Faktaboks

Godsted Kirke
Sogn
Krumsø Sogn
Provsti
Lolland Østre Provsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Guldborgsund Kommune
Godsted Kirke
Godsted Kirke ligger i landsbyen Godsted på Lolland. Den består af et kor og et skib, som er opført i romansk tid, sandsynligvis i tidsrummet 1175-1250. Kirken har muligvis haft et tårn mod vest. I 1870 blev det nuværende våbenhus bygget på fundamentet af et tidligere våbenhus.
Af .

Godsted Kirke er placeret i landlige omgivelser omtrent midtvejs mellem Maribo og Nysted. Kirken og kirkegården ligger på et mod syd faldende terræn i den østlige del af den historiske landsby i et landskab præget af flere kulturminder, blandt andet et voldsted fra middelalderen, der var ejet af biskoppen.

Kirkebygningen

Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. Allerede i romansk tid har kirken fået en forlængelse mod vest – muligvis et tårn – der dog siden er revet ned. Kirken har i dag kun én tilbygning i form af våbenhuset, der er bygget i 1870 på fundamenterne af et ældre.

Udvendigt er kirken rødkalket med detaljer fremhævet med hvid kalkning. Kirkens nyere tagværker bærer et rødt tegltag.

Den romanske kirke

Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.

Kirken er smykket med mange af sine oprindelige detaljer. På korets og skibets ydre ses forskellige pyntelige friser langs gesimserne, hvoraf nogle er udført som komplicerede krydsende rundbuer.

Kirkens to oprindelige døre i skibet ses endnu og er udført med et stort fremspring omkring portalerne. Enkelte af kirkens oprindelige vinduer ses endnu i murværket.

I kirkens vestgavl ses spor efter en indmuret søjle samt to tilmurede buer, der i middelalderen har givet adgang til det forsvundne tårn.

Kirkens tilbygninger

I dag har kirken kun en tilbygning i form af våbenhuset, der føjer sig til kirkens sydside. Det blev opført i 1870, hvor det afløste et ældre våbenhus.

Kirkens indre

Godsted Kirke

Indvendigt er kirken hvidkalket, og den har inventar fra forskellige perioder. Prædikestolen og lydhimmelen er fra renæssancen, mens altertavlen er fra 1825. Maleriet på altertavlen er en kopi af Anton Dorphs maleri ”Kristus hos Maria og Martha”.

Af .
Licens: Fri

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader. Kor og skib står med fladt træloft. Korbuen, der er placeret på overgangen mellem kor og skib, er rundbuet og en del af kirkens oprindelige romanske form.

Inventar og gravminder

Kirken har en beskeden mængde inventar, om end der er flere væsentlige inventarstykker fra særligt middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Inventar fra middelalderen

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, der er udsmykket med udhuggede arkader og ornamenter på kummen. Fontens form har ligheder med den, der kendes fra Slemminge Kirke.

Alterstagerne er sengotiske fra overgangen mellem middelalder og renæssance.

Renæssanceinventar

Kirkens prædikestol er et fornemt snedkerarbejde fra ca. 1625. Prædikestolens kurv er inddelt i fire felter, der er motivløse og som flankeres af detaljeret snitværk. Over prædikestolen hænger en lydhimmel, dvs. baldakinen over prædikestolen, der er tilsvarende fornemt udført. Prædikestolen har stor lighed med stolen i Øster Ulslev Kirke.

Altersølvet og dåbsfadet er også fra renæssancen.

Nyere tids inventar

Kirkens altertavle er dateret til 1825 og stilistisk udformet i senempire. Tavlens maleri er en kopi af Anton Dorphs maleri ”Kristus hos Maria og Martha”, der hænger i Stefanskirken i København.

Stolestaderne, dvs. kirkens bænke, er fra 1900-tallet.

Kirkens klokke er fra 1933.

Gravminder

I kirken findes en middelalderlig gravsten dateret ca. 1339 lagt over ridderen Niels Henriksen Neb. Stenen er lavet af importeret kalksten fra Gotland og er prydet med et skriftbånd og et indhugget våbenskjold med anker.

Kirkegården

Kirken ligger nogenlunde centralt på den rektangulære kirkegård, der hegnes ind af diger. Kirkegården er udvidet mod øst i nyere tid.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig