Galtrup Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib bygget i granitkvadre. Den har tidligere haft en apsis, som formodentlig blev nedbrudt omkring år 1500 samtidig med opførelsen af et sengotisk tårn. Våbenhuset foran syddøren er opført i små mursten omkring 1860 og har afløst et ældre våbenhus på stedet.

Kirkens stærkt ombyggede granitmure står med rensede kvadre, hvor der ses mange partier mellem kvadrene, som er udfyldt med små mursten. Kvadermurene har desuden hvidtede partier rundt om bl.a. vinduerne, ligesom også teglstensmurværket på gavlene og våbenhuset er hvidkalket. Nederst på tårnet ses en sokkel sat af sokkelsten fra skibets vestgavl samt krumme kvadre fra den nedbrudte apsis. Tårnet har derfor blanke kvadre nederst, men er hvidkalket øverst. I tårnets murværk ses også murankre, dvs. metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen. De romanske bygningsafsnit har sokler med forskellig profil. Under koret er der en spinkel rundstav under en skråkant, mens skibet har almindelig skråkant, som også forekommer enkelte steder på koret.

Af kirkens oprindelige middelalderlige vinduer er intet bevaret, men flere overliggere fra de gamle åbninger kan iagttages i det udvendige murværk. Kirkens syddør er i brug, men overpudset af et tykt lag kalk. Norddøren er imidlertid helt forsvundet, når man kigger på det udvendige murværk. Spor efter den anes dog indvendigt i kirken.

Flere granitkvadre har stenhuggerfelter. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Desuden ses to reliefkvadre. Højt i skibets østgavl sidder en billedkvader med en menneskeoverkrop. I våbenhusets gavl findes en kvader indsat på højkant med et stærkt fremspringende, rotteagtigt dyr, der står placeret, så man ser dets ryg og hoved, som vender nedad.

Indvendigt i kirkens triumfmur står den smalle korbue uden synlig sokkel, men med forskelligt profilerede kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil. Her ses også en række små, indristede rundbuer, der foroven begrænses af en rille. Døbefonten har et lignende motiv.

Tårnet har blytag med pyramidespir og jernkors, mens resten af kirken har tegltag. Indvendigt har kirken lysegrønne bjælkelofter, men herudover ses der i tårnets fire vægge også spor efter et projekteret, men ikke udført hvælv.

I 1961 blev der på triumfmurens vestside fundet fragmenter fra kalkmalerier, der kan identificeres ved motiv. Malerierne blev dateret til sengotiske, 1500-1550, og er bevaringsværdige.

De forestiller moraliteter, fabler og talemåder, Kristus og Maria (Jesu moder). Derudover indeholder kalkmalerierne rankeslyngornamenter og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad samt stjerne.

På skibets nordvæg fandt man også to små fragmenter, som nu er overkalket, mens der på sydvæggen blev fundet farvespor.

Kirken har et fritstående romansk alterbord. Der er opsat et nyere messingkrucifiks som alterprydelse sammen med alterstager og en syvarmet lysestage. Den tidligere altertavle, som blev udtaget af kirken i 1902, havde en opdeling i felter, som minder om andre renæssancetavler på Mors, men den var et barokt snedkerarbejde fra 1702 med genanvendte ældre dele. Desuden var den udsmykket af Jens Jensen Thrane (1666-1736) med maleriet Kristus på korset. Senere har altret været prydet af et maleri fra 1904 signeret A.Chr. Andersen, en kopi efter Carl Bloch, som forestillede Kristus i Gethsemane. Der er desuden kendskab til en endnu ældre altertavle fra 1584.

Foran alterbordet findes den rundbuede alterskranke fra 1800-tallets slutning, som i dag er malet grøn og brun og nuancemæssigt passer til kirkens træloft. Førnævnte døbefont er ligesom alterbordet romansk og udført i granit af den samme mester som i Øster Assels Kirke.

Ophængt over korbuen ses en tavle af fyr i profileret ramme, hvorpå der er fastgjort et kors med en lille, sengotisk krucifiksfigur med bemalede sidefigurer fra omkring 1450-1500. Prædikestolen ses foran den murede trappe i triumfvæggen og er fra slutningen af 1500-tallet. Den er udsmykket med bemærkelsesværdige pietistiske, malede allegorier fra 1699, som stilistisk bl.a. er genkendelige på deres hjertemotiver.

Kirkens bænke er nyere og malet i en karakteristisk dybblå nuance med mørke gavle. I tårnbuen hænger imidlertid et panel, hvori der er indsat to gamle stolestadegavle med reliefversaler dateret til 1563 som minde om kirkens tidligere stoleværk, der ikke var bemalet.

Kirkens store præsterækketavle fra 1830’erne er ophængt midt på skibets nordvæg, og en nyere præsterækketavle er ophængt i tårrummet.

Klokken er fra 1662, men omstøbt i år 1900 af M. og O. Ohlsson i Lübeck.

I tårnets sydmur er desuden indsat to romanske gravsten, den ene med et kors, den anden med kors, løve og runeindskrift. En gravsten fra 1670 ligger foran våbenhusdøren.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Galtrup Kirke på Sogn.dk