Glumsø Kirke

Kirkegården lader til at være udvidet kraftigt mod nord. Den er omgivet af en nyere mur af gule fabrikssten med markante, røde bloktandsfriser i brede blændingsfelter, dvs. dekorative murnicher. Øverst har den en række tagsten.

Kirken er et langhus med et romansk midterparti i granitkvadre med en gotisk forlængelse i vest. Koret, tårnet og våbenhuset mod syd er fra tiden efter år 1850. Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

I dag står langhuset hvidkalket, mens tårnet og våbenhuset er i blank mur med synlige teglsten. Alle bygningens dele er med røde tegltage.

Af den romanske kirke er kun bevaret skibets langmure, nu den midterste del af langhuset. Her er kun bevaret rester af norddøren og to vinduer, mens syddøren er helt ændret.

Forlængelsen mod vest fra 1400-tallet er af munkesten. Den har under gesimsen et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

I midten af 1800-tallet var kirken meget faldefærdig. Derfor blev koret fornyet i 1859, angiveligt af arkitekt H.C. Stilling. Denne del har nu et sirligt system på gavlen af spidsbuede blændinger under de trappeformede kamtakker, og på langmurene er der en frise af spidsbuer.

Tårnet og våbenhuset blev fuldstændig ombygget i 1878, vist af arkitekt Christian Hansen. Tårnets glamhuller til klokkernes lyd har som våbenhusets dør spidsbuede felter med savskifte over. Taggavlene har alle kamtakker og højblændinger på pudset bund.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft, som blev muret om i forbindelse med kirkens restaurering i anden halvdel af 1800-tallet.

Kirken har flere stykker inventar bevaret fra middelalderen. Den ældste er den romanske monolitiske døbefont af granit. Noget under kummens øvre rand løber der en lille tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, mens en meget svær tovstav findes øverst på den lave, cylindriske fod.

Krucifikset på skibets nordvæg er et dygtigt snitværk af sengotisk type, hvor Kristus har grenflettet tornekrone, lukkede øjne og krampagtigt strakte ben.

Alterbordets forside er sengotisk fra årene 1510-1520. I det lange felt ses Marias himmelkroning. En såkaldt helligåndsdue, som svæver over kronen, er sikkert senere opmalet, og samme yngre pensel har påsat en bræmme af skyer samt i billedets to hjørner to småengle med lut og strengeleg. Nederst, ved Gud Faders højre side, knæler en ganske lille stifterfigur. To bræmmer langs feltets ydre ender fyldes af cirkler med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn.

Altertavlen er et rigt bruskbarokt snitværk med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Det er angiveligt fra år 1645, efter stilen at dømme skåret i Abel Schrøders værksted i Næstved. I midten er der en afbildning af den sidste nadver, og til siderne ses to kvindestatuer, troen og håbet. Bag dem er der arkader med fladsnit, og over deres hoveder er der store, buklede muslingeskaller. Nederst ses et senere relief af fodvaskningen, som flankeres af to engle, der støtter de svære profiler under kvindestatuerne. Øverst ses en krucifiksgruppe.

Prædikestolen er fra 1650-1654. Den er sikkert ligesom altertavlen et værk af Abel Schrøder. Den har i fagene relieffer, der forestiller bebudelsen, Kristi fødsel, omskærelsen, kongernes tilbedelse og Kristi dåb i Jordanfloden. På hjørnerne er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som bærer emblemer for dyderne tro, kærlighed, håb, klogskab, retfærdighed og styrke. Prædikestolens egetræ står nu som altertavlen renset, med partiel forgyldning og moderne indskrifter.

På korets nordvæg hænger der tre epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1700-tallet.

I skibets midtergang ligger der to gravsten fra de første år af 1700-tallet. Den ene er over Johanne Marie, som døde i sit 14. år i Glumsø den 16. juli 1705.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Glumsø Kirke på Sogn.dk