Hammelev Kirke (Haderslev Kommune)

Kirkegården, som er udvidet i 1869-1870, er omgivet af et dige af kløvede kampesten. Mod nordøst findes en køreport med låge, og i vest, øst og nord er der fodgængerlåger.

Kirken består af et romansk skib opført i rå kampesten, som i gotisk tid blev forlænget mod øst og vest. I processen forsvandt det oprindelige romanske kor, og det nuværende kor er derfor også fra gotisk tid. Dertil findes der et middelalderligt våbenhus, en tagrytter (et lille tårn på taget) og et sakristi fra 1903.

Fra den romanske bygning er det kun skibets nordmur, som er nogenlunde urørt. To oprindelige nordvinduer kan stadig spores i murværket, men er muret til. Det gamle romanske kors østhjørner er stadig bevaret inde i det gotiske kors mure, lige øst for korbuen.

I slutningen af 1400-tallet blev kirken forlænget mod øst. Det oprindelige kor blev revet ned og erstattet af en forlængelse af skibet samt et nyt kor. Begge disse bygningsdele er opført af munkesten, men med genbrugt materiale fra det gamle kort.

Omkring reformationen blev skibet igen forlænget, denne gang mod vest. Denne bygning er også af munkesten og indeholder genbrugte materialer fra den gamle vestgavl, som blev revet ned ved forlængelsens opførelse.

I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus foran skibets syddør, som dog i 1909 blev fuldstændigt skalmuret og forhøjet. Både dør og vinduer stammer fra denne ombygning.

Over kirkens vestende er en tagrytter, altså et lille tårn, af bindingsværk, som muligvis stammer fra før 1711, hvor en tagrytter for første gang omtales.

Sakristiet eller ligkapellet nord for koret er kirkens yngste tilføjelse og blev i sin nuværende form opført i 1903. Der findes dog i murene rester af en ældre bygning kaldet ”skriftehuset”, som blev opført i 1828, som igen havde aflyst den første bygning på stedet, der blev opført i 1725.

Kirkens tagværk har flere stedet i samme alder som de bygningsdele det står over. Over den romanske del findes således romanske spær, selvom flere af spærene dog er erstattet i gotisk tid.

Indvendigt står kirken med fladt bræddeloft i røde nuancer i skibet og et hvælv i koret, mens murene er hvidkalkede.

I kirkens kor findes der kalkmalede indvielseskors fra perioden 1475-1525. De er udsmykket med krabbeblade og betegnes som bevaringsværdige.

Kirkens inventar er kendetegnet ved, at en del ældre inventar er bevaret, og at størstedelen er holdt i røde og blå nuancer.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med arkader og bølgeranker. På foden er der i hvert hjørne et udhugget menneskehoved.

Kirkens alterbord er muret op af munkesten og står ved korets østvæg. Det er sikkert samtidigt med den sengotiske forlængelse af koret.

Ovenpå alterbordet står kirkens altertavle, som er en gotisk altertavle fra sidste halvdel af 1400-tallet. Den er lavet af samme værksted som tavlen i Nørre-Løgum og viser i midten en Golgatascene og Sankt Jørgen og Sankt Catharina. I de to fløje ses de 12 apostle.

Kirkens prædikestol er fra 1729 og forholdsvis lille. Den svarer til prædikestolen i Aller Kirke og er sikkert fremstillet på samme værksted. Stolen består af fem fag, som er udsmykket med malerier af Jesus og de fire evangelister.

I kirken findes en række historiske gravsten fra perioden 1575-1817, mens der på kirkegården er sat en mindesten over bondeføreren Hans Nissen, død 1857, og en fra 1921 sat til minde over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hammelev Kirke på sogn.dk