Aller Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord. Rundt om kirkegården er der hække og mod sydøst kampestensmure. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåger mod sydøst.

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er bygget af granitkvadre. Hertil kommer et tårn og en korsarm fra sengotisk tid, samt et våbenhus fra 1700-tallet.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. På nogle af hjørnekvadrene er der f.eks. udhugget menneskehoveder. Af kirkens oprindelige døre, hvoraf der var en mod nord og syd i skibets vestende, står syddøren velbevaret med sin karakteristiske portal med fire søjler og et reliefprydet tympanon med billede af Guds lam, dvs. en halvrund, dekorativ sten over døren. En præstedør i korets sydside er i dag muret til. Apsissens vindue er også oprindeligt, mens et oprindeligt, bevaret vindue i korets nordside er muret til.

I gotisk tid ændrede kirken karakter ved tilbygningen af tårnet og korsarmen. Af de to tilbygninger er tårnet sandsynligvis ældst. Det ret svære tårn er bygget af munkesten og genbrugte romanske kvadre. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en høj, spids bue, og via et trappehus på tårnets nordside er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et anseeligt pyramideformet spir med en kvist i hvert verdenshjørne.

Det store nordkapel eller korsarmen er bygget af samme materialer som tårnet og har en rigt dekoreret gavl med ni høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, hvorover der er et tilsvarende antal trappeformede kamtakker. Kapellet er forbundet med resten af kirkerummet gennem en stor, rund bue.

Tagværkerne er af forskellig alder. Apsissens, korets og skibets tagværker er middelalderlige og af egetræ, mens de øvrige tagværker er nyere og af fyrretræ.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade træloft i skibet, som står i kontrast til korets og tårnrummets hvælvede lofter fra gotisk tid.

Inventaret i Aller Kirke er fra flere forskellige perioder, med stykker fra både den ældste middelalder, senmiddelalderen, 1600-tallet og 1700-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er uden egentlig udsmykning.

I et skab på skibets nordvæg ses 16 figurer, som stammer fra en tidligere altertavle i kirken. Figurerne, som er fra omkring 1450, forestiller de 12 apostle, Maria Magdalene og Johannes døberen, hvortil kommer en dobbeltfigur af en siddende Gudfader og Jomfru Maria.

Prædikestolen i barokstil er fra 1651 og har flere fællestræk med prædikestolen i Hammelev Kirke, som utvivlsomt blev lavet på samme værksted. Prædikestolen er opbygget af fem fag, som er udsmykket med malerier af de fire evangelister og den frelsende Kristus.

Kirkens altertavle er i Louis-Seize-stil og blev anskaffet i 1784. Nedefra og op forestiller tavlens malerier vigtige scener fra de sidste dage i Jesu liv. Først nadveren, så korsfæstelsen på Golgata og øverst gravlæggelsen.

Af gravminder kan nævnes to epitafier, dvs. mindetavler, fra henholdsvis 1654 og 1835, samt en meget slidt gravsten i kirken fra 1634. På kirkegården syd for våbenhuset findes desuden et gravmonument fra 1852 i senempire-stil.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Aller Sogns hjemmeside