Faktaboks

Bjerning Kirke
Sogn
Bjerning Sogn
Provsti
Haderslev Domprovsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Haderslev Kommune
Bjerning Kirke
Bjerning Kirke er en sognekirke, der ligger ensomt på en svag forhøjning vest for Skovbølling og Haderslev Flyveplads. Foto: 2011.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Bjerning Kirke
Bjerning Kirke. Indvendigt er kirken i dag helt præget af den voldsomme brand den 17. november 1937, hvorefter hele kirken måtte restaureres. Kirkerummet står derfor i dag indvendigt med blank mur i den romanske del og har overhvidtede vægge i tilbygningerne. Foto: 2015.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Bjerning Kirke er en sognekirke, der ligger ensomt på en svag forhøjning vest for Skovbølling og Haderslev Flyveplads.

Kirkegård

Kirkegården, hvis historiske skel er ukendte, er omgivet af et dige af kløvede kampesten. Mod nord findes en køreport med fodgængerlåge, og i syddiget findes også en låge. På kirkegården fandtes tidligere et vognhus.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og skib opført i granitkvadre, suppleret med et tårn i vest og et våbenhus i syd i sengotisk tid. Ved korets østgavl findes et sakristi fra 1842. Et ældre sakristi og et våbenhus fra 1889 er blevet revet ned.

Den romanske bygning har flere oprindelige vinduer intakte, heraf tre i skibets nordmur og ét i korets. Disse blev genåbnet efter en ødelæggende brand i 1937. I østgavlen findes også et tilmuret oprindeligt vindue. Begge de oprindelige døre findes stadig, men den nordre er tilmuret, og den søndre er udvidet.

I gotisk tid blev der tilføjet et tårn i vest, som er relativt lavt og muret i munkesten. Det har saddeltag med gavle i øst og vest. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en stor spidsbuet åbning, og syd for tårnet er der adgang til de øvre stokværk, dvs. etager, gennem et senere tilbygget trappehus. På tårnets nordside udvendigt ses en karakteristisk dekoration med to indmurede kors.

Våbenhuset ved skibets syddør er bygget af en blanding af granitkvadre og munkesten og var oprindeligt en del lavere end i dag. Det blev forhøjet i 1835. Mellem 1889 og 1937 fungerede våbenhuset som ligkapel, da man i stedet valgte at opføre et våbenhus vest for tårnet. Dette nye våbenhus blev nedrevet efter branden i 1937, og det oprindelige våbenhus kom dermed til at fungere som sådan igen.

Ved korets østgavl står et sakristi, som blev opført i 1842. I dag er der forbindelse til sakristiet gennem to døre i korets østgavls hjørner. Tidligere fandtes et sakristi nord for koret, som måske har fungeret som skole. Det blev første gang nævnt i 1668, men det er usikkert, hvornår det blev opført og revet ned igen.

Indvendigt er kirken i dag helt præget af den voldsomme brand den 17. november 1937, hvorefter hele kirken måtte restaureres. Kirkerummet står derfor i dag indvendigt med blank mur i den romanske del og har overhvidtede vægge i tilbygningerne. Lofterne er fra restaureringen, og i skibet er der træloft i naturlig farve, mens koret og tårnrummet har hvælvede lofter. Ved restaureringen blev der også indsat en korbue mellem koret og skibet.

Inventar og gravminder

Med nogle få undtagelser er alt inventaret i kirken fra efter branden i 1937.

Kirkens ældste inventar er nok dens lysestager, som stammer fra mellem renæssancen og 1788.

Kirken har i dag ingen altertavle, men i stedet ses en forgyldt alterprydelse, som forestiller en krucifiksgruppe med den tronende Kristus som centerstykke.

Døbefonten er af granit og er hugget i 1939 som en fri kopi af den gamle, romanske døbefont, som sprang på grund af den intense varme fra ilden. Resterne af den gamle findes i dag på Haderslev Museum.

Prædikestolen er også en kopi af den gamle, som dog kun var fra 1889. Den var lavet som en efterligning af renæssanceprædikestole fra Sjælland og Lolland-Falster.

På kirkegården findes et gravminde over en falden soldat i 1. Slesvigske Krig 1848-1951, samt en mindesten over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig