Herstedvester Kirke

Den gamle kirkegård omkring kirken er udvidet mod nord og øst. Den er omgivet af mure i forskelligt materiale, mod vest en kampestensmur fra gotisk tid.

Den gamle kirkegård har hovedindgang mod syd, og mod nord fører en låge over vejen til den markant større, nye kirkegård. På den gamle kirkegård fandtes engang en kirkelade, og i dag ligger der i det sydøstre hjørne et kapel i nyromansk stil.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført af kridtkvadre. De kridtkvadre, man kan se i dag, stammer dog fra en senere skalmuring. Hertil kommer et romansk tårn med sengotisk forhøjelse og to gotiske våbenhuse.

I kirkens ældste dele, koret og skibet, er der næsten ingen oprindelige detaljer at spore på grund af nyere tids skalmuring. En enkelt undtagelse er et tilmuret vindue mod vest i skibets nordside, som kan ses udefra. Det stammer fra kirkens opførelse, mens de øvrige vinduer er senere tilføjelser. I koret anes der bag altertavlen en niche, som også stammer fra kirkens opførelsestid.

En interessant detalje i skibet er det cylindriske trappehus af munkesten, som højst usædvanligt er placeret i nordvesthjørnet, sandsynligvis samtidigt med at tårnrummet fik hvælvet loft i starten af 1200-tallet.

Kirkens tårn er også fra romansk tid og usædvanligt måske endda lige så gammelt som koret og skibet. Det er oprindeligt opført af kridtkvadre, men er som kirkens andre dele helt præget af 1800-tallets skalmuring. Tårnrummet er sat i forbindelse med skibet gennem en stor rundbue og har et hvælvet loft fra starten af 1200-tallet. Det var oprindeligt opført med fladt træloft. I sengotisk tid blev tårnet forhøjet, hvilket udvendigt nemt kan ses i overgangen fra kalksten til munkesten øverst. Allerøverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er fint udsmykket med syv trappeformede kamtakker og forskellige slags blændinger, dvs. dekorative murnicher.

De to gotiske våbenhuse er opført i munkesten. Det ældste er det nordre, som stammer fra slutningen af 1300-tallet. Udvendigt er hver af dens langmure udsmykket med en trappefrise, dvs. en række af små, hvidmalede trekanter med trappetrin. Gavlens dekoration med blændinger er delvist oprindeligt, men de cirkelformede blændinger og kamtakker er fra 1885.

Det søndre våbenhus er også oprindeligt gotisk, men er senere stærkt ombygget, sandsynligvis i 1885. Vinduerne og døren samt blændingsdekorationen synes dog bygget i en tilstræbt ældre stil.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, det røde teglgulv, samt det usædvanlige trappehus i skibet. Kirken har før haft kalkmalerier, men disse er i dag kalket over.

Døbefonten er kirkens ældste inventarstykke. Den er fra romansk tid og fremstillet af granit, meget enkelt udsmykket med en rundstav langs kummens rand.

Kirkens stolestader, dvs. kirkebænkene, er fra 1583 og er fremstillet samme sted som alterbordspanelet. Stolene er rødmalede, med sort og guld på gavlene.

Kirkens alterbord er dækket af et alterbordspanel, som er i højrenæssancestil. Det stammer fra 1592 og er på forsiden udsmykket med tre arkader, hvori der er malerier af den korsfæstede Kristus, en kvinde med et lam og en kvinde med bind for øjnene, som symboliserer retfærdighed og sandhed. Til hver side er der yderligere to arkader, hvori der er indskrifter og våbenskjolde.

Prædikestolen er fra omkring 1650 og er fremstillet på samme værksted som prædikestolen i Vallensbæk Kirke. Prædikestolen har fire felter, som er udsmykket med udskårne figurer af evangelisterne. På hjørnerne er der hermefigurer, altså figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Altertavlen er et maleri af Kristus og to disciple fra 1885, indsat i en samtidig rundbuet ramme.

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1723, samt i skibet tre gravsten fra år 1600, 1609 og 1616.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Herstedvester Kirke på sogn.dk