Gammel Haderslev Kirke (Sankt Severins Kirke)

Kirkegården er omgivet af en murstensmur mod vest og øst, huse mod nord og træer og trådhegn mod syd. Mod nord og øst er der køreporte, og mod syd findes en låge til fodgængere. Syd for Haderslev Fjord ligger en assistenskirkegård, som blev oprettet i 1874 og bl.a. benyttes af Gammel Haderslev Kirke.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i granitkvadre, et gotisk tårn, som blev forhøjet i 1912, et sakristi på korets nordside, et våbenhus vest for tårnet og en apsis øst for koret. Tidligere fandtes også et middelalderligt våbenhus og sakristi samt endnu et våbenhus fra 1800-tallet, som i dag alle er revet ned.

Den romanske del af kirken har en del bevarede men noget forandrede oprindelige vinduer, herunder et i koret og to i skibet. Skibets oprindelige to døre blev først tilmuret i 1700- eller 1800-tallet og kan stadig spores i soklen. Norddørens gamle tympanon, dvs. en billedsten af solid granit, som ofte blev indsat over kirkernes døre i middelalderen, findes stadig bevaret i våbenhusets vestgavl. Den oprindelige korbue mellem koret og skibet er derimod forsvundet og erstattet af en spids bue i gotisk tid.

I gotisk tid blev der tilføjet et tårn af munkesten, som indtil forhøjelsen i 1912 kun var godt en meter højere end den øvrige kirke. Tårnet blev forhøjet i 1912 med to stokværk og fik ovenpå et spir, der karakteristisk for Sønderjylland har en spids gavl i hvert verdenshjørne.

Samtidigt med tårnets forhøjelse blev der bygget et våbenhus vest for tårnet, hvor det førnævnte tympanon fra skibets norddør ses i gavlen. Våbenhuset indeholder muligvis rester af et ældre våbenhus, som var identisk med et, der indtil 1937 fandtes ved Bjerning Kirke.

Nord for koret ses et sakristi med tilhørende ligkapel, som er opført i 1877-1878 af bygningsinspektør Fischer fra Haderslev. Bygningen er opført i en efterligning af romansk stil.

I 1926 blev der øst for koret indsat en apsis, altså en halvrund bygning med hvælvet loft, der afslutter koret.

Kirken står i dag indvendigt med hvidtede vægge og hvidt bræddeloft i skibet, mens koret har krydshvælv og tårnrummet et ottedelt hvælv.

I kirkens kor og tårnrum findes der kalkmalerier fra perioden 1475-1550. De forestiller forskellige indskrifter, personer og enkelt udførte planter. Rundt om nogle små huller i hvælvene er der desuden malet brølende masker med spidse huer på. Kirkens mest påfaldende dekoration er dog apsissens store fresko der forestiller Himmerig, malet af kunstneren Hjalte Skovgaard (1899-1967) i 1952.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er fremstillet af den samme mester som døbefonten i Skrydstrup Kirke og er udsmykket med tre fremspringende hoveder foruden en frise, en drage, to løver og et spidssnudet dyr. Foden har også fire knopper, hvoraf én er udhugget som et hoved.

Kirkens prædikestol er fra 1609, men blev omfattende istandsat i 1871 og er derfor i dag mest præget af 1800-tallets stil. Den har fem fag, som er udsmykket med figurer fra 1600-tallet, mens de øvrige udskæringer er fra restaureringen. Den fremstår i dag træfarvet. Over prædikestolen hænger en lydhimmel, som er fra 1753.

I 1706 blev der opført et større pulpitur langs skibets nordvæg, som blev indrettet for at skaffe flere siddepladser i kirken. Det blev forlænget i 1871. I dag fremstår det helt hvidmalet.

Kirkens alterprydelse er et gyldent krucifiks fra 1953 lavet af Hjalte Skovgaard, som også stod bag apsissens fresko. Det erstattede to tidligere generationer af krucifikser, som igen havde erstattet en altertavle, hvoraf der nu findes en bevaret del ophængt i sakristiet.

Alterbordet af granit er fra 1951-1952 og er tegnet af arkitekten Rolf Graae (1916-1996).

I og omkring kirken findes flere historiske gravsten fra perioden 1574-1842, mens der på kirkegården er rejst en stor granitmindestøtte over politikeren Laurids Skau.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Gammel Haderslev Kirke på sogn.dk