Hyllinge Kirke

Kirkegården er udvidet mod syd, men den middelalderlige kirkegårdsmur står endnu til alle sider. Nordligst på østsiden står den middelalderlige indgang med køreport og sidelåge.

Kirken er hvidkalket med røde tegltage, og den består af et romansk skib, som er opført i granitkvadre.

I gotisk tid byggede man koret om med en forlængelse i samme bredde som skibet, og derfor kalder man bygningen en langhuskirke. Man tilføjede også et tårn, et våbenhus og et sakristi på korets nordside.

Af den romanske kirke er der kun bevaret murværket i skibets to vestligste fag. De er nemlig langmurene fra den ældste kirke. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er ændret, men den er stadig i brug, mens norddøren er muret til. I hver af langmurene har der været to vinduer, som man endnu kan spore resterne af i murværket.

I den senere middelalder i årene 1450-1530 undergik kirken forskellige ombygninger og udvidelser. Først blev der opført et tårn i vest og siden et sydvendt våbenhus, som begge er opført i munkesten.

Tårnet har i vestvæggen et stort, moderne vindue. I nord en nu tilmuret, fladbuet dør i spidsbuet blænding. Øverst i murene er der fladbuede glamhuller til klokkernes lyd, der sidder i murfelter, som mod syd og nord er spidsbuede. Taggavlene er muret om, så de nu har glatte gavle og hver en lille tinde på toppen.

Våbenhuset på skibets sydside har en syddør i et spidsbuet felt. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Angiveligt i begyndelsen af 1500-tallet er langhusets østlige korafslutning opført i kampesten og munkesten. Dets østlige gavl har i et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og derover er der små blændinger, dvs. dekorative murnicher. Gavlen krones af kamtakker, der dog er muret om.

Sakristiet mod nord stammer fra middelalderens sidste tid i årene omkring Reformationen, og det er opført af munkesten. Det har i gavlen to savskifter, og herover er der er en efter forholdene rig renæssanceudsmykning, som skyldes en yngre ombygning. Den er delt af vandrette bånd og har svungne sider og halvrund top. Ud for afsatserne er der murede pinakler, dvs. små spir, med aftrappede pyramider.

Kirkens indre er hvidkalket, og rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. I skibet har man efter 1530 bygget stjernehvælv. Siden er langhusets østlige korafslutning opført i to fag med samtidige stjernehvælv. Tårnet har et krydshvælv med stjerneribber, som først er indsat i nyere tid, men det er formentligt som kopi et oprindeligt hvælv.

I skibets to fag er der i hvælvene en udsmykning, som domineres af velbevarede gule og røde okkerfarver. Det er en relativt nyfunden udsmykning fra Ottestrupværkstedet, som er udført i perioden 1515-1525.

Før 1995 var kun to udsmykninger kendt fra dette værksted, i Ottestrup Kirke og Marvede Kirke, og derfor er denne udsmykning, på trods af dens forholdsmæssige dårlige bevaringstilstand, meget vigtig for forståelsen af værkstedet.

På tårnrummets sydlige væg er der opsat en gravsten, der er en figursten over rigsråden Verner Parsberg (1511- 1567) og hans hustru, Anne Holck (død i 1591). Ægteparret er fremstillet i relief, hvor han er våbenklædt, mens hun er i enkedragt. De står i en dobbelt arkade.

Under kirken er der to gravkældre, den ene under koret, den anden under sakristiet. I det parsbergske gravkapel under sakristiet findes der nu otte voksne kister og en barnekiste samt en dobbeltkiste.

I kirken hænger der syv kisteplader fra årene 1590-1670.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk