Marslev Kirke, har i udgangspunktet været en romansk landsbykirke, som dog blev nedrevet i senmiddelalderen for derefter at blive genopført med kor og skib. Derefter kom en del af kirkens om- og tilbygninger til – bl.a. tårn, våbenhus og gravkrypt.
Kirken ligger i landsbyen Marslev på Fyn, ca. 8 km øst for Odense.
Kirken består af et skib og et langhuskor i samme højde og bredde som skibet med en gravkrypt under – begge fra senmiddelalderen. Dog er langhuskoret først kommet til en rum tid efter den romanske kirke nedrives og en ny bygges op. Derudover fik kirken et tårn mod vest og et våbenhus blev føjet til tårnets sydside.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.
Den gotiske kirke, som bygges omkring 1400 som erstatning for den romanske, er bygget i munkesten – gotikkens foretrukne byggemateriale. Det eneste levn fra den romanske kirke er de genanvendte kvadersten, som udgør soklen. Kirken har fra sin begyndelse været overhvælvet. De fleste af skibets oprindelige vinduesåbninger er bevarede.
Ligesom selve kirken, er tilbygningerne ligeledes udført i munkesten.
Tårnet, som er smallere end skibet, består af tre stokværk, dvs. etager. Klokkestokværket er eftermiddelalderligt og sandsynligvis opført i 1600-tallet. Indvendigt forbindes det overhvælvede tårnrum til skibet via en rund arkade. Tårnets gavle er trappeformede med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.
I starten af 1500-tallet udbygges koret og bliver til det langhuskor, man ser i dag. Mod øst afsluttes korbygningen af en blændingsprydet, kamtakket spidsgavl. Koret opføres med en gravkrypt under sig, som bruges af flere slægter indtil 1801.
Våbenhuset ved tårnets sydside har en gavl i stil med kirkens andre tilbygninger. Indenfor er rummet med fladt træloft og indvendige nicher.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens større inventarstykker, såsom altertavle og prædikestol står med restaurerede, originale bemalinger, mens kirkebænkene er holdt i en mørk rød farve med forgyldte detaljer.
Inventaret i Marslev Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som hører til den fynske gruppe af fonte udsmykket med arkader. Foden er formet som en pyramidestub med tovsnoninger i hjørnerne. Kummen er udsmykket med arkader med snoede søjler. Arkademotivet ses på flere andre døbefonte i området, bl.a. ved Klinte og Grindløse.
Altertavlen, der er udført som en skrifttavle, er fra 1592. Den fremspringende overdækning, en såkaldt baldakin, er udført som en blå himmel med evangelisterne siddende på skyer. På storstykket ses bibelcitater udført med forgyldninger. Altertavlen hører til en gruppe af tavler fra sidst i 1500-tallet, der især kendes fra egnen øst og nordøst for Odense, og kan være udført af samme værksted.
Den senbarokke prædikestol er fra 1704, og består af fem fag med glatte paneler med udskårne relieffer, bl.a. med givernes slægtsvåbenskjolde. På hjørnerne ses figurer af de fire evangelister. Lydhimlen over stolen har udskårne englefigurer og en due hængende fra loftet.
Opsat på korets østvæg ses to rigt udsmykkede figursten med fuldfigursportrætter udført i grå sandsten. De er opført over ægteparret Hans Stigsen og Anne Friis i slutningen af 1500-tallet. Hans Stigsen ses iført rustning med den ene hånd gribende om et sværdskæfte. Anne Friis ses iført fodlang kjole, høj krave og tætsluttende hue og med et krucifiks om halsen. Stenene er tilskrevet en stenhugger, som huserede i Odense-området på denne tid og som har paralleller til gravsten i både Skt. Knuds Kirke og Skt. Hans Kirke i Odense.
Kirken, og særligt koret, rummer en række andre interessante gravminder – herunder en del fra 1600-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.