Faktaboks

Harndrup Kirke
Sogn
Harndrup Sogn
Provsti
Middelfart Provsti
Stift
Fyens Stift
Kommune
Middelfart Kommune

Harndrup Kirke vidner med sine middelalderlige ombygninger om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret en udsøgt prædikestol fra renæssancen af Claus Berg, som oprindeligt er fra Sankt Knuds Kirke i Odense.

Kirken ligger på en bakketop i Harndrup ca. 20 kilometer øst for Middelfart.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af et kor og skib. I den sengotiske tid blev kirken forlænget mod vest, og man opførte et våbenhus på skibets sydside, som senere er forhøjet til det nuværende lille tårn med spir.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Harndrup er kirken opført i tegl.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Af de oprindelige vinduer er korets lille nordvindue bevaret, og dets vindue mod øst kan ses som en murblænding, dvs. en lille niche.

De senere til- og ombygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode opførte man i Harndrup Kirke et våbenhus på skibets sydside, og man gik i gang med at bygge et tårn vest for kirken. Tårnet blev dog aldrig fuldført, men dets nederste del blev bygget ind i skibet, så skibet blev forlænget mod vest. Det var også i den sengotisk periode, at man gav gavlene kamtakker med savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og lavede blændinger i gavltrekanterne. I den vestlige gavl ses de for Fyn typiske, tvedelte blændinger, og herunder er der en høj blænding med et vindue i.

Korets østlige gavl blev muret om i 1892.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og det har et fladt bjælkeloft, som aldrig har været overhvælvet.

Inventar i Harndrup Kirke

I Harndrup Kirke er bænkene nærmest koret fra renæssancen. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er rigt repræsenteret.

Middelalderens inventar

I koret står der en romansk døbefont af granit. Den har en glat kumme og en fod formet som en omvendt terningkapitæl med hoveder på hjørnerne.

På skibets nordvæg hænger der et bevaret korbuekrucifiks fra den gotiske periode i 1300-tallet. Som navnet antyder hang det oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen.

Der er desuden i våbenhuset en fornemt udført jernbunden kirkedør fra gotikken. Den har indskriften, ”Hjælp Jesus Maria Anna, beder for Per Smed, han bandt mig anno domini 1505”.

Renæssances inventar

Altertavlen er fra højrenæssancen. Den har i siderne to kannelerede, dvs. riflede, søjler med høje, ornamentale bælter om bunden, som bærer en trekantgavl. I dens midte er der et malet skriftsted fra 1954, og på dens sider er der yderst store, dekorative vinger.

Korets paneler er fra 1546, men de blev malet sammen med det resterende inventar i 1954.

Prædikestolen er en del af den prædikestol fra 1591, som den berømte billedskærer Claus Berg udførte til Sankt Knuds Kirke i Odense. Den blev i 1758 solgt i to stykker, hvor det ene blev yderligere splittet op. Delene fra Sankt Knuds Kirkes overdådige prædikestol fra renæssancen er nu derfor at finde i Rørup, Harndrup og Gelsted. De har alle i fagene udsøgte relieffer og på hjørnerne adskillige korintiske søjler med høje, ornamentale bælter om bunden.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig