Gudrun Hasle

Som lille boede Gudrun Hasle og hendes familie i en periode i Thailand, hvor hendes far arbejdede for DANIDA. Her oplevede Hasle kontrasten mellem sin families privilegerede liv i en villa med tjenestefolk og den store fattigdom blandt lokalbefolkningen, som hendes far mødte i sit nødhjælpsarbejde. Erfaringerne herfra brugte Hasle som voksen i udstillingen My Charlhodt as a Expat (Kunstmuseum Brandts, 2015). Barndommen som 'expat' – en person, der har forladt sit hjemland til fordel for et andet land – dannede her afsæt for en række værker om globalisering, ulighed og de naturkatastrofer, der lurer under overfladen i Thailands Paradis-lignende natur.

Gudrun Hasles skoletid og teenageår var præget af en oplevelse af at være anderledes, som bl.a. udsprang af hendes ordblindhed: Det, der var nemt for de andre, kunne hun ikke selv. Først som studerende på kunstakademiet fandt Hasle ved et tilfælde ud af at bruge sin ordblindhed som en bevidst effekt i sin kunst: Som publikum er man tvunget til at anstrenge sig for at læse de tekster, der indgår i Hasles værker – ligesom Hasle altid selv har måttet anstrenge sig for at læse al den tekst, hun har mødt derhjemme, i skolen og i det offentlige rum.

Et andet væsentligt tema i Gudrun Hasles kunst er selvskade: Hasle har i flere værker beskrevet, hvordan hun som yngre skadede sig selv ved bl.a. cutting, og hvordan hun ofte har følt sig utilfreds med sig selv, sin krop og sit udseende. Dette var bl.a. emnet for udstillingen Modsmerte (Museet for Samtidskunst, 2012) og ikke mindst for hovedværket Gudruns livshistiore (2004); en 15 m lang frise udført i fladstingsbroderi, hvor vi i tekst og billeder følger Gudrun Hasles liv fra hendes fødsel og frem til, at hun blev optaget på kunstakademiet. I enden af frisen møder vi teksten "Fortsætlese føljer".

Endelig har Gudrun Hasles oplevelser med graviditet, fødsler og forældreskab spillet en afgørende rolle i hendes kunst: Udstillingen Belding a Humen (Galleri Tom Christoffersen, 2013) tog afsæt i Hasles første graviditet. Her kombinerede Hasle sine egne overvejelser om det at skabe liv med tilbageblik til 1970'ernes feministiske kunstværker om fødsel, graviditet og forventninger til moderrollen hos kunstnere som Kirsten Justesen og Dea Trier Mørch. I udstillingen Det vi skaber – Hasle & Heerup (Heerup Museum, 2022) arbejdede Hasle videre med temaerne og fokuserede især på, hvordan det at blive og være mor opfattes forskelligt af kvinder og mænd – med Henry Heerups værker om moderskab som sin direkte anledning.