Hemmeshøj Kirke

Hemmeshøj Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Hemmeshøj er kirken opført i rå og kløvet kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Ingen af disse er dog i dag bevaret. Af de oprindelige vinduer er ingen bevaret i koret, men på skibets nordvæg er et enkelt vindue bevaret som en indvendig niche.

Koret dækkes af, hvad man formoder er et oprindeligt tøndeformet hvælv. Det er delvist opmuret med marksten, dog ses også senere tilføjede teglsten. Spor efter skibets oprindelige bjælkeloft ses i sidemuren i form af bjælkehuller og bjælkestumper.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil. Denne stil er bl.a. kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Hemmeshøj opførte man flere tilbygninger i gotisk tid, nemlig et tårn mod vest, et kapel mod nord samt et sakristi (præsteværelse) mod nord.

Tårnet i vest er antageligt den ældste af kirkens gotiske tilbygninger. En fladbuet, middelalderlig dør på tårnets nordside, giver adgang til en trætrappe, som i dag dækkes af et moderne trappehus. Tårnets to gavle er udført i gotisk stil med uensartede blændingsdekorationer.

Kapellet på skibets nordside er relativt højt og af omtrent samme højde som koret. Sammenlignet med sakristiet ved siden af står det dermed som en markant bygningsdel. Kapellets gavl er udført i gotisk stil med ni aftrappede højblændinger.

Sakristiet hviler på en høj syld, dvs. underdel, af kampesten. Gavlen er udført i gotisk stil med syv trappeformede kamtakker og runde blændinger.

Våbenhuset er opført i moderne tid af små mursten. Det er, lidt ukarakteristisk, placeret på tårnets sydside og ikke på skibet, sådan som det ellers er normen i de danske landsbykirker. Arkæologiske spor vidner da også om, at et ældre våbenhus formentlig har ligget ud for skibets oprindelige syddør. Således er der registreret kampestensfundamenter til ældre udbygninger, dels foran den oprindelige syddørs plads, dels omtrent på samme sted som det nuværende våbenhus.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit.

Kirkens korbuekrucifiks dateres til omkring 1450. Kristusfiguren er opsat på et samtidigt kors med udskårne korsblade. Korbuekrucifikset er i dag ophængt på en af skibets vægge og det hænger altså ikke længere på dets oprindelige plads over korbuen.

Alterbordspanelet dateres til 1550-1575. Det er udført af egetræ og består af et rammeværk omkring et stort fyldningsfelt med et maleri forestillende Treenigheden.

Prædikestolen og den tilhørende lydhimmel (altså baldakinen over) er udført i ungrenæssancestil, dateret til 1580’erne. Typisk for perioden er kurven inddelt i fem fag adskilt af balustre. I storfelterne er der rundbuede portalfelter med malede våbenskjold og indskrifter for giverne.

Altertavlen er dateret til omkring 1625 og er udført i senrenæssancestil. Den er arkitektonisk opbygget omkring storstykket, hvis midterfelt har en reliefskåret krucifiksgruppe, som på siderne flankeres af figurer, søjler og reliefskårne vinger på siderne. Foroven har altertavlen et stort topstykke med snitværksprydede fyldninger og sidevinger. Forneden afsluttes altertavlen af et fodstykke med tekstfelt.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, rummer dele fra henholdsvis omkring 1625 og fra 1872, hvor store dele blev fornyet i forbindelse med en større restaurering af kirken. På flere af gavlene er der således skåret årstal (1872) samt monogram, mens lågernes rammeværk og fyldningspanel i overvejende grad er fra omkring 1625.

Fra 1600-tallet stammer også en pengetavle, som i dag anvendes til salmenummertavle. Den er malet med en mørk træådring, dvs. en bemaling, som imiterer træ.