Grandløse Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af en mur af mark- og teglsten. Hovedindgangen er en port i det nordøstlige hjørne.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i marksten og partier af frådsten. Den er opført i to etaper i 1100-tallet. Tårnet har rester af det oprindelige fra samme periode, men er i det nuværende fra 1500-tallets første årtier. Våbenhuset på nordsiden er antagelig bygget i tiden henimod 1500. Tilbygningerne er i marksten og munkesten. Kirken står i dag hvidkalket.

Under opførelsen blev koret bygget først, dernæst skibet. I apsis er et cirkelvindue, som stadig er i brug på trods af kraftig ombygning. I koret ses rester af et nordvendt vindue som en udvendig murniche, mens vinduet i syd er delvist opslugt af det nuværende. Skibet havde oprindeligt en dør og to vinduer mod syd samt en dør og to vinduer mod nord. Vinduerne er helt eller delvist opslugt af de nuværende vinduer, og mens norddøren stadig bruges, er syddøren i dag tilmuret. Både korets og skibets østre gavle med enkle toptinder er bevaret.

Våbenhuset er opført i 1400-tallets anden halvdel. Taggavlen har en fin, gotisk dekoration med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher. Kompositionen kendetegnes af de små, trappeformede blændinger, den centrale blænding med mønster af krydsstillede sten og i særlig grad det forsænkede bånd langs kamtakkerne. Det sidste er et træk, som knytter kompositionen sammen med en type, der bl.a. er repræsenteret i egnen på begge sider af Roskilde Fjord.

På nordsiden af det nuværende tårn ses tydeligt, hvordan skibets sidemure omslutter tårnets østre del. Man kan derfor se, at det nyere tårn fra 1500-1525 er lidt smallere end det tidligste tårn. Det nuværende er til gengæld dobbelt så stort i øst-vestlig retning. Tårnets taggavle har gotiske dekorationer af kamtakker og blændinger.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Skibets og korets hvælv blev opført i 1400-tallet. Særligt er det, at apsiden har bevaret sit halvkuppelhvælv.

Tårnrummet dækkes af et hvælv, der er samtidigt med dets opførelse, og mod skibet åbner rummet sig i en spidsbue.

Korets tagværk er formentlig opsat, da hvælvet blev bygget.

Tidligt i 1900-tallet konstaterede man rester af kalkmalerier i kirkerummet, som aldrig er blevet afdækket. Over hvælvet i koret og på triumfvæggen findes rester af en senromansk udsmykning.

Middelalderen repræsenteres af den romanske døbefont af rødlig granit på en fod fra 1967.

Altertavlen er fra 1622, og den svarer i opbygning til tavlen i hovedkirken Sønder Asmindrup og til Butterups. I toppen har tavlen en buste af den velsignende Gud Fader med verdenskuglen. På den store gesims står lige som i Butterup statuetter af Johannes Døberen med lam og Moses med lovens tavler. I de malede sidefelter ses fremstillinger af de fire evangelister med deres attributter, dvs. særlige kendetegn. I centrum har alteret et maleri fra 1925, der ifølge indskrift på bagsiden er ”Kopi efter Lauritz Andersøn Maller – Riber i Hundslund Kirke – 1613. Kr. Due 1925”. Det forestiller korsfæstelsen.

Prædikestolen er fra 1625. Den er angiveligt udført i samme værksted som altertavlen. I de store felter står de fire evangelister med deres attributter. Det er fra opgangen Matthæus og Markus, begge med en lukket bog i venstre hånd og pen i højre, Lukas skrivende i den opslåede bog i venstre hånd samt Johannes med lukket bog under venstre arm.

Kirkens bænke er formentlig fra 1600-1650.

Korbuekrucifikset er fra 1667. Det hænger på den traditionelle plads i korbuen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Grandløse Kirke på sogn.dk