Harte Kirke

Kirkegården, som ikke er udvidet i nyere tid, er omgivet af lave, stenbesatte jorddiger. Hovedindgangen er en port mod øst ud til kirkens parkeringsplads.

Kirken består af et romansk kor, tidligere med en apsis, og et skib, som er bygget af granitkvadre. Hertil kommer et senmiddelalderligt våbenhus og et tårn.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens norddøren er tilmuret men stadig tydeligt synlig på ydersiden, hvor tilmuringens hvidkalkede murværk står i skarp kontrast til skibets øvrige kvaderstensmurværk. Over den søjlebårne syddør er der bevaret et tympanon, dvs. en dekorativ, halvrund billedsten, som er udsmykket med tre udhuggede kors i cirkler. På nordsiden ses desuden tre bevarede romanske vinduer, alle tilmurede, men tydeligt markeret med hvidkalkning som norddøren.

Såvel tårnet som våbenhuset er senmiddelalderlige og oprindeligt bygget af munkesten, men er begge præget af senere reparationer, hvilket særligt ses på tårnets mange jernankre, og på våbenhuset markeres af årstallet 1899, som ligeledes er indsat med jernankre. Tårnet, hvis hvælvede tårnrum er forbundet med skibet gennem en fladtrykt rundbue, har øverst et saddeltag med gavle i øst og vest.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og kontrasten mellem korets senmiddelalderlige hvælvede loft og skibets højtsiddende flade bræddeloft.

Inventaret i Harte Kirke er fra flere forskellige perioder, med inventar fra både middelalderen og 1600-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med rundbuede arkader på både kummen og foden.

Fra senere i middelalderen stammer det lille gotiske krucifiks, som hænger over korbuen.

Altertavlen i renæssancestil er fra 1618, og er opbygget i to ”etager”, den nederste med et forgyldt citat fra Johannesevangeliet flankeret af malerier, øverst med to malerier af Kristi opstandelse og himmelfart.

Prædikestolen fra 1674 er i barokstil, kendetegnet ved de snoede søjler som opdeler dens fire fag. På selve fagene er der i rundbuede arkadefelter indsat malerier af de fire evangelister.

Af gravminder kan nævnes et mindesmærke over tre faldne i 1. Slesvigske Krig 1848-1851, samt et mindesmærke fra 1919, sat over arbejdsmænd der druknede ved opførelsen af det nærliggende vandkraftværk, Harteværket.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Harteværket

• Harte Kirke på sogn.dk