Hostrup Kirke (Tønder Kommune)

Rundt om kirken ligger den mod øst udvidede kirkegård, som er indhegnet af jordvolde beklædt med kløvede sten, bortset fra i nord, hvor der står en mur af kløvede kampesten med cement.

Kirken består af et kor med apsis opført i munkesten, et skib fra omkring 1200-1275, et tårn i vest, hvor underetagen stammer fra gotisk tid, og et våbenhus i syd fra 1862.

Den oprindelige kirkebygning er opført ad flere omgange: Først blev kor og apsis opført, mens skibet er lidt yngre. Alle tre er opført af munkesten og har gotiske detaljer, om end hele bygningen senere er blevet skalmuret. Kun i skibets vestgavl er det oprindelige murværk velbevaret.

Flere oprindelige nordvinduer er bevaret, herunder to i koret og tre i skibet. De fleste af dem blev genåbnet i 1927, bortset fra det vestligste, som var muret til indtil 1956-1957. I 1927 blev den oprindelige norddør også genåbnet.

Det oprindeligt gotiske tårn er opført i munkesten, og er påfaldende lavt, hvilket skyldes at det meste af tårnet brændte ned natten mellem d. 11 og 12. september 1650, hvor et lyn ramte spiret. Kun den nederste etage står som ved opførslen, mens de oprindelige hvælvinger blev knust af klokkerne og murværk, der styrtede ned under branden. Den øvre del af tårnet blev genopbygget i små teglsten med gavle i øst og vest og frontispicer i nord og syd. Adgangen til tårnets øvre etage sker gennem et trappehus, som blev opført efter branden.

Foran kirkens syddør findes et våbenhus, der i sin nuværende skikkelse stammer fra 1862. Der har dog også tidligere stået et våbenhus, som fik murede bænke i 1637, og hvis tag kom til skade, da tårnet brændte.

Indvendigt har både kor og skib fladt bræddeloft med flere oprindelige loftsbjælker, mens apsissens hvælv er af overhvidtet træ fra 1862. Tårnrummet er siden 1957 overhvælvet, og mellem tårnet og skibet er der forbindelse gennem en rundbuet arkade. Der findes ikke kalkmalerier i kirken.

Kirkens ældste inventar er den senromanske døbefont, som er en såkaldt ”vestslesvigsk løvefont”. Kummen deles af fire menneskehoveder, og imellem disse er indhugget løver.

I kirkens tidligere alterbord fandt man i 1862 et relikviegemme: En lille blyæske med nogle bensplinter og en pergamentstrimmel med en latinsk indskrift, der beskrev, at biskop Helric af Slesvig d. 4. oktober 1477 havde indviet alteret til ære for Jomfru Maria, Maria Magdalene, Sankt Laurentius og Sankt Andreas. Kirkens nuværende alterbord er fra 1957 og lavet af glatte egebrædder.

I vest og langs skibets nordvæg findes et pulpitur fra 1725, mens prædikestolen er fra 1862-1863, og er fremstillet så den ligner renæssancestil. Over den findes en samtidig himmel i nygotisk stil.

Alteret prydes af en nygotisk predella, dvs. et fodstykke, med to sidespir fra 1927, der støtter kirkens korbuekrucifiks fra omkring 1525. Før i tiden stod der en altertavle fra 1862, der viste et maleri af den velsignende Kristus i en grå, nygotisk ramme.

På skibets sydvæg er der desuden opsat den eneste rest af den oprindelige katolske altertavle, nemlig en 60 cm høj træskåren Dionysius-figur. Denne tavle blev delvist ødelagt af en brand i 1862, fordi man glemte at slukke alterlysene, og resten blev derfor solgt fra.

I våbenhusets østvæg findes en gravsten fra omkring 1767 over Jens Christiansen fra Jejsing, og kirken har derudover en mindetavle i skibets norddør og en mindetavle over de 26 fra sognet, der faldt i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hostrup Kirke på sogn.dk