Faktaboks

Marvede Kirke
Sogn
Marvede Sogn
Provsti
Næstved Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Næstved Kommune

Marvede Kirke er en sognekirke, der ligger enligt ca. 12 kilometer vest for Næstved.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser. Den er omgivet af en mur af munkesten, der for store deles vedkommende er fra den sene del af middelalderen.

Kirkebygningen

Kirken er hvidkalket med røde tegltage. Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Marvede Kirke afviger orienteringen en del mod syd.

Kirken består af et romansk skib, som er opført rå og kløvede kampesten. Dertil kommer et sengotisk tårn og et forlænget kor fra 1863-1864. Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

Skibet

Af den oprindelige kirke står nu kun det ret anselige skibs mure tilbage. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men af dem er der kun bevaret rester af norddøren i murværket. I den sydlige mur er der desuden et tilmuret vindue. Dem har der angiveligt været to af i hver langmur.

Kirken har haft flere gotiske tilbygninger, således både et sakristi og et våbenhus, som begge blev revet ned i 1863, hvor kirken blev restaureret ved arkitekt J.D. Herholdt.

Tårnet

Tårnet i munkesten er fra den sene del af gotikken. Den nuværende dør mod nord og vinduet mod vest stammer fra Herholdts restaurering, hvor også hele tårnets yderside blev cementpudset. Den vestlige gavltrekant har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Den østlige har kamtakker over en ellers glat taggavl, som er ommuret.

Koret

Det gamle kor blev nedrevet i 1863-1864 og erstattet af et langhuskor i nygotisk stil opført i gule mursten.

Det indre

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. Tårnets to stjernehvælv i skibet er fra omkring år 1500. Tårnets hvælv er angiveligt fra den sidste del af middelalderen, mens korets stjernehvælv er fra ombygningen i 1863-1864.

Tårnrummet tjener nu som våbenhus. Det har indtil Herholdts arbejder åbnet sig mod skibet med en høj spidsbue, der ved omdannelsen blev lukket med et skillerum.

Kalkmalerier

I skibets andet fag er der på hvælvet en udsmykning af Ottestrupværkstedet fra 1515-1525. Her er afbildet Kristi tilfangetagelse og dom, korsfæstelsen og dommedag.

Ved en sammenligning med samme værksteds udsmykning i Ottestrup Kirke kan det ses, hvordan værkstedet var bundet af forlæggene og kun benyttede mindre variationer i motiverne.

Inventar

En del af kirkens inventar lader til at være blevet udskiftet i forbindelse med kirkens ombygning i 1800-tallet. Dog er der bevaret dele af det tidligere inventar.

Døbefonten

Døbefonten af granit er fra den romanske periode. Den har form som et terningkapitæl med tovsnoninger. Tværs over sidernes felter er der vandrette bælter med reliefhugget akantusranker.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra år 1630, og den er måske af Abel Schrøder eller i hvert fald beslægtet med hans arbejder. I de fem store felter er der bueslag med muslingeskaller. Foran dem står der figurer af evangelisterne og Kristus med verdenskuglen. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, med apostelfigurerne Peter, Thomas, Jakob, Johannes, Andreas og Bartholomæus.

Alter

Alteropbygningen er fra 1863-1864. Den har en underdel med et indlagt, bronzeret, zinkstøbt relief af englens forkyndelse fra Lukasevangeliet kap. 2, vers 10-11. Derover er der en krucifiksgruppe.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig