storfeltsmaleri fra 1860’erne. Også fra renæssancen er prædikestolen, der dog fremtræder i en ret anonym udformning.

Kirken har en ældre orgelfacade i rokoko fra 1755, der oprindeligt stod i Vartov Kirke.

Kirkens klokker er støbt i 1466 og 1903.

Gravminder

I kirken findes flere gravsten fra middelalderen og renæssancen. En romansk gravsten er indmuret i våbenhusets facade. Fra 1506 stammer en grå gravsten af gotlandsk kalksten, der er lagt over Jørgen Navl, en i øvrigt ukendt adelsmand.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig