Havrebjerg Kirke

Havrebjerg Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Havrebjerg er den opført af rå og kløvet marksten, som er lagt i regelmæssige skifter. På bygningens hjørner er der indsat tilhuggede kvadre.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. I dag er syddøren endnu i brug, men dog helt ombygget i senmiddelalderen, da våbenhuset blev opført. Norddøren er tilmuret med kampesten og delvist borttaget i forbindelse med opsætning af et nyere vindue. Ingen af de oprindelige vinduer kan ses i dag. Både ind- og udvendigt på skibets vestgavl vidner arkæologiske spor om et planlagt tårn, som aldrig blev virkeliggjort.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil. Denne stil er bl.a. kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Havrebjerg Kirke fik i løbet af 1400- og 1500-tallet tilført adskillige nye tilbygninger i gotisk form. Ældst af tilbygningerne formodes tårnet at være, opført i første halvdel af 1400-tallet. Gavlen fremstår typisk gotisk, med trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. murnicher. Ændringer i murværksteknik og opbygning vidner om et byggestop i en periode under tårnets opførelse. Tårnets udformning, med en smal, næsten kvadratisk plan, og en dør mod det ydre, sætter således tårnet i forbindelse med en større gruppe af tidlige tårne fra romansk tid, mens andre detaljer, som fx kamtakker og blændinger på gavlen, daterer tårnets opførelse til en yngre, gotisk periode. Tårnets underdel kan derfor antages at være blevet opført i senromansk tid, mens afslutningen dateres til første halvdel af 1400-tallet. Under istandsættelsesarbejder i 1864 blev tårnet i stort omfang skalmuret, dvs. at det fik et nyt lag mur, som man murede på ydersiden af den oprindelige.

Det usædvanligt store våbenhus blev opført foran syddøren i midten af 1400-tallet samtidig med, at man opførte hvælv i skibet. Våbenhuset har ligeledes trappeformede kamtakker med smukt udførte dekorationer med spidsbuede højblændinger. Deri er der dobbelte inderblændinger med topcirkel.

Før Reformationen, og formentlig omkring år 1529 (jf. en indskrift på et hvælv), måtte det romanske kor vige for en forlængelse i to fag. Det nye og længere kor opførtes i samme bredde som koret, og kirken blev dermed en langhuskirke, dvs. at kor og skib går ud i ét. Koret har, ligesom våbenhuset, en meget fornemt udført gavl i gotisk stil.

Sakristiet er opført efter korforlængelsen, formentlig omkring år 1550.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Øverst på kummen og på den firkantede fod er der udhugget tovsnoning som dekorationer. På døbefonten er der i øvrigt spor af hvid maling.

Kirkens altertavle er også et eksempel på middelalderlig kunst. Reliefferne i fløjaltertavlen menes at være udført i første halvdel af 1400-tallet af en nordtysk billedskærer. Altertavlens udsmykkede ramme er udført senere, idet det er tilføjet i 1594 (renæssance), og enkelte dele er kommet til ved istandsættelsen i 1864, herunder fodstykket. I dag står hele altertavlen afrenset i overfladebehandlet egetræ, dog er friser og tekstfelter bemalet med sort farve og forgyldning.

Et middelalderligt korbuekrucifiks og en tilsvarende degnestol er muligvis anskaffet i forbindelse med korforlængelsen i 1529. Førstnævnte består af en gruppe af figurer: selve krucifiksfiguren, Maria (sidefigur) og Johannes (sidefigur), som i dag er opsat forskellige steder i kirken. Oprindeligt har det været en samlet gruppe, som var ophængt over korbuen.

Degnestolen er opsat i korets sydside og har fine, detaljerede udskæringer på side- og endestykker. Af dekorationer kan bl.a. nævnes relieffer af Peter og Andreas samt ornamentik og dyremotiver. Desuden er der på indersiden af den ene gavl en munk, der kigger ud ad en dør.

En senmiddelalderlig tilføjelse til kirkerummet er den malede alterbordsforside. Den er udført omkring år 1550 og viser nadveren.

Altertavlens rammeværk er tilføjet i tidlig renæssancetid i 1594 (se beskrivelse af altertavlen ovenfor).

Prædikestolen med tilhørende lydhimmel er udført i renæssancestil og kan dateres ud fra en indskrift til år 1630. Prædikestolen har fire fag med nicher ud mod kirkerummet, mens et femte og nyere fag vender ind mod murværket. I de fire rundbuede nicher er der reliefskårede evangelistfigurer. Prædikestolens kurv og himmel er i øvrigt rigt dekoreret med ornamenter, evangelistfigurer og lignende.

Kirkens klokke er fra 1726, omstøbt af en ældre klokke, og ophængt i en ældre klokkestol af egetræ. På klokken er der både årstal og indskrifter.

Kirkebænkene stammer fra hovedistandsættelsen i 1860’erne.