Gørlev Kirke

Kirken og kirkegården er placeret på et forholdsvist fladt terræn, og kirkegården har mod øst og nord bevaret sine middelalderlige grænser, mens den er udvidet mod syd og vest i løbet af 1900-tallet.

Kirkegården indhegnes af en hvidkalket mur, hvoraf store stræk kan dateres til middelalderen.

Kirken består af et romansk kor og skib med en mængde tilbygninger. Fra senmiddelalderen stammer sakristiet, det nordre våbenhus (nu kapel), vesttårnet og våbenhuset. På kirkens nordside er der i tilknytning til det nordre våbenhus i renæssancen føjet et stort kapel, hvorved tilbygningerne mod nord har fået karakter af et sideskib.

Den romanske bygningskrop er forholdsvis intakt og er opført i rå og kløvede marksten samt frådsten. Hverken den romanske nord- eller syddør er bevaret, og af de oprindelige vinduer er kun det romanske østvindue bevaret om end i tilmuret stand.

Våbenhuset, der dateres til 1400-tallets slutning, er opført som både våbenhus og kapel og har afløst en ældre forgænger. Bygningen er rejst i teglsten over en syld (dvs. et fundament) af marksten og står med oprindeligt hvælv. Våbenhuset udmærker sig ved sin spidsbuede gavlblændinger.

Tårnet, der stammer fra samme tid som våbenhuset, har afløst et romansk vesttårn, hvis rester kan anes i tårnets mellemetage. Bygningen er opført af teglsten over en syld af marksten. Adgangen til tårnets øvre etager foregår via et trappehus på bygningens nordside. Tårnets gavle står med højblændinger.

Det nordre våbenhus, der i dag fungerer som kapel, er opført omkring år 1500. Materialet er teglsten over en syld af marksten. Bygningen er rejst med styrtrumsloft og flade trælofter, og i murværket er der flere skabsnicher. Bygningens nordgavl er smykket med højblændinger.

Sakristiet, der er opført i årene omkring reformationen, er bygget i teglsten over markstenssyld. Sakristiet er prydet med blændinger på nordgavlen og står med hvælv.

Fra renæssancen stammer det nordre kapel, der er opført i tilknytning til det nordre våbenhus, og som står i forbindelse til skibet via en arkade, hvormed det får karakter af et sideskib. Bygningen står med fladt træloft.

Skibets tagværk er middelalderligt og af eg, mens de øvrige tagværker er nyere og af fyr.

Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader, og i koret er den romanske korbue fortsat bevaret. Rummets udformning er præget af de sen- og eftermiddelalderlige tilbygninger. De romanske bygningsdele blev i 1300- eller 1400-tallet overhvælvet.

Kirken har kalkmalerier fra flere perioder. Ældst er de senromanske kalkmalerier på korbuen med et stifterbillede.

I kirkens søndre våbenhus er der en række synlige kalkmalerier fra senmiddelalderen (cirka 1500-1525) på hvælvkapperne. Motiverne stammer primært fra historien om Jomfru Maria og Kristi lidelseshistorie og er bl.a. malet af Kapelværkstedet, der var aktivt i cirka 1500-1525.

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder. Ældst er kirkens romanske granitdøbefont. Fra senmiddelalderen stammer det teglmurede alterbord med helgengrav. Også fra middelalderen er en række løse træfigurer, der opbevares på kirkens loft.

Fra renæssancen stammer kirkens altertavle, der er et træskærerarbejde med lokale paralleller fra starten af 1600-tallet. Omtrent samtidig er prædikestolen med tilhørende himmel. Kirkens klokker er støbt i 1591 og 1605.

I våbenhuset findes en renæssancegravsten indmuret, ligesom der er opstillet to runesten fra vikingetiden.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Gørlev Kirke på sogn.dk