Butterup Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod øst og nord, er afgrænset af en mur af kampesten, som afløses af et dige af kløvede kampesten og beplantning. Hovedindgangen er fra syd gennem en låge, og der er køreport fra øst.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, opført i rå og kløvede marksten. Kirken har to middelalderlige tilbygninger, som begge er opført i munkesten. Der er et våbenhus i syd og en forlængelse af skibet mod vest. Kirken står hvidkalket.

Apsis, kor og skib er opført i 1100-tallet. Fra den tidligste kirke kan man i apsis spore et tilmuret cirkelvindue i murværket. Desuden har skibet mod nord og syd haft to vinduer i hver mur, men de er i dag tilmurede eller delvist ændrede af de nuværende vinduer. I skibet har været en dør mod nord, som nu er tilmuret og delvist ødelagt, og en dør i syd. Syddøren står noget ændret, men benyttes stadig.

I 1300-tallets begyndelse er belysningen i skibet gjort ensidig ved tilmuring af nordsidens vinduer.

Våbenhuset er angiveligt bygget i 1300-tallet. Gavlen har en enkel dekoration med tre små murtinder og murnicher. Det kan ikke udelukkes, at den sparsomt udsmykkede tilbygning først er rejst i slutningen af den middelalderlige periode.

Skibet er ligeledes i middelalderen forlænget mod vest. Forlængelsen er antageligt sket, da man ville bygge et tårn på skibet, som dog aldrig blev opført. ”Tårnrummet” åbner sig mod skibet med en bred spidsbue.

I 1882 blev de seks nuværende spidsbuede vinduer indsat.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft over koret og skibet. Hvælvet blev muret i perioden 1450-1500.

Korets tagværk er delvist bevaret. Det kan være opsat, da man murede hvælvet. Skibets tagværk er fornyet i 1970.

På nordvæggen i apsis kan man se rester af en udsmykning fra 1150-1200. Den viser fragmenter af et Majestas Domini eller Den Majestætiske Jesus. I sådanne værker ses Kristus fremstillet som hersker, hvor han sidder på en jordklode, tronstol eller en regnbue i en mandorla, som er en mandelformet strålekrone rundt om de helligste figurer.

På nordvæggen af skibets første fag er to unggotiske Kristusbilleder fra første halvdel af 1300-tallet. De viser henholdsvis opstandelsen på venstre side af vinduet og på højre to delvise fortællinger. Det er Noli me tangere, hvor den netop genopstandne Jesus siger ”Rør mig ikke” til Maria Magdalene, og nedfarten til helvede, hvor Kristus ses med sejrsfanen i venstre hånd.

Døbefont har en romansk fod af granit fra år 1175-1225. Kummen er af gotlandsk kalksten og må dateres til omkring år 1300.

Den indvendige side af indgangsdøren stammer muligvis fra våbenhusets opførelse, mens ydersiden er fra 1800-tallet. Låsetøjet er fra 1600- eller 1700-tallet.

I 1563 blev de eksisterende herskabsstole og nogle af kirkebænkene lavet. De enklere bænke må dateres til omkring år 1600, da denne type blev fremstillet fra 1570’erne til godt op i 1600-tallet. Årstallet 1670 på en af gavlene er skåret senere. De to østligste bænke er indrettet i 1563 for ejeren af Birkholm gods (i dag herregården Løvenborg), hvilket fremgår af de reliefskårne våbner på gavlene.

Alterbordets forside er fra omkring år 1600, mens altertavlen er fra 1625. Øverst står udskårne figurer af dyderne, som fra nord viser: Moses med lovens tavler, Troen med bog i venstre hånd og mod syd Styrke med søjle og yderst Johannes Døberen med lam. I toppen har tavlen en buste af den velsignende Gud Fader med verdenskuglen. I centrum har alteret et maleri fra 1817, som er udført af Jens Jørgen Fyhn (1788-1866). Det forestiller gravlæggelsen.

Prædikestolen fra 1660 er lavet af billedhugger Lorentz Jørgensens værksted. De store felter viser scener fra Det Gamle Testamente med Evas skabelse, syndefaldet og uddrivelsen af Paradis.

Mellem skibet og koret hænger et korbuekrucifiks fra 1670 af Lorentz Jørgensen.

I tårnrummet kan man se flere epitafier, dvs. gravminder, fra 1600-tallets anden halvdel.

I våbenhuset står en gravsten fra 1665 over Niels Lauridssøn, som var sognepræst til Butterup og Tudsø. I hjørnerne kan man se evangelisttegn for Matthæus og Markus foroven, Lukas og Johannes forneden, et reliefhugget timeglas og i den nederste del et dødningehoved med blomster og aks. Stenen er muligvis udført i Lorentz Jørgensens værksted.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Butterup Kirke på sogn.dk