Holme Olstrup Kirke

Kirkegården er udvidet mod syd. Mod nord er den omgivet af en mur fra den sengotiske periode.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage. Den består af et romansk kor og skib, som er opført i kampesten, kalksten og kridtsten. Tårnet er også romansk. I sengotisk tid er der bygget en ny østende på koret, og der er opført et våbenhus.

Den romanske bygning har i skibet oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord samt to vinduer i hver langmur. Korets romanske vinduer er forsvundet. I skibet er der rester af de romanske vinduer, mens den nordlige dør er muret til, og den sydlige dør er bygget helt om.

Tårnet er opført i munkesten og står på tværs af kirkens længdeakse. Det er kirkens ældste tilbygning, og blev allerede rejst i romansk tid. Murene har mange murankre, og i den øvre del er der mod hvert verdenshjørne to glamhuller til klokkernes lyd. Dets nordlige taggavl har sengotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og en stor blænding, dvs. en murniche. Den sydlige taggavl er muret om i nyere tid, men har også kamtakker.

Korets forlængelse mod øst er opført i kampesten og er angiveligt fra første halvdel af 1500-tallet. Tilbygningen har kun få detaljer bevaret, og dens østlige gavl er glat.

Våbenhuset er opført i munkesten og har af gamle enkeltheder kun bevaret taggavlens tre rundbuede højblændinger, af hvilke den midterste og højeste er tilmuret.

Kirkens indre er hvidkalket. Kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Korets, der er det ældste, er fra omkring år 1400. Skibets to hvælv er ganske enkle, og de er fra omtrent samme periode. Også tårnrummets hvælv er sengotisk.

Det kvadratiske tårnrum åbner sig ind til skibet med en rundbuet arkade. I den anden ende af skibet er der en rundbuet korbue, og formen gentages i buen ind til korets forlængelse. Korbuen er antagelig ændret i forbindelse med opførelsen af korets forlængelse.

Af middelalderligt inventar er der bevaret den romanske, monolitiske døbefont af granit. Kummen har svag rundstav langs kanten og femdeles af rundstave i skjoldagtige felter.

Alteret har som alterprydelse et krucifiks, der tidligere hang over korbuen. Det er fra sengotisk tid omkring 1475-1500. Figuren har næsten lukkede øjne, et lille lændeklæde og bøjede knæ.

Kirkens tidligere altertavle er nu opstillet bag døbefonten. Den er fra højrenæssancen omkring år 1600. Den har en arkitektonisk opbygning med tre ens joniske pilastre, dvs. halvsøjler, og øverst er der en trekantgavl. I midten er der fire ens felter, som oprindelig antagelig har haft indskrifter. Malerierne, man nu kan se, stammer givetvis fra år 1689 og er af Hans Lauridsen (1660-1699) i Næstved. De fire felter har scener, som knytter sig til dåbshandlingen. Her ses Kristi dåb, høvedsmandens dåb, Kristus velsignende de små børn og en barnedåb i en kirke.

Prædikestolen er fra 1670 og udført af Lorents Jørgensen (1644-1681) i Holbæk. Det elegante, bruskbarokke snitværk har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. I fagene har den arkader med malerier af evangelisterne. På de tre hjørner står der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Der er to kvindelige med foldede hænder og i midten Kristus med verdenskuglen.

Kirkebænkene er fra 1861.

Som trin foran våbenhusets dør ligger der en gravsten over Anne Andersdatter, som boede og døde på Holmegård i 1639. I hjørnerne er der medaljoner med evangelisterne.

Opstillet ved våbenhusets østlige mur er der endnu en gravsten. Den er fra ca. 1675 og har i de øvre hjørne-medaljoner hoveder af engle, og i de nederste et timeglas og et dødningehoved. Den er over Maria Henrietta Born (død i 1822).

I det nordøstlige hjørne af kirkegården findes to monumenter fra empire-tiden. Der er udformet som støtter og er over Peder Lasson Post (1725-1806) og Margrethe Elisabeth Post (1734-1818).

Under koret er der en gravkælder, som ikke længere er tilgængelig.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk