Faktaboks

Hemmeshøj Kirke
Sogn
Hemmeshøj Sogn
Provsti
Slagelse Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Slagelse Kommune
Hemmeshøj Kirke
Hemmeshøj Kirke er bygget i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Hemmeshøj Kirke er en sognekirke med romansk kor og skib samt gotiske og moderne tilbygninger. Med de middelalderlige tilbygninger vidner Hemmeshøj Kirke om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret inventar fra middelalderen og renæssancen, ligesom at der i kirken findes kalkmalerier.

Hemmeshøj Kirke ligger i den nordlige del af landsbyen Hemmeshøj, ca. 9 km sydvest for Slagelse. Bygningen er placeret på et bakkedrag, som falder stejlt ned mod byen mod øst. På de øvrige sider er der marklandskab.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af kor og skib. I den gotiske periode tilføjede man tre tilbygninger i form af et sakristi (præsteværelse), et nordkapel og et tårn. I moderne tid er der desuden opført et våbenhus mod syd og et materiale- og trappehus i nord.

Hemmeshøj Kirke står i dag hvidkalket og har røde tegltage.

Den romanske kirke

Hemmeshøj Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Hemmeshøj er kirken opført i rå og kløvet kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Ingen af disse er dog i dag bevaret. Af de oprindelige vinduer er ingen bevaret i koret, men på skibets nordvæg er et enkelt vindue bevaret som en indvendig niche.

Koret dækkes af, hvad man formoder er et oprindeligt tøndeformet hvælv. Det er delvist opmuret med marksten, dog ses også senere tilføjede teglsten. Spor efter skibets oprindelige bjælkeloft ses i sidemuren i form af bjælkehuller og bjælkestumper.

Tilbygninger

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil. Denne stil er bl.a. kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Hemmeshøj opførte man flere tilbygninger i gotisk tid, nemlig et tårn mod vest, et kapel mod nord samt et sakristi (præsteværelse) mod nord.

Tårnet i vest er antageligt den ældste af kirkens gotiske tilbygninger. En fladbuet, middelalderlig dør på tårnets nordside, giver adgang til en trætrappe, som i dag dækkes af et moderne trappehus. Tårnets to gavle er udført i gotisk stil med uensartede blændingsdekorationer.

Kapellet på skibets nordside er relativt højt og af omtrent samme højde som koret. Sammenlignet med sakristiet ved siden af står det dermed som en markant bygningsdel. Kapellets gavl er udført i gotisk stil med ni aftrappede højblændinger.

Sakristiet hviler på en høj syld, dvs. underdel, af kampesten. Gavlen er udført i gotisk stil med syv trappeformede kamtakker og runde blændinger.

Våbenhuset er opført i moderne tid af små mursten. Det er, lidt ukarakteristisk, placeret på tårnets sydside og ikke på skibet, sådan som det ellers er normen i de danske landsbykirker. Arkæologiske spor vidner da også om, at et ældre våbenhus formentlig har ligget ud for skibets oprindelige syddør. Således er der registreret kampestensfundamenter til ældre udbygninger, dels foran den oprindelige syddørs plads, dels omtrent på samme sted som det nuværende våbenhus.

Kirkens indre

Hemmeshøj Kirke står i det indre hvidkalket og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter med kalkmalede dekorationer. Hvælvene, på nær korets tøndehvælv, kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de lettere, opadstræbende hvælv. I sakristiet er der i nordvæggen en lille kvadratisk åbning, hvori der formentlig tidligere har været indsat et vægskab.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, står i en lys træfarve, mens det øvrige historiske inventar også er i træ, dog i noget mørkere nuancer.

Kalkmalerier i Hemmeshøj Kirke

Det indre af Hemmeshøj Kirke
Kalkmalerierne i Hemmeshøj Kirke udgøres af enkle ornamenter langs ribber, buer og på vægge, ligesom der er stjerner på tøndehvælvet i koret.
Af .
Licens: CC BY 2.5

I kirken er der bevaret kalkmalerier i kor og skib på både vægge og hvælv. Malerierne er dateret til 1880-1889 (historicisme) og er malet af en ukendt kunstner. Et enkelt maleri kan desuden dateres til middelalderen.

Kalkmalerierne er bevaringsværdige. Kirkens nuværende dekoration er en genskabelse af en udsmykning fra 1880'erne, vist nok udført omkring 1887-1888. Udsmykningen er en gentagelse af enkle ornamentale elementer langs ribber, buer og på vægge, samt stjerner på tøndehvælvet i koret.

Et enkelt indvielseskors i tårnbuen er det eneste synlige levn af middelalderlige kalkmalerier.

Inventar i Hemmeshøj Kirke

I Hemmeshøj Kirke er der bevaret inventar fra forskellige dele af kirkens tidlige historie, og kirkerummet vidner dermed om tidligere tiders tanker om kirkerummets indretning og brug.

Middelalderinventar

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit.

Kirkens korbuekrucifiks dateres til omkring 1450. Kristusfiguren er opsat på et samtidigt kors med udskårne korsblade. Korbuekrucifikset er i dag ophængt på en af skibets vægge og det hænger altså ikke længere på dets oprindelige plads over korbuen.

Renæssanceinventar

Altertavlen i Hemmeshøj Kirke
Altertavlen fra omkring 1625 er udført i senrenæssancestil. Den er udsmykket med bl.a. en træsnittet krucifiksgruppe, fyldninger og sidevinger. Under altertavlen er der et alterbordspanel af egetræ med et maleri i midten.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Alterbordspanelet dateres til 1550-1575. Det er udført af egetræ og består af et rammeværk omkring et stort fyldningsfelt med et maleri forestillende Treenigheden.

Prædikestolen og den tilhørende lydhimmel (altså baldakinen over) er udført i ungrenæssancestil, dateret til 1580’erne. Typisk for perioden er kurven inddelt i fem fag adskilt af balustre. I storfelterne er der rundbuede portalfelter med malede våbenskjold og indskrifter for giverne.

Altertavlen er dateret til omkring 1625 og er udført i senrenæssancestil. Den er arkitektonisk opbygget omkring storstykket, hvis midterfelt har en reliefskåret krucifiksgruppe, som på siderne flankeres af figurer, søjler og reliefskårne vinger på siderne. Foroven har altertavlen et stort topstykke med snitværksprydede fyldninger og sidevinger. Forneden afsluttes altertavlen af et fodstykke med tekstfelt.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, rummer dele fra henholdsvis omkring 1625 og fra 1872, hvor store dele blev fornyet i forbindelse med en større restaurering af kirken. På flere af gavlene er der således skåret årstal (1872) samt monogram, mens lågernes rammeværk og fyldningspanel i overvejende grad er fra omkring 1625.

Fra 1600-tallet stammer også en pengetavle, som i dag anvendes til salmenummertavle. Den er malet med en mørk træådring, dvs. en bemaling, som imiterer træ.

Kirkegården ved Hemmeshøj Kirke

Kirkegården er i nyere tid blevet udvidet mod syd, mens den mod de øvrige sider primært er indhegnet af senmiddelalderlige munkestensmure. På østsiden, mod byen, er der en portal med rundbuet port. På portalen er der blændingsdekorationer.

Læse mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig