Faktaboks

Sogn
Gudhjem Sogn
Provsti
Bornholms Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Bornholms Regionskommune
Gudhjem Kirke

Efter nedlæggelsen af fæstningen på Christiansø havde Gudhjem fået næsten fordoblet befolkningstallet. Der var derfor et ønske om en ny kirke, og Gudhjem Kirke blev således bygget frem mod indvielsen i 1893. Foto: 2008.

Gudhjem Kirke
Af .
Gudhjem Kirke

Gudhjem Kirke. Foto: 2008.

Gudhjem Kirke
Af .
Gudhjem Kirke

Det svære tårn i vest træder frem fra skibets vestlige gavl. Dets pyramidetag brydes af klokkestokværket med lydhuller, hvorover er et pyramidetag med stejlere rejsning, som øverst krones af et keltisk kors. Foto: 2008.

Gudhjem Kirke
Af .

Gudhjem Kirke er en sognekirke, der ligger omtrent midt i Gudhjem, syd for havnen. Kirken har erstattet en ældre kirke, som lå øst for den nuværende.

Kirkegården

Kirkegården ligger øst for kirken i et område afgrænset af en lav stenmur og hække. På området er ruinen af den ældre kirke, Sankt Annæ Kapel, som blev nedbrudt i 1895.

Kirkebygningen

Efter nedlæggelsen af fæstningen på Christiansø havde Gudhjem fået næsten fordoblet befolkningstallet. Der var derfor et ønske om en ny kirke, og Gudhjem Kirke blev således bygget frem mod indvielsen i 1893. Den er et historicistisk værk tegnet af professor Mathias Bidstrup (1852-1929).

Kirken består af et skib med tårn og apsis. Den er opført af granitkvadre og står med blanke mure med skifertag over.

Skibet har usmykkede gavle og langmure, som kun er brudt på langmurene af tre høje, rundbuede vinduer samt høje, smalle vinduesskår ind til vindfanget i kirkens vestlige del under tårnet. I den femkantede apsis er der en præstedør mod syd og små, rundbuede vinduer i de to fag nærmest det østligste. Skibets tag har to vandrette rækker af lysere tagsten på hver side samt en mindre tagrytter over den østlige gavl.

Det svære tårn i vest træder frem fra skibets vestlige gavl. Dets pyramidetag brydes af klokkestokværket med lydhuller, hvorover er et pyramidetag med stejlere rejsning, som øverst krones af et keltisk kors. Begge tage er klædt med skifer. Tårnet huser kirkens hovedindgang i en rundbuet portal, hvor rundbuen udfyldes af et segmentformet relief med et keltisk kors.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af loftskonstruktionen med et knækket bjælkeloft til hanebånd, som ofte blev foretrukket i historicismen. De fremtrædende aflastningsspær træder af på murpiller, og de er dekoreret med vinger. Murens øverste del er prydet af en frise af mindre arkader, der giver mindelser om gotiske kirkers triforier, som er en art lav, dekorativ mellemetage eller galleri.

I skibets triumfmur leder en stor, rundbuet korbue ind til apsissens hvidmalede halvkuppelhvælv.

Kalkmalerier

I korbuen er der en freskodekoration fra begyndelsen af 1960’erne. Den gennemgående rankeslyngsbort er holdt i to farver og er meget forenklet i sit udtryk. Det er interessant, at man har valgt at løse den relativt enkle udsmykningsopgave i freskoteknik. Det er ikke usandsynligt, at fresken kan tilskrives Paul Høm, som var involveret i kirkens istandsættelse, og som havde arbejdet med freskoteknik i Kvong Kirke.

Inventar

Kirkens inventar bærer præg af dens indretning ved indvielsen i slutningen af 1800-tallet. Dog er to ældre inventarstykker bevaret fra den nu nedbrudte kirke.

Altertavlen er fra den sene gotik fra årene omkring 1475-1500. Den trefløjede skabstavle med reliefskårne figurer er et typisk nordtysk, rimeligvis fra Lübeck. Midtskabet indeholder et højt, smalt relief, som forestiller Marias dødsleje. Jomfruen ligger på en seng omgivet af tolv sørgende mandspersoner, som antagelig er apostlene. På hver side af relieffet står to helgenfigurer over hinanden. Forneden til venstre ses Johannes Døberen med bog og lam i hånden og et djævleansigt mellem fødderne. Til højre er en kronet helgeninde, hvis individuelle attributter, dvs. særlige kendetegn, er gået tabt. Foroven til venstre står Sankt Anna, som i denne type fremstilling kaldes Selvtredje, med barnet på højre og Maria på venstre arm, og til højre ses Jomfru Maria med barnet.

I sidefløjene findes tilsvarende helgenfigurer, hvoraf en nu er forsvundet. I venstre fløj står forneden to kronede helgeninder, hvoraf den ene helt har mistet sine attributter, mens den anden synes at stå med en stump af en hjulfælg, som derfor forestiller Sankt Katharina af Alexandria. Derover står endnu en helgeninde uden attributter ved siden apostelen Johannes, som bærer en bog i højre hånd. I højre fløj ses forneden en helgeninde med bog, som måske er Birgitta af Vadstena, og foroven Sankt Dorothea med blomsterkrans om håret og kurv i hånden ved siden af en rustningsklædt Sankt Olaf med økse og ciborium, dvs. en beholder til nadverbrød. Dragen, der almindeligvis ses ved hans fødder, mangler. Dragterne er karakteriseret af lodrette parallelfolder i underklædningerne og en behersket bevægelse i kapper og slag. De er tidstypiske, og det samme gælder hårbehandlingen, hvis mest iøjnefaldende træk er en masse små, sneglehusformede krøller.

Bag på sidefløjene har der været malerier, som nu er helt forsvundet. Kun en lille rest af et båndornament, som har adskilt billederne på den ene fløj, er bevaret. Endelig har der bag på bladfrisen foroven været malet sølvblomster på rød bund. Altertavlen har siden 1896 været deponeret i Bornholms Museum, men blev i 1954 genmalet af maleren Poul Høm og opstillet i den nye kirke.

Prædikestolen er fra den tidlige renæssance fra 1575 med tilføjelser fra 1789. Stolen består af fire fag, som er adskilt af drejede og udskårne hjørnesøjler. I hvert fag er der arkadefelter, som hver har en stiv og ubehjælpsomt skåret evangelistfigur.

I kirken er desuden åbne kirkebænke med enkle, brundmalede og rektangulære gavle og en granitdøbefont med ottekantet fod og et svært skaft og kumme. Over vindfanget i vest er der et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig